19-10-2018 04:55:31

”De ledere, jeg ser op til, har alle haft en mentor”

Andreas Kjærnø er gået ledelsesvejen. For at komme hurtigt og godt til tops har han valgt at få en mentor - ligesom flere succesfulde ledere før ham.
Ajourført den 15. okt. 2018 Af Charlotte Holst - journalist, IDA
<p>For Andreas Kjærnø er mentor-tiden et tiltrængt pusterum i et hektisk arbejdsliv, som der kommer en masse kvalitet ud af - både fagligt og personligt.</p>

For Andreas Kjærnø er mentor-tiden et tiltrængt pusterum i et hektisk arbejdsliv, som der kommer en masse kvalitet ud af - både fagligt og personligt.

Da Andreas Kjærnø blev afdelingsleder hos sin tidligere arbejdsgiver Ørsted, fik han en intern mentor. Trods det gode udbytte af at have en at sparre med om skridtet fra specialist til leder, var der alligevel noget, han savnede.  

”Det fungerede ok, men jeg følte, jeg havde brug for bidrag og inspiration udefra. Det der nøgterne blik på tingene, og indsigt fra en anden. Det kan være svært, når man selv sidder i samme virksomhed,” siger han.

Forbilleder har haft en mentor

Andreas Kjærnø, der er uddannet diplomingeniør, valgte derfor at tilmelde sig IDA’s mentorordning, hvor han kunne blive matchet med en kapacitet udefra. En der passede til ham personligt og fagligt.

”Det skulle være en, der kunne støtte mig i rejsen fra specialist til leder og samtidig vise mig vejen videre. Jeg vil jo gerne indfri mine egne ledelsesambitioner, med den rette hastighed, og i den proces undgå hovedløse fejl,” siger Andreas, der er 32 år.

få en mentor

IDA Mentor er et tilbud til dig, der gerne vil have en fast faglig kontaktperson, som giver dig individuel sparring på både din personlige og faglige udvikling. 

Hans klare mål er at blive i ledelsessporet og hele tiden dygtiggøre sig der. Han peger på, at flere af hans forbilleder også har haft en mentor på deres vej op.

"Jeg har knoklet hårdt på med personlig udvikling og læst mange ledelsesbøger og biografier. Fælles for de ledere, som jeg ser op til, er at de alle har haft en mentor at sparre med på deres rejse."

På toppen af bjerget

Så Andreas Kjærnø gik samme vej for et års tid siden. Han brugte lang tid på at sætte ord på, hvilken type mentor han gerne ville have. Det skulle først og fremmest være en fra et stort firma. En der sidder i den position han på sigt ser sig selv i.

"Når man nu – som jeg – gerne vil 'op på toppen af bjerget,' så kan man vælge at kravle langsomt uvist om ruten er den rigtige, eller finde ud af hvordan man smartest og mest sikkert kommer derop. Jeg vil gerne det sidste, og derfor valgte jeg en mentor, der har taget samme tur, som jeg gerne vil på, siger Andreas Kjærnø.

Ledelsesråd

Han har blandt andet brugt sin mentor til at tale konkrete udfordringer om forandringsledelse, som er en af de discipliner han har skullet mestre i positionen som afdelingsleder.

"Når der skal ske noget nyt, og jeg som leder skal have medarbejderne til at se fremad, vil jeg helst ikke trække chefkortet og sige: Du gør sådan og sådan. Det er langt bedre, at medarbejderne selv indser, at det er den rette vej og aktivt arbejder med dig, siger han og peger på, at hans mentor selv har været igennem lignende udfordringer.

"Min mentor har fortalt om konkrete situationer, som hun selv har stået i, og delt sin erfaring omkring hvordan hun har tacklet dem. Vi har sammen sparret omkring, hvordan jeg i de konkrete situationer kan arbejde med at flytte medarbejderens mindset, så de er med på forandringen. Løbende at kunne arbejde specifikke situationer, er noget jeg virkelig har kunnet bruge."

Blive eller gå?

I dag arbejder Andreas for Semco Maritime – også som afdelingsleder. Men det var ikke uden grundige overvejelser, at han skiftede.

"Det var jo en stor beslutning: Skulle jeg blive nogle år længere hos Ørsted, eller skulle jeg aktivt gribe chancen for at prøve kræfter med noget nyt? Det er noget med at tage ansvar for sin eget fremtid."

Her var hans mentor en god sparringspartner.

"Vi brugte en del tid på emnet, hvor hendes kendskab til mig gav stort udbytte. Jeg kunne lægge alle tanker og ideer på bordet for hende, og vores snakke og hendes spørgsmål - ud fra hendes kendskab til mig - gav mig rum for gode refleksioner i forbindelse med den endelige beslutning."

Pusterum i Central Park

For Andreas Kjærnø er mentor-tiden et tiltrængt pusterum i et hektisk arbejdsliv, som der kommer en masse kvalitet ud af - både fagligt og personligt.

-Du kan sammenligne det lidt med at gå rundt i New York, hvor alting farer afsted og går stærkt. Så går du ind i Central Park, hvor der er stille. Her kan du sidde over for en, der lytter og spørger, og du har tid og ro til at tænke dig om. Bagefter er du bedre klædt på til at gå ud i ræset igen.

unik sparring med ida mentor

  • IDA Mentor er din mulighed for at få direkte sparring med en fagrelevant person.
  • Du bliver matchet med en mentor med tung erfaring, som giver dig råd og støtte i forhold til hverdagens udfordringer.
  • Din mentor hjælper dig også med at sætte mål for din udvikling og giver dig et mere præcist billede af dig selv

Læs mere om IDAs mentorprogram

Mentor skulle sikre Annikas plan: ”Jeg ville have det karrierespring”
Mentor skulle sikre Annikas plan: ”Jeg ville have det karrierespring”

Annika Steiness var i gang med at avancere i en mandsdomineret branche. Hun ønskede at fastholde målet om at stige i graderne og havde brug for sparring omkring sin nye lederrolle. IDA’s mentorpro ...

Læs mere
”Min mentor gør mig mere robust”
”Min mentor gør mig mere robust”

Anja Mørch har brug for sparring om konkrete udfordringer på jobbet og gode råd til, hvordan hun kan avancere. Hendes mentors blik på tingene styrker selvtilliden.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close