24-02-2018 09:24:38

De alternative fakta presser miljødebatten

Miljø: Alternative fakta eller direkte usande oplysninger når i højere grad end tidligere mediemøllen og bliver en del af den politiske beslutningsproces. Internettet, antallet af forskere og god gammeldags lobbyisme er blandt årsagerne
18. dec. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

Under den amerikanske præsidentvalgkamp turnerede Donald Trump med påstanden, at de menneskeskabte klimaforandringer er et fupnummer. Samme Trump havde været amerikansk præsident i mindre end en måned, før han krævede store dele af finansieringen til NASAs anerkendte klimaforskning fjernet, fordi den ikke var i sync med hans syn på verden, og fordi den med præsidentens ord var “stærkt politiseret”.

Eksemplet er af de mere grelle, men langt fra det eneste på, at der verden over er gang i en udvikling, hvor flere stiller spørgsmål ved sagkundskaben og de forskningsmæssige metoder, som tidligere var nær uangribelige.

Jens Hesselbjerg Christensen er professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og en af verdens førende forskere inden for brug af klimamodeller til forudsigelser af fremtidens klima. Han er bekymret for udviklingen, hvor alternative fakta vinder frem, og hvor de forskningsunderbyggede og veldokummenterede fakta ikke nødvendigvis er dem, der bliver brugt til at træffe beslutninger.

Han fortæller, at der altid har været en række påstande om klimaet, som ikke kan brydes ned med fakta. Klimaet har som eksempel altid varieret, men nu bliver det brugt som løftestang for at påstå, at den menneskeskabte klimaforandring er et falsum. Men det er helt forkert, mener Jens Hesselbjerg Christensen.

“Vi ved, hvorfor klimaet varierer, og vi ved, hvorfor det ændrer sig nu. Men det betyder, at man ignorerer fakta, når det passer en bedst,” siger han.

Alternative fakta mere tilgængelige

Jens Hesselbjerg Christensen peger på blandt andet internettet som en årsag til, at de alternative fakta vinder frem. Selv om der altid har været folk, der har været kritiske over for traditionelle og veldokumenterede fakta, har internettet gjort de alternative fakta og argumenter meget mere tilgængelige.

“Siden internettet dukkede op, har man kunne hente den dokumentation, som man synes passer til ens egen virkelighed. Og det kan man mærke på mange af de myter, som igen og igen listes op, selv om de er tilbagevist med fakta,” siger Jens Hesselbjerg Christensen.

“Man behøver ikke længere at netværke sig til at være en del af meningsdannelsen. Man kan sidde og gøre det personligt, og det gør det også nemmere for både kolleger og folk med en anden baggrund ikke at lytte til eksperter. For man kan altid bare vælge en anden ekspert.
Det er en trend, jeg synes er blevet mere tydelig, fordi vi samtidig har haft et opgør med eksperterne,” siger han.

Han peger på Anders Fogh Rasmussens opgør med ekspertvældet i nytårstalen 2002 som en anden årsag til, at det er blevet mere legitimt at forholde sig kritisk til videnskab og at vælge de eksperter, der passer ind i eget kram.

“Han gjorde op med eksperter, men erstattede dem bare med nogle andre eksperter i stedet. Og det har været medvirkende til, at man ikke længere stiller så store spørgsmålstegn ved lødighed og faglighed helt generelt. Især på klimaområdet,” siger han.

Den lille mand mod det store system

Jørgen Fredsøe er professor ved DTU og internationalt anerkendt ekspert i kystbeskyttelse. Han mener, at der altid har været sager, der ender i påstand mod påstand, og han er usikker på, om det er blevet værre i de seneste år. Men på især et punkt ser han en udfordring.

“Der har altid - lige fra Holbergs Erasmus Montanus - været en vis modstand mod eksperter. Men det er nyt, at pressen i højere grad kan tilpasse deres egen mening med de eksperter, man kan vælge,” siger Jørgen Fredsøe.

Konkret oplever han, at der er kommet flere forskere, end der var for 30 år siden, og det har i hans øjne ikke styrket kvaliteten. Han oplever også, at de mange eksperter kæmper om taletiden i pressen, og det er heller ikke til fordel for sagkundskaben.

“Der er mange, der stiller sig op og udtaler sig om noget i pressen, som måske ikke er lige klogt. Du kan altid få en mand til at sige noget, der passer i pressens smag,” siger han.

Jørgen Fredsøe var for cirka 10 år siden involveret i en flerårig offentlig strid med en nordjysk opfinder, der påstod, at billige drænrør kunne sikre den jyske vestkyst mod erosion.
Undersøgelsen af rørenes virkning blev sat i værk efter pres fra Folketingets trafikudvalg, der så en mulighed for at få oprettet en billig kystsikring. Men Kystdirektoratet var lodret imod og fik Jørgen Fredsøe til at lave en uvildig gennemgang, som viste, at rørerne ikke havde en effekt.

