24-02-2018 07:34:00

Dansk forsker jagter kræftceller med nanodroner

En helt ny verden kalder forsker en ny kræftkur, der sender nanodroner ind i kroppen og sætter skub i immunforsvaret. Behandlingen har allerede vist sig usædvanlig træfsikker
Ajourført den 2. feb. 2018 Af Morten Scriver Andersen - Journalist
<p><em>Professor Thomas Lars Andresen vandt i år den prestigefyldte EliteForsk-pris for sin forskning i immunterapi i forbindelse med kræftbehandling</em></p>

Professor Thomas Lars Andresen vandt i år den prestigefyldte EliteForsk-pris for sin forskning i immunterapi i forbindelse med kræftbehandling

Forestil dig en kemisk drone, der svæver ind i din krop. Den er på en klar mission. Den skal finde frem til kræftceller og immunceller for at ramme præcist med den medicin, der skal være med til at bekæmpe kræften.  

Det lyder spacy, men det er ikke desto mindre det, landets fremmeste forskere sidder og roder med i den evige kamp mod én af menneskets værste fjender. Én af forskerne er Thomas Lars Andresen, institutdirektør og professor i kemi og biomaterialer ved Danmarks Tekniske Universitet. Han er fuld af håb om fremtiden. 

"Jeg tror meget på, at når vi kommer nogle år længere frem, så har vi virkelig markant bedre kræftbehandlinger, som er mere kurerende end dem, vi har i dag, som er mere livstidsforlængende," siger Thomas Lars Andresen. Og han ved, hvad han snakker om efter 12 års forskning inden for drug delivery-området, hvilket han i 2017 blev belønnet for med den prestigefyldte EliteForsk-pris. 

Immunsystemet har potentialet 

I Danmark bliver mere end 35.000 mennesker årligt diagnosticeret med kræft og 12 millioner på verdensplan. 12 millioner mennesker, hvis indre forsvarssystem kæmper en ulig kamp, som en sirligt designet nanodrone, måske kan vende til menneskets fordel.

IDA Sundhedsteknologi

Nye metoder inden for kræftbehandling & bærbare ultralyd skannere

Tilmeld
Dato: 01 marts 2018
Sted: Aarhus C.

Vores immunsystem har nemlig hele tiden potentialet til at fjerne de sygdomme, der opstår I vores krop, forklarer Thomas Lars Andresen. Det ser vi fx, når vi får influenza. Grunden til, at vi får feber, er, at vores immunforsvar sætter i gang, regulerer sig selv og dræber de virusinficerede celler.

"Når der opstår det, vi kalder kræft, så er det fordi, kræftcellerne har fået overtaget over immunsystemet, så de får lov til at vokse. Når der kommer et vist antal kræftceller, så er de i stand til at nedregulere immuncellernes respons til kræftcellerne. Og det er i bund og grund det mønster, vi gerne vil bryde," forklarer Thomas Lars Andresen, der er uddannet kemiingeniør.

I dag benytter vi os ofte af traditionel kemoterapi. Den påvirker ikke bare kræftceller, men nedsætter også vores immunsystem og har en lang række bivirkninger såsom hårtab, træthed og blodmangel. Det var kemoterapien, som Thomas Lars Andresen har brugt sit forskningsliv på siden 2005, men uden at se radikale forbedringer, som han selv beskriver det. Men i 2012 opdagede hans forskningsteam effekten ved at bruge immunsystemet mere aktivt.

"Vi laver en kombination som indebærer enten kemoterapi eller stråleterapi i mindre doser, end vi bruger i dag for at dræbe nogle af kræftcellerne. Samtidig fjerner vi nogle af de immunceller, som er nedreguleret, og som er med til at fortælle andre immunceller, at de ikke skal reagere på kræftcellerne," fortæller den 45-årige professor om den nye kræftbehandling.

Selvforstærkende system 

I Thomas Lars Andresens kræftkur fjerner man nogle immunceller og kræftceller til at starte med. Derefter stimulerer man immunsystemet generelt til at virke mere aktivt over for sygdommen i kroppen. 

"Når man stimulerer andre immunceller til at være mere reaktive på en sygdom, så begynder de at samle nogle af de døende kræftceller op. Så sker der en processering af kræftcellerne, og immuncellerne bliver mere og mere reaktive. På den måde får man en ny cyklus i gang, hvor immuncellerne reagerer på kræftcellerne og laver nye immunceller, der dræber flere kræftceller," forklarer Thomas Lars Andresen. 

