21-06-2018 06:43:50

Certificerede virksomheder skal behandle byggesager

Byggeri: Det skal være en mere smidig proces at få en byggetilladelse. Derfor vil regeringen modernisere byggesagsbehandlingen ved flytte den fra kommunerne til certificerede virksomheder samt ved at forenkle brandreguleringen. Generelt er der opbakning til en ændring af lovgivningen, men der er også en række advarselslamper, der lyser
12. jan. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Certificerede virksomheder skal behandle byggesager

Allerede i foråret annoncerede den daværende regering, at byggeloven skulle strammes op, så det blev lettere at få en byggetilladelse. I efteråret kom V-regeringen med et lovforslag [Lov om ændring af byggeloven], og vedtages regeringens forslag, vil den tekniske byggesagsbehandling på 6000 såkaldte ‘komplicerede byggerier’ fremover skulle foretages af private virksomheder, der er blevet certificeret til at udføre opgaven. IDA Brandteknik og IDA Byg har arrangeret en minikonference for at diskutere muligheder og risici, og vi har talt med et par af konferencens kombattanter. 

Dansk Byggeri er blandt de organisationer, der er fortalere for en certificeringsordning. For dem handler det primært om at gøre det lettere for landets virksomheder at få en byggetilladelse.

“Vores udgangspunkt er, at den nuværende situation ikke er tilfredsstillende. Det handler både om sagsbehandlingstider, om afgørelsers ensartethed og den store forskel i kompetence i kommunerne,” fortæller Torben Liborius, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

“Vi har ikke noget helligt forhold til, om det skal være en certificeringsordning eller ej, og vi ser ikke noget problem i, at der er kommuner, der bliver certificeret. Men vi vil have ophævet kommunegrænsen i sagsbehandlingen. For det er fuldstændig absurd, at ting fx kan lade sig gøre i Randers, men ikke i Ringkøbing og omvendt.
Vi har en stribe eksempler på fuldstændig identiske butikker, der bliver vurderet til at bestå af én brandcelle i den ene by og to i en anden. Hvordan er en butik, der bliver bygget i Sønderborg, anderledes end en, der bliver bygget i Ringkøbing?,” spørger han.

Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører er man også for en certificeringsordning.

“Grundlæggende giver ordningen mulighed for en langt bedre og mere smidig byggeproces. Mængden af projektændringer kan reduceres, fordi de kan fanges tidligere,” siger administrerende direktør, Henrik Garver og forklarer.

“Noget af det, der ikke fungerer i dag er, når kommunerne betinger en byggetilladelse under forudsætning af at det ene, det andet og det tredje er opfyldt, eller når der findes forskellige løsninger på bestemte byggetekniske udfordringer, og kommunens sagsbehandlere foretrækker den ene frem for den anden. Med forslaget til ændring af den tekniske byggesagsbehandling vil der kunne skabes mere værdi, ved at bygherren allerede tidligt i sin projekteringsfase får svar på, om et byggeri lever op til bygningsreglementets krav. Der skal ikke laves sidste-øjebliks ændringer eller alternative tekniske løsninger, der kan være fornuftige, men som ikke er bedre end den løsning, der allerede er i projektet, men hvor byggeriet enten bliver dyrere eller forsinket, før der gives en byggetilladelse. Ved at fjerne den tekniske byggesagsbehandling fra kommunerne, vil der kommer færre sene projektændringer i et projekt, det giver både en projektøkonomisk og en samfundsøkonomisk gevinst”.

Globalt set velfungerende ordning

Hos Forum for Danske Bygningsmyndigheder, DABYFO, mener man, at det er helt naturligt at undersøge forskellige modeller for byggesagsbehandling for at finde den bedste løsning for byggeriet.

Ifølge formand Åse Nielsen ser man muligheder i certificeringsordningen og særligt i typegodkendelser, men der er også udfordringer. Derfor opfordrer hun til, at man undersøger til bunds, hvad byggeriet som helhed har brug for. Er der reelt set et behov for drastiske ændringer, eller vil det være bedre at optimere den eksisterende model for byggesagsbehandling? Herunder en oprydning af uklare regler og usammenhængende lovgivning, der er årsag til meget af den uens tolkning i kommunerne.
”Der er plusser og minusser ved alle løsninger, og det bør der foreligge et overblik over, inden man beslutter en ændring, så man ikke risikerer at stå med et dårligere resultat end udgangspunktet,” siger Åse Nielsen og fortsætter.

“Danmark klarer sig faktisk godt internationalt set. Verdensbanken har lavet en undersøgelse af byggesagsbehandlingen, og ud af 189 lande ligger Danmark nummer 5. Det viser også, at vi globalt set er velfungerende. Det skal vi passe på med at sætte over styr ved at haste noget igennem uden at se på mulighederne i det nuværende system,” siger hun.

