23-07-2017 10:41:18

Der blev investeret mere end 26 milliarder dollars i kunstig intelligens i 2016

Kunstig intelligens: 2016 stod på mange måder i den kunstige intelligens’ tegn, og der blev investeret enorme summer i udvikling og opkøb. Alene en række techgiganter med Google og Baidu i spidsen brugte mellem 20 og 30 milliarder dollars i 2016.
11. jul. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

Få begreber har været så hypet som kunstig intelligens i 2016. Machine learning og deep learning er blevet teknologier, som især store virksomheder er blevet nødt til at forholde sig til, og generelt tegner der sig et billede af en udvikling, som ikke ser ud til at miste momentum i den nærmeste fremtid. McKinsey Global Institute har valgt at følge pengesporet i en ny rapport, og den viser med al tydelighed, at der bliver investeret flittigt i kunstig intelligens verden over.

“Investeringerne i kunstig intelligens stiger hastigt og er domineret af digitale giganter som Google og Baidu. Globalt set estimerer vi, at techgiganterne spenderede 20-30 milliarder dollars på kunstig intelligens i 2016, hvoraf 90 procent gik til forskning og udvikling samt implementering, og 10 procent gik til opkøb,” skriver McKinsey Global Institute blandt andet i rapporten Artificial intelligence the next digital frontier? 

IDA Vestjylland

Kunstig intelligens og humanoide robotter i fremtidens industri

Tilmeld
Dato: 04 oktober 2017
Sted: Herning

Blandt de andre giganter der nævnes i rapporten er Amazon, Apple, IBM, Baidu, Alibaba og Facebook men også industrielle spillere som ABB, Bosch, GE og Siemens investerer i stor stil i machine learning og forskellige robotteknologier med kunstig intelligens. Og generelt er er kunstig intelligens primært en teknologi, der bliver rullet ud i teknologibranchen.

“Få firmaer har implementeret det i stor skala. I vores undersøgelse, der har svar fra 3000 ledere, der er bevidste om kunstig intelligens, på tværs af 10 lande og 14 sektorer svarede kun 20 procent, at de benytter kunstig intelligens-relateret teknologi i stor stil eller som en kerne-teknologi i deres virksomhed. Mange svarer, at de er usikre på business cases eller om investeringen vil blive forrentet,” skriver Mckinsey Global Institute.

Kompetenceforum, IDA Nord

Hvordan skal mennesker, robotter og kunstig intelligens deles om fremtidens arbejde?

Tilmeld
Dato: 09 september 2017
Sted: Aalborg

Ud over at beskrive udviklingen inden for feltet kommer Mckinsey Global Institute også med en række anbefalinger til virksomheder, udviklere og regeringer i forhold til, hvordan de skal handle på udviklingen, hvis den kunstige intelligens ‘ fulde potentiale skal foldes ud. Anbefalingerne går blandt andet på at investere i uddannelsen af kunstig intelligens-talenter, bygge et data økosystem, og at skabe en åben kultur.

Læs hele rapporten

Machine Learning
Machine Learning

Få emner er så hypede i disse år som machine learning og kunstig intelligens. Potentialet er enormt, og derfor har giganter som Apple, Microsoft, Amazon, IBM og Intel heller ingen skrupler ved at ...

Læs mere
Kunstig intelligens
Kunstig intelligens

Kunstig intelligens er formentlig den fremtidsteknologi, der har størst potentiale for at skabe markante ændringer i vores dagligdag. Men hvad er kunstig intelligens, hvordan bliver teknologien e ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close