19-09-2017 19:16:23

Derfor skal du opdatere dit cv, selvom du ikke er jobsøgende

Spørger du også nogle gange dig selv, hvorfor CV’et er så vigtigt? Du tænker måske, at din chef kan regne ud, hvad du kan og hvordan du kan skabe værdi for virksomheden ud fra din arbejdshistorik? Virkeligheden er bare en anden. Dit CV er et af din karrieres vigtigste elementer, uanset om du er jobsøgende eller ej.
12. jun. 2017 Af IDAs Karrierekonsulenter

Dit CV er en refleksion af, hvad du har lært gennem din karriere hidtil. Er du jobsøgende, er det din kommende arbejdsgivers eneste mulighed for at afmåle dine kvalifikationer i forhold til, hvad de søger. Derfor er det vigtigt, at du gør en indsats for at vise, hvad du kan. Løbende opdateringer af dit CV gør den process meget mere overskuelig.

Men det er også vigtigt, at du har et opdateret CV, selvom du ikke har planer om at søge nyt job foreløbig. Det er nemlig her, du kan samle det fulde overblik over din profil, dine kompetencer og dine kvalifikationer.

”Betragt dit CV som din detaljerede eksterne hukommelse, der hjælper dig med at huske alt hvad du har udrettet og lært. Det kan være en stor hjælp, næste gang du skal til MUS, lønforhandling eller når de spændende opgaver bliver uddelt.”, siger karriererådgiver i IDA, Lise Dan.

Det resultatorienterede CV

Dit CV skal have gennemslagskraft og være målrettet, så du får dine relevante kvalifikationer frem i lyset.

I dit CV bør du derfor give eksempler på, hvad du har bidraget med – og dermed hvad du kan bidrage med i fremtiden. Vær resultatorienteret og vis, at du er i stand til at gøre en forskel. Har du været et bindeled i et team, haft succes med et relevant projekt eller noget helt tredje?

”Dine resultater er eksempler på, hvordan du har bidraget til din tidligere arbejdsplads, hvordan du har løst opgaver og dermed også hvilke kvalifikationer, du har opbygget,” fortæller Lise Dan. 

Et CV er med andre ord alfa og omega, og det er derfor vigtigt, at du opdaterer dit CV med jævne mellemrum. Ellers glemmer du nemt at inkludere vigtige detaljer, og så har hverken du eller din arbejdsgiver – nuværende såvel som kommende – det fulde overblik over dine kompetencer og dit næste karriereskridt

Dette overblik er også essentielt, når du er jobsøgende og skal at matche dit CV med stillingsopslaget, og de kvalifikationer der efterspørges.

Skal du lave et CV? Så log ind på ida.dk og brug IDAs nye CV-assistent. Her får du online rådgivning til at udfylde de enkelte elementer i dit CV, så du får inspiration til hvordan du opbygger et CV og hvad du helt præcis skriver under de enkelte punkter i CV’et.

Kom forbi HR-managerens gatekeeper med de rigtige nøgleord

Flere og flere virksomheder benytter sig af software til deres rekruttering af nye medarbejdere. Softwaren screener dit CV for stillingsopslagets nøgleord, og hvis ikke du har minimum 75 % af opslagets nøgleord med i dit CV, så er du allerede sorteret fra, inden HR-manageren overhovedet begynder at læse ansøgningerne igennem på egen hånd.

”Mange bliver sorteret fra, allerede i første runde, fordi de ikke kender til HR-managernes software og deres gatekeeper. Det er ærgerligt, og kan nemt undgås ved at holde sit CV mere dynamisk,” fortæller Lise Dan, karriererådgiver hos IDA.

Den bedste måde at holde dit CV dynamisk, er ifølge Lise Dan ved at opdatere det med jævne mellemrum. På den måde har du hele tiden et værdifuldt overblik over dine resultater og kompetencer, og det gør det nemmere at tilpasse CV’et til det konkrete jobopslag.

Giv dit CV slagkraft
Giv dit CV slagkraft

Dit CV skal være målrettet og have slagkraft. Virksomheder bruger få minutter på at sortere jobansøgninger - derfor er det vigtigt med et gennemarbejdet CV. Det hjælper CV-assistenten med gennem r ...

Læs mere
Kan man have et CV som studerende?
Kan man have et CV som studerende?

Ja, det kan man – og det bør man. For et godt opbygget CV hjælper dig med at få dine relevante kvalifikationer frem i lyset, så arbejdsgiverens interesse bliver fanget – og du kommer øverst i bunk ...

Læs mere
Jobsøgning
Jobsøgning

Vi har samlet vores artikler om jobsøgning, ansøgninger og CV på en side. Læs med og bliv klar til dit næste jobskifte. 

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close