21-09-2018 08:54:41

Design gjorde det muligt at arbejde mod, hvad der virker for kunden

Driving Design: Virksomheden Onboarding Group blev skabt i et to måneders designdrevet udviklingsforløb, hvor kunden og produktet blev de altafgørende drivere. Hør hvordan man skaber en ny virksomhed på rekordtid via design.
18. jan. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
<p>Christian Harpelund mærkede, hvordan design kan spille en hovedrolle i skabelsen af en ny virksomhed, da Onboarding Group blev skabt.</p>

Christian Harpelund mærkede, hvordan design kan spille en hovedrolle i skabelsen af en ny virksomhed, da Onboarding Group blev skabt.

Er det muligt at skabe en virksomhed på kort tid ved at tænke design fra dag 1?

Ja, siger Christian Harpelund, der er direktør i virksomheden Onboarding Group, som blev det endelige produkt af et to måneders inkubator-forløb med design i fokus og med en disruptiv tilgang. Men det kræver beslutningskraft og modet til at handle hurtigt, hvis det ikke skal være spild af tid.

Christian Harpelund er uddannet erhvervspsykolog og arbejdede i en periode for rekrutteringsvirksomheden Moment, hvor han beskæftigede sig med onboarding af medarbejdere. Altså perioden efter rekrutteringsfasen, hvor medarbejderne begynder i deres nye arbejde. Han fortæller, at omkring 25 procent af alle, der skifter job, ender med at tænke, at jobskiftet var en dårlig ide. Og derfor var måden, virksomheder byder velkommen til nye medarbejdere, af både idealistiske og økonomiske årsager, et område, som Moment så et potentiale inden for og gerne ville arbejde videre med.

De første ambitioner var at skabe modeller for onboarding, og lidt tilfældigt blev projektet en del af et projekt i Dansk Design Center.

Plus-programmet er et markedsmodningsprogram, hvis formål er at modne dansk erhvervsliv og den danske designbranches evne til at samarbejde om virksomhedsudfordringer. Christian Harpelund beskriver det som en “nogen kender nogen”-situation, hvor Moment søgte om optagelse og blev koblet sammen med designbureauet 1508. Men for virkelig at få projektet op at flyve, skulle det ligge for sig selv.

“Vi kunne hurtigt se, at Moment ikke rigtig kunne rumme den her konstellation, så vi lagde den i et selvstændigt selskab. Også meget inspireret af Danske Bank og deres disruption-proces,” siger Christian Harpelund.

Han fortæller, at de første ambitioner gik på at lave et kæmpe stort it-system, hvor virksomheden ville kunne styre f.eks. Novo Nordisk onboardingprocesser. Men da 1508 kom på banen, blev det sporet i en mere realistisk retning. Moment havde allerede erfaringer og data indsamlet, og derfor blev produktet i stedet et brugerdesign til måling af onboarding. Dog med ambitionen om på længere sigt at skabe en international standard for måling af onboarding.

Designet drev forretningen

Fakta om Christian Harpelund

  • cand. psych. fra Københavns Universitet, Organisationspsykologi
  • Siden har han blandt andet arbejdet som projektleder, konsulent og ekstern lektor, ligesom han har startet flere konsulent og koncept-virksomheder
  • Er idag direktør i Onboarding Group
  • Forfatter til bogen Onboarding: Flyvende fra start

I forløbet havde 1508 en række metoder, de skulle prøve af. Blandt andet sprint, hvilket betød, at det hele gik meget hurtigt. Der blev som eksempel afholdt en workshop om mandagen, og allerede om tirsdagen var de første designs i skitser klar.

“Der kom noget tilbage, som vi nærmest ville kunne gå ud til en kunde med. Og det var mega fedt. Det var det, der virkelig flyttede noget,” siger Christian Harpelund.

Christian Harpelund vil ikke gætte på, hvor projektet var landet uden denne tilgang. Men han mener, at den hurtige vej fra tanke til noget visuelt fik stor betydning for både hastigheden og måden, kunden blev tænkt ind i den nye virksomhed.

“Det, der var så unikt ved vores projekt, var, at det flyttede sig så hurtigt, fordi vi kunne tage beslutningerne hurtigt. Moment er en mellemstor virksomhed, men vi var en lille kreds, og vi havde rykket ud det på kanten af organisationen, så vi kunne træffe beslutninger. Vi lod designet og brugerinteraktionen drive ret meget af den form, som virksomheden nu har fået. Og det er ret fedt,” siger han.

Derudover giver design helt automatisk et fokus på brugerne og produktet, mener Christian Harpelund. Han fortæller, at hele projektet lynhurtigt kom til at handle om, hvad der virker for kunden. Noget der igen gjorde det lettere at guide designerne at forme Onboarding Group til den virksomhed, som det er i dag. Men arbejdsmetoden kunne næppe have fungeret, hvis ikke virksomheden var flyttet væk fra ‘moderskibet’, mener han.Oboarding-dashboard

“Hvis man virkelig vil have det til at batte, så skal chefen helt op foran og bruge design-kraft maksimalt og tage alle de beslutninger, der skal tages. Så virker det. Ellers er det spild af tid,” siger Christian Harpelund og fortsætter.

“Men vores virksomhed er lidt et bevis på, at man godt kan lade design drive sin biks. Men så skal man eddermanme også have beslutningsparathed samlet omkring dem, der tænker design. Designerne havde lavet et produkt på den første dag, og vi testede det om fredagen. Så hastigheden var helt enorm. Når det så er sagt, er der jo en masse hængepartier, og nu er det et år siden, og vi er stadig ikke i mål med hele designfasen. Men vi har kunder, vi har opgaver og vi har indtjening”.

Christian Harpelund fortæller mere om, hvordan man skaber en ny virksomhed lynhurtigt med design til konferencen Driving Design. Der er stadig ledige pladser.

Driving Design
Driving Design

Join Driving Design and kick off the new design year in style on January 18, 2018. This year we'll dive into new technology and explore how it might help us design better. We'll sprint through ev ...

Læs mere

Deltag i debatten

Jobfinder - Freelanceopgaver

luk
close