14-12-2018 06:48:59

Cirkulært byggeri er ikke bare muligt. Det er god forretning

Byggeri: Det er ikke dyrt at bygge bæredygtigt. Tværtimod er der mange penge at spare i byggeriet, hvis vi begynder at tænke cirkulært. Det viser en ny bog fra to af byggeriets store spillere.
Ajourført den 10. maj. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

Earth Overshoot Day er en mærkedag, der hvert år markerer den dag, hvor verdens befolkning har brugt alle de ressourcer, som planeten kan nå at reproducere på et helt år. I 1987 faldt dagen 19. december, men i løbet af de sidste 30 år er datoen rykket hurtigt frem i takt med, at middelklassen stiger over hele verden. I år 2016 faldt Earth Overshoot Day 8. august, og dermed har vi på bare 221 dage brugt alle de ressourcer, som vi egentlig kan tillade os.

Byggebranchen forbruger i dag 40 procent af verdens ressourcer, skaber en tredjedel af verdens affald og er på den måde i høj grad en del af problemet. Men er man en væsentlig del af udfordringerne, er der heller ikke langt til, at man kan blive en del af løsningen. Og det potentiale har byggeriet, mener forfatterne til den nye bog “Building a Circular Future”. 

Bogen er skrevet af Kasper Guldager Jensen fra 3XNs grønne tænketank GXN og John Sommer fra MT Højgaard, men indeholder input fra mange dele af branchen. Forfatterne har begge arbejdet med bæredygtighed i mere end et årti, og konklusionen er klar: Det er ikke bare muligt at gå over til en cirkulær tankegang i byggeriet, hvor vi ikke skaber affald. Det er også en god forretning at genbruge byggemateriale. 

“I bund og grund sagde Kasper og jeg til os selv: “Hvordan får vi nogen til at interessere sig for cirkulært byggeri?”. Det gør vi, hvis vi kan lave en business case. Så vi ville først og fremmest vise, at du kan tjene penge, for det er penge, der flytter verden,” siger John Sommer, der er salgsdirektør hos MT Højgaard. 

Som et konkret eksempel på en business case nævner han en betonsøjle. Den koster 1500 kroner per ton, så længe det er en søjle. Til gengæld mister den 98 procent af sin værdi i det øjeblik, den er sat op, fordi det ikke er tænkt ind, at den skal kunne bruges som søjle igen.

“Når vi gør som i dag, hvor vi siger, at vi recycler - hvilket jeg sætter kæmpe spørgsmålstegn ved - så knuser vi den og bruger den som grus under en vej. Når den er knust til grus, har den en værdi på 30 kroner. Så det er kun 2 procent, vi recycler. Og i bund og grund skal vi bruge cement til at fremstille den næste søjle,” siger John Sommer.

Han peger på, at hvis vi i stedet designer søjlerne, så de kan adskilles, kan de også genbruges i nye byggerier, ligesom man i princippet har gjort i årtusinder med mursten. Er der brugt kalkmørtel har mursten kunne overleve i årtusinder, hvis de bliver behandlet rigtigt, og så betyder energien i at brænde en mursten ikke så meget. Men brænder du en mursten for at knuse den efter 30-40 års brug, er der et kæmpe ressourcespild.

Dårlig samvittighed er ikke vejen frem

Building a Circular Future indeholder en række lignende eksempler, der viser, at cirkulært byggeri er god forretning. Ifølge medforfatter Kasper Guldager Jensen er bogen netop et forsøg på at opstille de gode eksempler samt retningslinjer for, hvordan man kan tænke cirkulært byggeri og ikke at vifte med løftede pegefingre.

“Det sjove er, at vi ikke har nævnt den miljømæssige effekt med et eneste ord. Og det er jo den, som vi et eller andet sted er drevet af. Vi synes, at vi har et problem med den måde, vi forbruger ressourcer på, men løsningen er ikke dårlig samvittighed. Det er i virkeligheden at sige, “Hvordan kan vi optimere vores måde at bruge ressourcer på økonomisk?,” siger han.

I bogen er der fokus på råhuset, og der bliver blandt andet stillet skarpt på et konkret nedrivningsprojekt, der i dag vil koste 16 millioner kroner at rive ned. Griber man det anderledes an, vil den udgift ikke bare kunne spares væk - der vil også kunne tjenes i omegnen af 19 millioner kroner. Altså en upside på cirka 35 millioner kroner. Og ifølge Kasper Guldager Jensen er vi ikke bare der, hvor vi teknisk har løsningerne. Vi er også der, hvor vi er nødt til at gøre det.

“Jeg tror, man kan kalde det en brændende platform. Jo mere vi forbruger, jo færre ressourcer er der tilgængelig, og jo højere bliver værdien af de ressourcer, der er tilbage,” siger han og fortsætter.

“Vi er på vej til at bevæge os hen til kanten for, hvor mange ressourcer vi har adgang til. Så jeg tror ikke på, at man om 50 år vil overveje at smide gamle ledninger ud. Jeg tror ikke, at man vil deponere aluminium eller glas. Jeg tror simpelthen, at der er for god en forretning i at genanvende, til at man kan lade være”.

Kasper Guldager Jensen peger samtidig på det paradoks, at jo længere vi venter, jo bedre forretning bliver der i at genanvende. Jo værre vi forvalter vores ressourcer, jo mere værdifulde bliver de ressourcer, der er tilbage.

