18-06-2018 06:05:38

Det Hvide Hus ruster sig til en fremtid med kunstig intelligens

Kunstig intelligens: Ny rapport fra USA sætter fokus på muligheder og udfordringer med kunstig intelligens.
17. okt. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Det Hvide Hus ruster sig til en fremtid med kunstig intelligens

Kunstig intelligens kan blive en kæmpe driver af økonomisk vækst og social udvikling. Men det kræver, at udviklingen af teknologien bliver gjort åben, transparent og forståelig, samtidig med at deres handlinger bliver i overensstemmelse med menneskelige værdier og målsætninger for teknologien.

Det er konklusionen i rapporten Preparing for the Future of Artificial Intelligence, som netop er udgivet af Det Hvide Hus. Rapporten er udført af The National Science and Technology Council (NSTC), som blandt andet har til formål at sætte de nationale mål for den amerikanske regerings investeringer i forskning og teknologi, så det er ikke en uvæsentlig rapport.

I rapporten kigger NSTC blandt andet på kunstig intelligens og lovgivning, hvad der sker på forskningsområdet og statens rolle i udviklingen. Men der bliver også kigget på kunstig intelligens i en ramme, der hedder selvkørende biler og droner, økonomi, globale overvejelser, sikkerhedshensyn og - hvad nogen vil kalde den usynlige elefant i rummet - våbensystemerne som også i fremtiden vil indeholde kunstig intelligens. Og derudover indeholder rapporten en en kort gennemgang af, hvad kunstig intelligens er, og hvor i udviklingskurven vi befinder os.

Rapporten indeholder 23 anbefalinger. Blandt dem kommer flere næppe som nogen overraskelse. F.eks.:

  • Den amerikanske regering bør overvåge udviklingen af kunstig intelligens i andre lande.
  • Den amerikanske regering bør prioritere basis og long-term forskning i kunstig intelligens.
  • Transportministeriet (The Department of Transportation) bør samarbejde med bilindustrien, så man sikrer, at data bliver delt af hensyn til f.eks. sikkerhed og forskning.

Men nogle af anbefalingerne er også mere konkrete.

  • Regeringen bør satse på åbne standarder og på sigt at udvikle en “Open Data for AI”
  • Skoler og universiteter bør inkludere etik og relaterede emner inden sikkerhed og privacy, som en integreret del af undervisningsmaterialet inden for undervisning i kunstig intelligens, machine learning, computer science og data science.
  • Den amerikanske regering bør investere i udviklingen og implementeringen af et automatiseret lufttrafik-system, der kan håndtere både fuldt automatiserede fly og fly med pilot.
  • Og til sidst: Den amerikanske regering bør udarbejde en sammenhængende politik, der overholder internationale menneskerettighedslove, vedrørende automatiske og semi-automatiske våben.

Læs hele rapporten

Er du i tvivl om teknologiens potentiale, stillede DRs So ein Ding skarpt på kunstig intelligens i sidste afsnit, som du kan se her.

Læs mere om kunstig intelligens i vores tema:

Kunstig intelligens
Kunstig intelligens

Kunstig intelligens er formentlig den fremtidsteknologi, der har størst potentiale for at skabe markante ændringer i vores dagligdag. Men hvad er kunstig intelligens, hvordan bliver teknologien e ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close