30-05-2017 14:57:44

Hospital 4.0 bliver en revolution og opbrud med systemet, som det er i dag inden for det danske hospitals og sundhedsvæsen. Med udbredte smarte digitale og IoT løsninger, kombineret med Big-data-analyser vil hospitalsverden skulle genopfinde sig selv. Deltag på årets vigtigste konference om fremtidens Hospital 4.0.

Computerstyret ballonkateter giver patienter med hjertestop en ekstra chance

En ny hjertestarter-teknologi, opfundet af danmarkshistoriens yngste læge, Habib Frost, skal være med til at redde patienter med et hjertestop. Teknologien hedder Neurescue og består af et ballonkateter med sensorer samt en holdholdt computer.
19. okt. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen

Ifølge hjerteforeningen rammer hjertestop hvert år 4.000 danskere uden for hospitalet, og de dør alt for ofte, da de ikke kan bringes tilbage i tide. 

I dag har vi en plan A til patienter med hjertestop, hvor vi benytter elektriske stød til at få gang i hjertet, men der er ikke nogen god plan B til størstedelen af de patienter, der ikke har nogen effekt af de elektriske stød. 

Plan B satte Habib Frost, danmarkshistoriens yngste læge, sig for at finde, og det blev til apparatet Neurescue. En lille enhed bestående af et ballonkateter, der skal indsættes i et blodkar i benet ved hjælp af et lille nålestik. Ballonkateteret består af en række små computerstyrede sensorer, der registrerer, hvornår og hvor meget ballonen skal tilstoppe blodtilstrømningen, så den kun strømmer til de mest sensitive organer: hjertet og hjernen.

”Den øgede blodforsyningen til hjernen gør, at man kan stoppe den hjerneskade, som patienterne kan få under et hjertestop eller en traumatisk blødning, og samtidig kan den øgede blodforsyning sætte flere hjerter i gang. Håbet er, at vi kan maksimere overlevelse ved at lave det her indgreb, når den eksisterende behandling er forsøgt” forklarer Habib Frost, CEO hos Neurescue.

En løsning, der kan forventes at kunne øge den nuværende overlevelse. Idéen til Neurescue opstod, da Habib Frost som studerende var med akutenheden i København.

”Jeg oplevede, at vi havde rigtig dygtige folk og rigtig gode behandlinger inde på hospitalerne, men at den elektriske hjertestarter ikke altid virkede, og det overraskede mig. Jeg måtte på brutal vis indse at på trods af dygtige folk, så var der et behov for et nyt apparatur,” fortæller han og fortsætter.

”Jeg kunne se, at behovet lå i at øge blodforsyningen til de kritiske organer og købe mere tid. For hvis man havde mere tid, var det muligt at få patienterne ind til avanceret terapi såsom hjerte-lunge-maskine, dialyse eller dét, patientens specifikke tilstand krævede”.  

”Ikke alle er stødbare”

Der er flere forskellige underliggende årsager til, at patienter oplever et hjertestop, og de elektriske stød, der foretages for at få hjertet i gang igen, virker ikke på alle. Her kan patienterne kategoriseres som stødbare og ikke-stødbare.

”De elektriske stød ikke ændre på, at man fx har en blodprop i lungerne. Selv hvis patienten har hjertestop og virker stødbar, skal den underliggende årsag løses, før hjertet kan vende tilbage,” forklarer Habib Frost og fortsætter.

”En øgning i blodforsyningen til hjertet kan hjælpe med at få det i gang. Den potentielle brug af Neurescue kan derved optimere chancerne for, at patienterne kan stødes og på sigt købe tid til tidskrævende behandlinger.  Selv hvis de ikke er stødbare, kan vi optimere forholdene for dem og købe tid til at igangsætte andre behandlinger. Noget man i dag desværre ikke har tid til.”

Ifølge Habib Frost kan man kan sammenligne det med en bil, der er gået ud. Hvis man prøver at jumpstarte den uden, der løber olie og benzin til motoren, så virker det heller ikke.

Computere og sensorer kan redde liv  

Da ballonkateteret lukker dele af blodgennemstrømning i en kort tidsperiode, har lukning ikke konsekvenser for underkoppen. 

”Dette princip er lånt fra kirurgi på hovedpulsåren, hvor man også lukker blodgennemstrømningen til hovedpulsåren, før det kirurgiske indgreb foretages. Vi er derfor heldige, at vi har så meget forskning, at vi ved, hvor lang tid underkroppen kan klare uden blodforsyning. Underkroppen er meget mere resistent, og den har en helt anden tidsfaktor. Vi låner underkroppens kapacitet til at prioritere overkroppen, som ikke har samme reservekapacitet,” forklarer Habib Frost.

Ballonkateteret, som sørger for at lukke blodgennemstrømningen, er drevet af computerstyrede sensorer, hvilket gør, at man kan placere kateteret i den rigtige position og tilpasse den til den enkelte patient.

”Uden de små elektroniske sensorer og sikkerhedsmekanismer ville det kræve, at man havde et røntgenapparat, og en erfaren specialist der under billedvejledning bekræftede, at kateteret endte det rigtige sted og blev den rigtige størrelse. Hvilket netop er det, man ikke kan gøre ude på gaden eller på sengeafdelingen,” siger Habib Frost.

Netop det, at ballonkateteret kan stoppe blodtilstrømningen, gør, at Neurescue også kan være behjælpelig for patienter med andre kritiske tilstande.

”Vores forhåbning er, at Neurescue også kan hjælpe patienter ved trafikuheld, skud eller knivstik, da patienterne i disse tilfælde simpelthen bløder ud, før man kan nå at give dem endegyldig kirurgi, da det kræver, at de kommer på hospitalet,” siger Habib Frost.

Fremtidens medicoteknik er datadrevet

Ifølge Habib Frost har arbejdet med Neurescue kun været mulig pga. den teknologiske udvikling for sensorer og elektronik. En udvikling, der også vil have betydning for fremtidens medicoteknik.

”Det bliver mere kosteffektivt med tiden. Både hvad angår elektronik, men også hvad angår den våde teknologi med den faldende pris i DNA. Der venter et ocean af spændende muligheder,” spår Habib Frost.  

Det er især prisen, som har en afgørende betydning for den udvikling, vi kommer til at se inden for medicoteknik i fremtiden, mener Habib Frost. Når noget engang kostede millioner af dollars, i dag koster hundrede af dollars, og i fremtiden kommer til at koste, hvad der svarer til en pizza, så ændrer de muligheder, vi har sig drastisk.

”Den personaliserede datadrevne behandling bliver en glimrende gevinst for patienterne. Den åbner både op for helt nye behandlinger og forbedringer. Vi må erkende, at der er begrænsninger for, hvad vi kan opnå alene ved hjælp af den mennskelige motorik og den menneskelige tænkning, som gør, at vi kommer til at supplere den med maskinintelligens,” forklarer Danmarks yngste læge og fortsætter.

”Vi kommer til at tage det bedste fra den menneskelige intelligens og det bedste fra maskinintelligensen, som gør, at vi kommer til at bevæge os uden for de begrænsninger, vi har i dag. Med det menneskelige knowhow og med hjælp fra den accelererende udvikling i teknologi, kan vi sænke de utilsigtede hændelser og ændre procedurer, der ikke har kunnet lade sig gøre før. Det gælder både nye steder og med nye faggrupper som fx Neurescue, der giver et øget sikkerhedsniveau,” siger han.


Deltag i debatten

Sundhedsteknologi - Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close