20-02-2018 12:57:36

Den førerløse minibus Olli står bomstille i Vesthimmerland

Ingeniøren: Vesthimmerlands Kommune ville være først med førerløse køretøjer i Danmark, men ifølge borgmesteren gør ny forsøgslov det for dyrt at gennemføre projektet.
17. nov. 2017 Af Kristoffer Lassen Jørgensen

Der var store forhåbninger til den førerløse bus Olli i Vesthimmerlands Kommune, da ny lovgivning, som muliggør forsøg med selvkørende køretøjer skulle vedtages tidligere på året.

Planen var, at fire busser i kommunal tjeneste skulle på vejene, men lovgivningens udformning har nu vist sig at medføre en uforudset stor regning, fortæller borgmester Knud Kristensen (K).

Ing.dk: Vejen til Industri 4.0

Ingeniøren sætter i den kommende tid fokus på automation i samarbejde med IDA og GTS-institutterne. ’Vejen til Industri 4.0’ er økonomisk støttet af Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion under Erhvervsstyrelsen. 

Tilmeld dig nyhedsbrev om 4.0

Læs artikler og blogs på ing.dk

Ing.dk: Vejen til Industri 4.0

»Det viser sig, at samtlige kommuner kan søge om at få en forsøgsperiode, og der smuldrer tingene for os,« siger han.

Kommunen havde forventet at oprette en zone, hvor bilfabrikanterne kunne teste deres køretøjer. Det ville de ifølge Knud Kristensen have gjort gratis.

Da der i stedet blev tale om en forsøgsordning, som alle danske kommuner kan ansøge om, har kommunen fået at vide af bilproducenterne, at det vil koste tre millioner kroner, at køre forsøget i et år. Penge som kommunen ikke kan undvære.

»Når alle kommuner nu kan søge, så har bilproducenterne muligheder nok, og de store kommuner har råd, men vores budget kan ikke rumme det. Derfor står vi nu i kulissen og håber på, at det bliver ændret, så man kan få lavet en testzone, for det har bilproducenterne interesse i,« siger Knud Kristensen.

Første førerløse i Danmark

Idéen om de førerløse busser blev udformet, da robotforskeren Henrik Schärfe i 2015 blev inviteret til kommunen for at diskutere, hvordan ny teknologi kunne gøre kommunen mere attraktiv.

Henrik Schärfe gik derefter videre med at undersøge, hvordan det kunne foregå, mens Knud Kristensen var til møder i Transportministeriet og round-table møder med alle de førende i landet inden for transport.

Formålet var at få udarbejdet lovgivning, der understøtter en testzone i Vesthimmerlands Kommune, som bilproducenterne kunne bruge til at teste deres selvkørende teknologi. Kommunen sendte Transportministeriet store mængder materialer med henblik på, hvad der kunne indgå i lovgivningen.

»Alt det vi havde budt ind med blev faktisk lagt ind i lovgivningen, men da de vedtager den, så er der ikke længere tale om oprettelsen af testzoner,« siger Knud Kristensen.

Chance til alle kommuner

Han ved ikke, hvorfor det endte med en forsøgsordning, men forestiller sig, at idéen om, at kun én kommune skulle have chancen kan have mødt modstand i Folketinget.

Til spørgsmålet, om det ikke er retfærdigt, at alle kommuner får samme chance, svarer Knud Kristensen:

»Jo, det er det da, men lad det være i forhold til at lave testzoner, hvor bilfabrikanterne virkelig kan gennemteste deres biler. Så vi er sikre på, at køretøjerne er opgraderede og klar til at køre i de zoner uden problemer. Det tror jeg ikke, at vi oplever med en forsøgsordning,« siger Knud Kristensen.

Nu håber kommunen i første omgang at få en samarbejdspartner til projektet, som kan lette den finansielle byrde.

Den artikel er publiceret på Ingeniørens tema "Vejen til Industri 4.0"  Tilmeld dig nyhedsbrev her.

Læs og deltag i debatten på ing.dk

Den selvkørende bus Olli testes på DTU Lyngby Campus
Den selvkørende bus Olli testes på DTU Lyngby Campus

Danmarks første selvkørende bus kører lige nu på en lukket testbane på DTU. Ambitionen er at udvikle et pilotprojekt for førerløs transport på DTU Lyngby Campus.

Læs mere
Himmerlandske biler skal være totalt selvkørende – også i snevejr
Himmerlandske biler skal være totalt selvkørende – også i snevejr

Men i første omgang betyder manglende lovgivning, at Henrik Schärfe, der står i spidsen for projektet med selvkørende biler i Vesthimmerland, må satse på en nødløsning med en ”chauffør og en stop ...

Læs mere
Fremtidsupdate #4: Det autonome Himmerland
Fremtidsupdate #4: Det autonome Himmerland

Himmerland er på vej med et omfattende projekt med selvkørende biler. Hvordan, hvornår, hvor meget? Gæst i studiet er Henrik Schärfe, direktør i fonden Autonomous, tidligere forsker v. Aalborg Uni ...

Se video

Deltag i debatten

Fremtidsteknologi

luk
close