50 år med dumme løsninger

En anden pointe i bogen er, at vi allerede har mange af de metoder, der muliggør cirkulært byggeri. Går vi et århundrede eller et årtusinde tilbage, blev der bygget på en måde, der tenderede design for disassembly.

“Hvis vi går tilbage i tiden, så nittede man broer sammen. Golden Gate Bridge og mange af de gamle højhuse er nittet sammen, så du hurtigt kunne gå ud og pille tingene fra hinanden. Og gamle bindingsværkshuse er bygget, så de kan flyttes, hvorimod du nærmest ikke kan flytte en 70erne villa,” siger John Sommer

“Så i bund og grund har vi bare haft 50-60 år, hvor vi har udviklet dumme metoder, og dem er vi selvfølgelig blevet rigtig dygtige til at bruge. Så nu skal vi blive rigtig dygtige til at bruge nogle nye metoder”. 

Building a Circular Future — Fremtidens Cirkulære Byggeri

Bogen er resultatet af et étårigt forskningsprojekt støttet af Miljøstyrelsens Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

Boget er frit tilgængelig på buildingacircularfuture.com hvor den kan læses og downloades eller købes i en fysisk udgave via Arkitektens Forlag.

Indholdet er blevet udviklet gennem omfattende research, vidensdeling og workshops mellem 3XN Architects — GXN Innovation (arkitekter), MT Højgaard (entreprenører), Kingo Karlsen (nedrivere), VIA University College (bygningskonstruktører), Vugge til Vugge Danmark (cirkulær økonomi) og henrik•innovation (bygningsinnovation).

Læs mere om Building a Circular Future

Derfor indeholder bogen 15 dogmeregler for det cirkulære byggeri. Her er blandt andet søm forbudt, fordi de smadrer træet, ligesom kalkmørtel anbefales, fordi mursten kan genbruges. Derudover er der en række eksempler på nye materialer, som allerede eksisterer og gør arbejdet med cirkulært byggeri væsentlig nemmere.

Et af dem er finske Peikkos beton-elementer, som sættes sammen ved hjælp af mekaniske samlinger. Løsningen blev egentlig opfundet af nød og længe før, der var tænkt på cirkulært byggeri. Det kolde finske vejr besværliggør tørring af beton på byggepladsen, og derudover er det billigere at producere betonelementer på en fabrik. Og som en “side effect” kan betonelementerne pilles ned og genanvendes i andre byggerier.

“I forbindelse med Nordea-byggeriet brugte vi Peikko-elementer. Det gjorde vi ikke fordi, det var “designed for disassembly”. Det gjorde vi, fordi vi ikke havde tid til at vente på, at støbningerne hærder,” siger John Sommer og fortsætter.

“Så i bund og grund, skal der ikke så meget til. Der findes allerede samlings-løsninger, og selv om de ikke er færdigudviklede, er der løsninger, vi kan udvikle videre på”.

Nye digitale platforme

Og ifølge Building a Circular Future vil der komme flere af den slags fleksible materialer og forretningsmodeller i takt med, at vi finder ud af, at der er penge at tjene. Forfatterne forestiller sig fx en fremtid, hvor betonelementfabrikker ikke sælger, men leaser elementer i en 30-årig periode. Men der vil også opstå oplagte business cases rundt om det bæredygtige byggeri, da der mangler oplagte distributionskanaler.

“For eksempel er det et sted mellem 5 og 15 procent af alle byggematerialer, der ikke bliver opført. Der har du materialer, der er friske og som ikke har været brugt. Det er et kæmpe potentiale, og jeg tror meget på at få etableret nogle digitale platforme, der synliggør de ressourcer, så man opnår en synlighed over det ressourcespild, der er,” siger Kasper Guldager Jensen.

Synliggørelse og distribution af de genbrugte materialer er en af de udfordringer, der skal løses. En anden udfordring ved det cirkulære byggeri er punktet, hvor cirklen møder sig selv. Hvordan kan vi fx genanvende materialer, der er certificeret for et årti siden? Hvem står på mål for kvaliteten?

“Jeg tror, at vi kommer til at se en række nye aktører og eksisterende aktører, der ændrer eller udvider deres forretning. Fx aktører der re-certificerer” siger Kasper Guldager Jensen.

Derudover stiller et cirkulært byggeri større krav til de digitale tegninger, BIM og VDC-modeller. Hvis vi i stigende grad registrerer alt digitalt, bliver det også lettere om 30 år at pege på en søjle i et byggeri og finde oplysninger om alder, materiale og styrkemæssige egenskaber.

Lad bygherre bygge en ekstra procent

En anden oplagt udfordring er prisen på den korte bane. Ekstra-udgifterne til at designe for disassembly skønnes kun at være omkring en 1/3 procent, men i en branche, hvor det i forvejen er de små marginaler, der afgør, om et byggeri kan løbe rundt eller ej, vil det kunne mærkes i budgettet. Alligevel mener John Sommer, at der er en nem løsning.

“Hvis vi kan sige til bygherrer som pensionskasser, almennyttige boligselskaber og andre, som i forvejen har en langsigtet horisont, at hvis de designer for adskillelse, så de i fremtiden har muligheden for at lade deres bygningerne gå ind i et cirkulært forløb, så får de lov at bygge 1-2 procent mere på grunden. Det vil mere end finansiere de ekstra-udgifter, der er ved at skulle designe for disassembly,” siger John Sommer.

Vil du vide mere om cirkulært byggeri? Kasper Guldager Jensen og John Sommer holder oplæg 2. oktober. 


Deltag i debatten

luk
close