Opfinderen af drænrørs-systemet blev dog ved med at hævde, at rapportens konklusion var forkert, fandt alternative kilder, der gav ham ret, og bragte dem videre til det lokale medie, Nordjyske. Netop Nordjyskes rolle i sagen er Jørgen Fredsøe langt fra imponeret over.

“Nordjyske havde en agenda fra starten og ville helst støtte den lille mand mod det store system.
De var i stand til at plukke, hvad der passede dem, og de fik folk til at komme med de hypoteser, der passede dem,” siger han.

Flere syn på samme sag gælder ikke altid

Jens Hesselbjerg Christensen mener ligesom Jørgen Fredsøe, at medierne har en uheldig indflydelse på den øgede brug af alternative fakta. Blandt andet på grund af et af de helt centrale kriterier i journalistikken.

“Journalistik er ikke godt i forhold til faglige naturvidenskab på grund af dogmet om, at man altid skal have flere syn på én sag. Men det gælder jo ikke altid i naturvidenskab, hvor du fx ikke kan sige, at du ikke tror på Newtons anden lov. Og sådan er det med mange faglige fænomener,” siger han.

Jens Hesselbjerg Christensen mener, at der har været perioder, hvor klimadebatten har haft fokus på problemstillinger, som kun er et lille hjørne af hele klimaproblematikken. Fx har vi haft en periode, hvor opvarmningen ikke er steget, men snarere har stagneret. Det affødte en skepsis og et fokus på, at så måtte der være noget galt med modellerne.

“Der kom et helt uhørt fokus på, at alt var forkert, for stagnationen var både forudsagt og forklaret. Men fordi tingene er skåret meget ind til benet, når det skal formidles i populær form, falder det også tilbage på vores eget miljø,” siger han.

Derfor mener han også, at forskerne selv har en del af skylden for de udfordringer, vi ser i dag. Han er bevidst om, at det også komplicerer billedet, at han de seneste 10 år har været en del af mediebilledet, når der bliver diskuteret klimaforandringer.

“Vi går som eksperter med på at forklare det meget enkelt, men med den problemstilling, at når man gør det, så bliver man sårbar, når der er noget, der ikke følger den statistiske fremskrivning,” siger han.

Og det giver et meget stort oprydningsarbejde. For det udstiller eksperter som nogen, der skal bortforklare. Og så kan en debat hurtigt blive ført væk fra det faglige og til at handle om mennesker.

Jens Hesselbjergs pointe er også, at troværdighed handler om mennesker. Og når forskerne bliver en del af mediebilledet, får deres stemmeføring, fremtoning, udseende og en række parametre, som ikke har nogen indflydelse på forskningsresultaterne, også betydning for budskabets troværdighed.

Udbredt ekspert- og politikerlede

Klimadebatten og den førte politik har stor betydning for enormt ressourcestærke brancher som olie og kulindustrien. Derfor har klimadebatten også været præget af et stort lobbyarbejde. Jens Hesselbjerg Christensen mener dog, at vi i Danmark overordnet set er så oplyst og vidensbaseret et samfund, at lobbyismen har svært ved at slå igennem hos politiske beslutningstagere. Men sådan er det ikke nødvendigvis i England og ikke mindst USA. Og netop debatten i USA ender alligevel med at blive bragt videre ind i diskussionen i Danmark.

“I USA er der så udbredt ekspert- og politikerlede, at mange søger efter nogen, der siger noget andet. Og der spiller hele paletten af internettet og alle mulige mærkelige medier, som vi i Danmark for længst vil have gennemskuet og ikke har nogen gang på jorden, ind. Men det har de i USA. Og det er derfra, at de danske benægtere og skeptikere henter argumenterne fra”.

Netop USA er for Jens Hesselbjerg Christensen et skræmmebillede for, hvor galt det kan gå i forhold til påvirkning af politiske programmer og dagsorden. Han mener, at der var problemer allerede under Bush-administrationen, hvor der var uheldig indblanding i forhold til landets forskningsprogrammer. Men det er gået til ekstremerne under Donald Trump.

“Trump gør det fuldt og helt. Han sætter vigtige “nok-sagter” ind på topposter i NASA og hele deres apparat. Det går meget hurtigt med at ødelægge, hvad der er opbygget. Og selv om det nok trods alt er i underkanten til at pille det helt fra hinanden, kan de næsten nå det på fire år,” siger han.

Mød Jens Hesselbjerg Christensen og Jørgen Fredsøe til “Alternative fakta i miljødebatten” 22. januar, hvor de deler deres erfaringer med alternative fakta.


Deltag i debatten

luk
close