19-09-2018 09:30:57

DELEØKONOMI – FREMTIDENS ØKONOMI

Salget af musik på CDere og film på DVD falder dramatisk. Det gør det fordi det nu er muligt at dele musikken og filmene via nettet. En række musikforretninger og filmudlejningsfirmaer må dreje nøglen om. De blev kvalt. De blev presset ud af deleøkonomien.
27. okt. 2015 Af Knud Anker Iversen - Ankers Blog på Miljø- & EnergiCentret i Høje-Taastrup

Deleøkonomien er karakteriseret ved at det økonomiske mellemværende mellem udbyder og forbruger er yderst minimalt eller slet ikke.  Forholdet  ”producent og forbruger” forsvinder mere eller mindre. Et nyt begreb opstår, ”prosumer”, når producent og forbruger glider over i ét.

Ifølge deleøkonomi-entreprenør Lis Gansky er der i dag mindst 100.000 nye deleøkonomi-virksomheder af forskellig størrelse og med forskellig økonomi – og det vokser dag for dag.

IDAs Energivision 2050

IDAs Energivision 2050 er et bud på et robust og fleksibelt dansk energisystem, som bygger på vedvarende energikilder og et massivt fokus på energibesparelser. Visionen er baseret på et effektivt energisamspil på tværs af sektorer som industri, boliger, transport og husholdninger.

IDAs Energivision 2050 bygger videre på arbejdet i Ingeniørforeningens Energiplan 2030 og IDAs Klimaplan 2050, som udkom i henholdsvis 2006 og 2009. Visionen er baseret på bidrag fra en række af IDAs fagtekniske netværk samt Aalborg Universitets mangeårige arbejde med energisystemanalyse.

Læs IDAs Energivison 2050

En række nye initiativer starter på græsrodsniveau, men vokser sig store. Det gælder f.eks.  Airbnb, som er en deletjeneste, der henvender sig til folk, der, i stedet for at betale høje hotelregninger, får lavet aftaler om privat indkvartering. Denne store spiller på markedet har i dag adgang til 650.000 overnatninger. Det samme som den store Intercontineltal kæde, som har haft 63 år til at nå denne størrelse. Airbnb har brugt 6 år og har i dag ca. samme overskud som den store kæde.

Senest har vi hørt om den alternative taxatjeneste Uber hvor privatpersoner giver andre mulighed for – mod betaling – at køre med.  Også her er tale om en god forretning for de der formidler og for de der kører med.

Alt er baseret på bookinger via internettet og hvis andre synes at ideen er god, så kan de uden problemer kopiere konceptet – hvad der så sandelig også er adskillige, der gør.  Der er f.eks. over 100 andre overnatningstjenester rettet mod særlige grupper af brugere.

Da deleøkonomi er tættere på forbrugerne begrænses omkostningerne. Mellemleddet og store etableringsomkostninger er sparet.  Internettet formidler alverdens ting i deleøkonomi.

Deleøkonomi baserer sig på en ny tankegang. Det handler ikke om ejerskab, men om bruger-skab . Hvorfor skal jeg have min egen bil? Det jeg har brug for er at blive transporteret fra A til B, og så har jeg ikke behov for at bilen står og ruster 90% af tiden. Lad den dog komme ud og transportere andre, og give mig en mindre transportudgift.

Bruger-skab ser vi også hos de stadig flere  fremspirende delbilsklubber, men også hos ordninger som Car2Go, hvor man booker bilen et sted og stiller den et nyt sted og betaler bare for det forbrug man har haft. Endnu mere interessant bliver det når vi om fem år får de første autonome elbiler der kører førerløst og kan rekvireres pr. mobiltelefon.

Deleøkonomien vil vi komme til at opleve spire frem i stort og småt de kommende år. På fødevareområdet i form af fødevarefællesskaber, der hjælper hinanden med at sikre den direkte forbindelse fra øko-bonden og ind i køkkenet, byttemarkeder hvor man afleverer det man ikke kan bruge mere, men så snupper man noget andet, som andre ikke har kunnet bruge.  Reparationscafeer hvor man hjælpes med at få sat ting i stand, så ellers var dømt til kassation. Værktøjsudlejning hvor man kan leje det store værktøj i stedet for at købe det. osv. osv.  Det er så småt i gang i Danmark, selvom vi halter bagefter en række andre vestlige lande – ikke mindst USA.

Vi  har kun set begyndelsen af deleøkonomien, og vi har slet ikke nogen klar fornemmelse af hvad det betyder for arbejdspladser. Der vil – også i den nye økonomi – være behov for at jobs skal passes, men det vil givet være på andre områder end det nu kendte og i et mindre omfang. Hvem ved? Det ender med at deleøkonomien indebærer at vi i stigende omfang også må deles om jobbene.

Det interessante er, at her ikke er tale om noget snævert og indforstået, der retter sig mod i forvejen ”hellige”, men der er tale om en stadig bredere funderet økonomi der vil kunne fremtidssikre vores samfund og tage livtag med vores alt for store træk af klodens ressourcer.

Man kan se eksempler på deleøkonomi-virksomheder på www.meshing.it.

Du kan læse blogindlægget på Ankers Blog på Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup. 

Miljøstrategisk Årsmøde – en ny institution tager form
Miljøstrategisk Årsmøde – en ny institution tager form

Aalborg Universitet i København er i dagene 23. og 24. november 2015 rammen om Miljøstrategisk Årsmøde, der er tænkt som et tværfagligt forum, hvor man mødes og deler erfaringer under overskriften ...

Læs mere

Deltag i debatten

Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close