20-06-2018 01:35:25

Den 25. januar 2018 løb konferencen "Industri 4.0 - Fremtidens intelligente industri" af stablen. Og 24. januar 2019 gentager vi successen!

Den 4. industrielle revolution er i gang

Siemens-direktøren og formanden for Dansk Automationsselskab, Frank Faurholt er blandt talerne til Industri 4.0 i praksis. Han ser klare eksempler på, at industri 4.0 ikke bare er et buzzword, men noget vi skal forholde os til, og revolutionen er allerede i gang.
2. nov. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Den 4. industrielle revolution er i gang

“Den 4. industrielle revolution er i gang. Det er en udvikling, der vil have stor indflydelse på vores dagligdag derhjemme, og som også har store konsekvenser for den måde, vi producerer på. Intelligent produktion er fremtidens måde at producere på,” sådan starter Frank Faurholt, der er salgsdirektør hos Siemens og formand for Dansk Automationsselskab sin beskrivelse af Industri 4.0 på Siemens’ hjemmeside.

I beskrivelsen beskriver han blandt andet Siemens’ strategi for den intelligente fabrik. Og der er ingen tvivl om, at industri 4.0 er et emne, der interesserer Frank Faurholt. Siden 2013 har han ført en blog hos Ingeniøren, hvor han ofte skriver interessante indlæg om automation, innovation, robotter, internet of things og alle de andre buzzwords, som kendetegner industri 4.0. Men ifølge salgsdirektøren fra Siemens er det buzzwords med værdi. Tidligere på året skrev Frank Faurholt blandt andet:

“Omvendt er faren ved langsigtede visioner, at det hele bliver så overordnet, at man begynder at ”kede sig” når talen går på alle disse smarte buzzwords. Det er dog min klare overbevisning, at tingene nu for alvor begynder at blive konkrete og forretningsorienterede (bizzwords). Dette ses bl.a. ved den politiske og kommercielle interesse der nu er for området. Dette gælder vel særligt i USA og i Europa, men vi skal ikke undervurdere Kina og andre Asiatiske lande i denne sammenhæng,” skriver Frank Faurholt blandt andet i indlægget Industry 4.0 - Fra vision til virkelighed.

Automation-bloggen

Frank Faurholt, formand for Dansk Automationsselskab (DAu), skriver om produktion, robotteknologi, automation og industriel it.

Følg Frank Faurholts blog på Ing.dk

Vi er der langt fra endnu

Ifølge Faurholt bliver der dog ikke tale om en revolution, der vil ændre vores verden fra den ene dag til den anden. Der bliver snarere tale om en evolution.

“Industry 4.0 er ikke et produkt som du kan købe, så hvis noget i en produktreklame lyder for godt til at være sandt, ja så er det jo som oftest det. Vi er muligvis på vej mod Industry 4.0, men vi er der langt fra endnu,” skriver direktøren og peger senere på, at industrien er blevet en del af storpolitik - både globalt og i Danmark.

“Det er igen blevet ”sexy” at tale om produktion, som en nødvendig forudsætning for at kunne skabe vækst og velstand, selv i Danmark,” skriver han videre i indlægget Industry 4.0 - Fup eller Fakta?

Ifølge Frank Faurholt er det logisk, at produktionen i Danmark efter mange år har fået fornyet fokus blandt politikere, økonomer og topledere. Han mener, at intet er mere forkert end at tro, at det ikke vil få store konsekvenser for Danmark og danske virksomheder, hvis vi på sigt, mister evnen til selv at kunne producere i Danmark.

“For hvis vi mister evnen til selv, at kunne producere, mister vi også evnen til at kunne udvikle (R&D) produkter og innovere vores produktionsteknologier. Og hvis vi ikke selv udvikler og innoverer, så mister vi også evnen til, at kunne uddanne højt kvalificerede unge mennesker indenfor de tekniske og naturvidenskabelige områder. Hvis vi ikke selv har tilstrækkelig og højt uddannet arbejdskraft, ja så giver det jo sig selv, at produktion og udvikling ikke kan foregå i Danmark,” skriver han i et to år gammelt indlæg om fremtidens produktion.

Sammenhængskraft og solidaritet

Frank Faurholt mener, at den 4. Industrielle Revolution vil forandre vores verden fundamentalt. I august reflekterede han over, hvad den forandringsproces, som vi kommer til at se, og hvor der helt sikkert vil blive vindere og tabere, kommer til at betyde.

“Jeg skal ikke gøre mig til hverken spåmand eller overdommer i dette forløb, men gør dig meget gerne selv nogle tanker. Den forandringsproces som vi allerede nu oplever, og som kun vil blive endnu mere markant i de kommende år, vil udfordre vores sammenhængningskraft og solidaritet, for at bruge et gammel og næsten glemt ord, ” skriver han og fortsætter.

“Jeg tror fortsat på at den nye teknologi er både nødvendig og positiv, men jeg tror også på at vi skal tænke os rigtigt godt om.”

Frank Faurholt taler til konferencen Industri 4.0 i praksis, hvor han vil fortælle om, automation, digitalisering af værdikæden og hvor udviklingen går hen. Tilmeld dig her.

Industri 4.0 - Fremtidens intelligente industri
Industri 4.0 - Fremtidens intelligente industri

Den 25. januar 2018 løb konferencen "Industri 4.0 - Fremtidens intelligente industri" af stablen. Og 24. januar 2019 gentager vi successen!

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close