”En af styrkerne ved den danske byggesagsmodel er netop helhedsbehandlingen af en byggesag – hvor kommunerne i forbindelse med byggesagsbehandlingen af for eksempel de tekniske forhold, samtidig har det samlede overblik over forskellige øvrige lovgivninger og lokale politikker, der har betydning for sagen”.

Åse Nielsen fortæller også, at man i mange kommuner laver straks-evalueringer, og her vender over 90 procent positivt tilbage, og i det hele taget er der sket meget, for at gøre byggesagsbehandlingen mere smidig de sidste år.

“Der bliver arbejdet på højtryk i kommunerne for at tilgodese byggeriet. Der er arbejdet med at skabe én indgang for erhvervslivet, og vi har stor fokus på sagsbehandlingstider, ligesom der flere steder er organiseret tværkommunale samarbejder. Der er sat rigtig mange ting i værk, som ikke fået lov at vise sit værd endnu, fordi man sætter gang i noget nyt inden man når at se resultatet af allerede igangsatte indsatser” siger hun.

Vil gøre byggeriet dyrere

Åse Nielsen er bekymret for, at en certificeringsordning vil fordyre og komplicere en række mindre byggesager.

“En fare vil være, at det kan fordyre og komplicere byggeriet for en helt række mindre byggesager, at man skal have en certificeret rådgiver ind over. I dag er det typisk bygherren/virksomheden, håndværksmesteren eller det lille rådgiverfirma, der i en konstruktiv og helhedsorienteret dialog med kommunen, når godt i mål med projektet”.

Brandreguleringen er et af de områder i byggesagsbehandlingen, regeringen lægger op til at ændre markant. Blandt andet samles al brandlovgivning om indretning og drift af bygninger, hvor der er et særligt hensyn til personsikkerheden, i byggeloven. Derved reduceres bygherrers og rådgiveres administrative omkostninger, og det bliver frivilligt for bygherrer af udlejningsejendomme, om man vil tegne byggeskadeforsikring.

I de fleste kommuner er brandmyndighederne involveret, når det drejer sig om byggesager af en vis størrelse. Hos Foreningen af Kommunale Beredskabschefer er man bekymret for at blive koblet fuldstændig af byggesagsbehandlingen.

“Det lyder som en god ide at ensrette. Det er klart, at det er frustrerende, at når man søger kommune 1, får man ét svar, og søger man i kommune 2, får man et andet. Det vil jeg anerkende sker, og det duer jo ikke, siger Jacob Christensen, der er næstformand i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.

“Men det der virker ulogisk, at man så vælger at gøre noget vildt drastisk. Man kunne have valgt nogle andre muligheder for at imødekomme det. Det kunne jo fx være efteruddannelse af sagsbehandlerne. Eller man kunne lave mere præcise vejledninger eller kvalitetssikringssystemer, ligesom man har i miljøsagsbehandlinger. Der er rigtig mange muligheder for at imødekomme det,” siger han.

Praktisk viden risikerer at forsvinde

Hos Foreningen af Kommunale Beredskabschefer er man især bekymret for, at ‘hands on”-arbejdet med brandsikringen forsvinder.

“Man kan sagtens lave en certificeringsløsning. Men det vil være en god ide at prøve at bevare de gode ting, vi har i dag. Fx den meget direkte kobling mellem det forebyggende arbejde samt brandkrav og det operative beredskab. Hvordan har man tænkt sig, at vi skulle bidrage med vores viden? Der er jo forskelligheder rundt omkring i landet. Det er ikke lige meget, om det er i København eller Tønder. Det skal en certificeringsordning også tage hensyn til. Og det virker som noget af et sats fra mit skrivebord,” siger Jacob Christensen.

“ Og hvad nu hvis det ikke lykkes, hvor mange lig skal der så på bordet, før [man finder den rigtige løsning]. Vælger man at koble beredskabet helt ud af processen, forsvinder hele det erfaringsgrundlag. Måske ikke i år 1, men i løbet af 10 år. Så bliver det hele teori, og det kan føre til uheldige løsninger”.

Den samme frygt har Torben Liborius og Dansk Byggeri ikke.

“Jeg kan sagtens forstå bekymringen, men jeg har fra beredskabet endnu ikke hørt en løsning. Jeg har kun hørt, at hvis vi laver det om, bliver det forfærdeligt. Men det er jo ikke godt nok nu, så der skal ske ændringer. Jeg kunne godt frygte, at beredskabet risikerer at spille sig selv ud af diskussionen, hvis de ikke begynder at komme med konstruktive forslag til, hvordan den nuværende lovgivning kan laves om,” siger Torben Liborius.

Lovændringerne blev behandlet på en minikonference arrangeret af IDA Brandteknik og IDA Byg. Se hele konferencen som webinar her: 


Rammer lovændringerne plet, eller vil en certificeringsordning og ændring af brandreguleringen svække byggesagsbehandlingen? Du er velkommen til at kommentere indlægget her.

luk
close