23-10-2017 01:03:54

Meld dig ind i IDA Design & Innovation

IDA Design & Innovation er et tværfagligt netværk, hvor interessen for design, udvikling, ingeniørkundskab og forretning deles og diskuteres, og hvor vi opdager og lærer med og af hinanden.
2. feb. 2015 Af IDA Universe

Hos IDA Design & Innovation har vi stor interesse i Design Thinking – men hvad er Design Thinking? Som mange business-buzz-words kan Design Thinking være svært at definere, svært at forklare og svært at forstå. For mange ikke designere er det endnu en omgang fluffy ordgeil, mens det for designere er så indgroet, at vi ikke ved, vi bruger det hver dag. Hvad man som designer ofte glemmer er, at forsvindende få virksomheder bruger Design Thinking i deres daglige forretningsgang i dag. En mangel du mærker og øjeblikkeligt ser på deres produkter og services – hvilket skader deres forretning voldsomt.

Det amerikanske Design Bureau IDEO er en af Design Thinking’s fædre og bidrager konstant til at udbrede metodikken og mindsettet. Hos IDA Design mener vi, at IDEO’s definition af Design Thinking er spot on:

”Design thinking is a human-centered approach to innovation that draws from the designer’s toolkit to integrate the needs of people, the possibilities of technology, and the requirements for business success.”– Tim Brown, President and CEO at IDEO

Med baggrund i Design Thinking vil IDA Design & Innovation forsøge at give sine medlemmer og andre interesserede værdi i form af konkrete værktøjer, sparring, videndeling og fortælling om spændende emner gennem en række arrangementer af forskellig karakter.  Vi interesserer os for en holistisk tilgang til design, hvor det gode produkt findes i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og menneskelige faktorer.

Vil du være medlem af IDA Design & Innovation - så meld dig ind her


Deltag i debatten

luk
close