Han sammenligner det med en rund sten, der ruller ned ad en bakke: Det går hurtigere og hurtigere, når systemet først er sat i bevægelse. 

Nu med hukommelse 

Et andet punkt, hvor immunsystemet giver kemoterapien baghjul med det rigtige skub bagi, er, at kemoterapien som udgangspunkt ikke har nogen hukommelseseffekt. Chancen for at få den samme kræfttype igen efter et kemoforløb er stadig til stede, og så er der ingen vej udenom end at gennemgå endnu det det hele en gang til, hvis kræften kommer igen. 

Men sådan fungerer det ikke med immunterapi. Den udnytter immunforsvarets store styrke, hvilket har vist sig ved museforsøg. 

"Vi prøver fx at give mus den samme kræftform igen, og det kan de ikke få, når de først er kureret. Det skyldes, at de har en hukommelsesfunktion i immunsystemet. Det samme gælder, når du har influenza. Du kan ikke få den samme influenza-virus to gange i træk, fordi du har fået immunceller, der vil reagere på den type," forklarer Thomas Lars Andresen. 

Med immunsystemet er det altså som med en vaccine. Og det er en meget stor forskel på immunterapi og kemoterapi, mener han.  

En helt ny verden 

Og nu til resultaterne. Ved museforsøg har det nemlig vist sig at være muligt at kurere op mod 70-80 % af de små patienter ved hjælp af immunterapi, som desuden viser sig at virke hurtigere. Det er ikke overraskende noget, som fylder Thomas Lars Andresen med fornyet optimisme.  

"For 10 år siden troede jeg, jeg kunne forbedre kemoterapien, men jeg så aldrig den type resultater, som vi har i dag i kombinationen med immunterapi. Så de sidste 5 år er troen på, at man for alvor kan ændre behandling af kræft vendt tilbage," siger Thomas Lars Andresen og tøver ikke med at kalde kombinationen med immunterapi for "en helt ny verden". 

Målet er, at behandlingen inden for et par år kan komme i klinisk afprøvning, og herefter kan der måske skydes en genvej gennem lægemiddelstyrelsens ellers notorisk lange behandlingstider. 

"Man ser behandlingseffekten meget hurtigere end normal kemoterapi, så i løbet af nogle år burde vi vide, om det er noget, der bliver rigtig godt. Det tager typisk 8-10 år for at få et lægemiddel på markedet, men det gælder typisk ting, der kun til en hvis grad forbedrer det, vi har i forvejen," siger Thomas Lars Andresen og skyder på, at det kun vil tage yderligere et par år at få godkendt behandlingen. 

Du kan høre mere om den nyeste forskning inden for kræft ved arrangementet Nye metoder inden for kræftbehandling og bærbare ultralydskannere 1. marts i Aarhus, hvor Thomas Lars Andresen blandt andre deltager.

Nye metoder inden for kræftbehandling & bærbare ultralyd skannere
1 mar.
Nye metoder inden for kræftbehandling & bærbare ultralyd skannere

Kom til dette gå-hjem-møde og hør blandt andet EliteForsk-prismodtager fra 2017, Thomas Lars Andresens ideer til, hvordan vi behandler kræft.

Tilmeld
27 feb.
De nyeste forskning resultater inden for Sundhedssektoren på DTU

På dette gå-hjem-møde skal vi bl.a. høre eksempler på mulighederne for at kunne tilbyde patienterne personlig antibiotikabehandling og derved også optimering af behandlingsresultaterne.

Tilmeld
DNA-robotter skal kurere kræft
DNA-robotter skal kurere kræft

Perspektiverne er store i DNA-forskningen, som på sigt kan sende små biologiske robotter ind i kroppen på mennesker for både at diagnosticere og kurere kræft.

Læs mere
Biologiske nanodroner kan vaccinere mod kræft
Biologiske nanodroner kan vaccinere mod kræft

Bittesmå biologiske nanodroner skal lære immunsystemet, hvordan det genkender og dræber kræftceller. DTU-projektet har fået støtte af Innovationsfonden.

Læs mere
MELD DIG IND I IDA SUNDHEDSTEKNOLOGI

Hvordan kan vi indføre og udvikle ny teknologi på hospitalerne, hvad sker der i forskningen inden for nye metoder til forbedring af diagnose og behandling? Hvordan inddrager vi de etiske spørgsmål ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close