21-06-2018 08:45:38

Det siger de andre organisationer om Teknologipagten

Teknologipagten: Regeringen har netop fremlagt planen for en teknologipagt, hvor uddannelser, virksomheder, interesseorganisationer og det offentlige går sammen om at promovere de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Vi har samlet de - overvejende positive - holdninger til den nye pagt.
31. jan. 2018 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Det siger de andre organisationer om Teknologipagten

Regeringens digitale vækstpanel afleverede i sidste uge 33 konkrete anbefalinger til, hvordan man fra politisk hold bedst kan understøtte den digitale transformation. Et af de store punkter var etableringen af den teknologipagt, som IDA har arbejdet for i næsten to år (Læs regeringens pressemeddelelse om Teknologipagten).

Teknologipagten er generelt blevet positivt modtaget: Vi har samlet reaktioner fra en række af landets andre faglige organisationer.

DI: Stærkt tiltrængt med en teknologipagt

Dansk Industri var i foråret 2016 sammen med IDA, Dansk Metal og ATV underskrivere på en opfordring til statsministeren om at skabe en teknologipagt. Derfor er det heller ikke overraskende, at der er glæde i DI over, at der nu kommer en pagt efter hollandsk forbillede.

“Den teknologiske udvikling går så stærkt, at uddannelserne har svært ved at følge med. Derfor er det stærkt tiltrængt med en teknologipagt, som regeringen præsenterer i dag. Pagten vil sikre, at virksomhederne får adgang til medarbejdere med de rette tekniske kvalifikationer, står der blandt andet i en pressemeddelelse.

“Danske virksomheders muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser hænger tæt sammen med evnen til at gribe teknologiens muligheder. Det kræver, at Danmark på sigt uddanner tilstrækkeligt til at dække virksomhedernes behov for teknologiske kompetencer i bred forstand,” siger underdirektør Charlotte Rønhof, DI.

Læs hele DI’s og Dansk Metal’s pressemeddelelse
Læs også Erhvervsminister vil sætte skub i teknologipagt

Dansk Metal: De unges interesse skal vækkes

Hos en anden medunderskriver, Dansk Metal, glæder man sig også over den nye pagt.

“I industrien bliver manglen på industriteknikere, smede, automatikteknikere og ingeniører stor de kommende år. Den udfordring skal vi håndtere ved at vække de unges interesse for de spændende job- og fremtidsmuligheder, som man får på hånden, hvis man tager en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Derfor glæder det mig meget, at vores idé om Teknologipagten nu bliver en realitet,” siger formand for Dansk Metal Claus Jensen.

FRI: Ikke et quick fix, men rigtig godt nyt

En anden organisation, der efter lanceringen har ytret sig positivt om Teknologipagten, er Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI. Her udtaler administrerende direktør Henrik Garver blandt andet.

“Teknologipagten og initiativet om øget teknologiforståelse i Folkeskolen er en ny og tiltrængt måde at tænke STEM kompetencer ind i hele uddannelsessystemet på,” skriver Foreningen af rådgivende ingeniører blandt andet i en pressemeddelelse, hvor de også slår fast, at de vil bidrage aktivt til at Teknologipagten bliver en succes.

FRI samler cirka 300 rådgiver- og ingeniørvirksomheder i Danmark, der samlet set beskæftiger mere end ti procent af de erhvervsaktive ingeniører og en række kandidater inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag. Og i virksomhederne håber man, at pagten kan være med til at løse en af branchens største udfordringer.

“I en årrække har de oplevet mangel på højtuddannet arbejdskraft som den største begrænsning for vækst. Regeringens strategi er ikke et quick-fix af den akutte mangel på arbejdskraft, men det er helt nødvendige tiltag, for at løse den langsigtede udfordring for Danmark. Det er rigtig godt nyt!”

AC: At få flere unge til at vælge naturvidenskab og teknologi kræver et langt sejt træk

Også hos Akademikerne, der er paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark, ser man positivt på den nye pagt. Men understreger dog ligesom Foreningen af Rådgivende Ingeniører, at det ingenlunde er en hurtig løsning på udfordringerne.

"Det er positivt, at regeringen lægger kræfter i at samle alle de relevante aktører omkring en indsats for at få flere unge til at søge uddannelse og arbejde inden for det digitale og teknologiske område. Men at få flere unge til at vælge naturvidenskab og teknologi kræver et langt sejt træk med en indsats op igennem hele uddannelsessystemet, og vi må indstille os på den udfordring, der ligger i, at horisonten for at nå målene med pagten er 10-årig,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Og hos Akademikerne mener man også, at der ikke kun skal være fokus på de unge. Efter- og videreuddannelse spiller en stor rolle, hvis danske virksomheder også på kortere sigt skal have adgang til dygtige medarbejdere.

“Både i virksomhederne, på jobcentrene og i uddannelsessystemet må vi blive bedre til at se mulighederne hos de medarbejdere, som har kompetencer, der ligger tæt på de meget efterspurgte kompetencer – og så arbejde for, at de kan udvikle deres kompetencer til at løse de opgaver, som virksomhederne mangler folk til,” siger Lars Qvistgaard.

Læs hele pressemeddelelsen

GTS: Brug for initiativer i forhold til efteruddannelse

Også på landets GTS-institutter peger man på, at et øget fokus på at få unge til at interessere sig for STEM ikke er tilstrækkeligt.

“Teknologipagten øger opmærksomheden på teknologi som driver for innovation og vækst. Det er godt for Danmark, hvis det fører til, at flere unge vælger en uddannelse inden for det teknologiske område. Det er nødvendigt for at sikre, at dansk erhvervsliv har adgang til relevante specialistkompetencer herhjemme. Samtidig er der brug for initiativer i forhold til efteruddannelse, som baner vejen for implementering af ny teknologi i virksomhederne,” siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen.

Læs mere på GTS-net.dk

Dansk Magisterforening: En teknologipagt er “sød musik” i ørerne på Magisterne

Hos Dansk Magisterforening beskriver man Teknologipagten som “sød musik i ørerne på Camilla Gregersen, Dansk Magisterforenings formand”. Hun forklarer dog, at det nuværende fokus bør bredes endnu længere ud, hvis det står til hende.

"Dansk Magisterforening bakker op om en teknologipagt, hvor alle bliver klædt på til at anvende digitale og teknologiske løsninger. Vi står over for store forandringer, og her skal vi sætte os i førersædet. Vi kommer dog kun i mål, hvis vi medtænker hele uddannelsesfødekæden i diskussionen om digitalisering. En teknologipagt begynder ikke i folkeskolen; den begynder allerede på de professionshøjskoler, der uddanner og efteruddanner lærere til fremtidens folkeskole", siger hun.

Derudover hæfter Camilla Gregersen sig ved, at det vil være fornuftigt" at kigge nærmere på, hvordan man kan give de små og mellemstore et digitalt løft, fordi den udgør en stor del af erhvervsstrukturen og beskæftiger mange.

"Her er det oplagt, at flere akademikere ansættes i mindre private virksomheder, så de kan skabe og drive udviklingen. Der er et stort jobpotentiale i at løfte teknologi- og vidensniveauet i fx servicesektoren, men det kommer ikke af sig selv. Her vil vi i DM gerne samarbejde med relevante brancheorganisationer om at skabe flere akademikerarbejdspladser, der kan løfte det faglige niveau på de mindre virksomheder", forklarer DM-formanden.

Læs mere i magisterbladet


Deltag i debatten

luk
close