19-09-2017 19:08:27

Digitale arbejdsplatforme: Fremtidens fleksible arbejdsmarked eller et ‘race to the bottom’?

Digitale arbejdsplatforme: Digitale arbejdsplatforme tilfører arbejdsmarkedet fleksibilitet, men efterlader også potentielle udfordringer for arbejdsmarkedet. Og hvis ikke de traditionelle aktører laver gode modeller for platformsøkonomi, skal der nok komme mere opportunistiske opkomlinge på banen.
20. jun. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
<p>Freelancers til et hvert job, enhver størrelse og når som helst. Platforme som Upwork er i vækst og udfordrer det traditionelle jobmarked med fleksibilitet, men bliver samtidig beskyldt af fagbevægelsen for at udhule overenskomster og lønforhold.  </p>

Freelancers til et hvert job, enhver størrelse og når som helst. Platforme som Upwork er i vækst og udfordrer det traditionelle jobmarked med fleksibilitet, men bliver samtidig beskyldt af fagbevægelsen for at udhule overenskomster og lønforhold.  

Det er en global trend, at “arbejdsmarkedet vil være præget af færre fastansatte og flere freelancere og selvstændige”. Sætningen er hentet direkte fra IDAs Vision 2025, og selv om det er svært at finde tal, der viser, præcist hvor mange der i dag arbejder helt eller delvist som freelancere, er der ingen tvivl om, at atypisk beskæftigelse globalt set er i vækst.

Men hvad får de digitale arbejdsplatforme, der udbyder og efterspørger arbejdskraft, af betydning for fremtidens arbejdsmarked? Og er det en udvikling, vi bare ukritisk skal lade ske, hvis flere bliver ansat på løsere og mere frie vilkår?

Tema: Digitale arbejdsplatforme

Denne artikel er en del af et tema. Digitale arbejdsplatforme er platforme, som udbyder og efterspørger arbejdskraft. Det kan fx være serviceopgaver som rengøring, havearbejde og håndværk. Men også mere videnstungt arbejde flytter i stigende grad ud på arbejdsplatformene. 

Læs også: 

Digitale arbejdsplatforme: Fremtidens fleksible arbejdsmarked eller et ‘race to the bottom’?

Virksomhed: "En spændende måde at finde projektansættelser"

IDAs medlemmer kender ikke digitale arbejdsplatforme

Hvad er en digital arbejdsplatform?

Digitale tjenester byder sig til for freelanceingeniører

I Danmark har især LO og HK markeret sig tidligt. Fx har HK's formand, Kim Simonsen sagt, at “Vi skal se på, hvordan vi kan sørge for, at der også er rettigheder og vilkår, som gør, at vi ikke laver et proletariat ovre på de nye platforme”. Og LO har tidligt meldt ud, at platformsøkonomien er velkommen i Danmark. Men kun under forudsætning af, at det sker i overensstemmelse med dansk lovgivning og den danske model.

I IDA viser en undersøgelse, at de digitale arbejdsplatforme endnu fylder meget lidt hos medlemmerne. Men vi har alligevel kigget nærmere på både fordele og ulemper ved platformsøkonomien, og hvordan fremtidige modeller kan se ud på det danske arbejdsmarked.

Fleksibilitet, fleksibilitet, fleksibilitet

Når vi skal pege på de entydige fordele ved digitale arbejdsplatforme, er det svært at komme uden om fleksibiliteten. For virksomheder ligger der en stor styrke i at kunne hyre ansatte i perioder med travlhed og til gengæld have en mindre fast lønramme i perioder, hvor der er færre tilføjelser til ordrebogen. Samtidig ligger der også en fleksibilitet i, at du kan hyre en dybt specialiseret arbejder til udvalgte opgaver, hvor du ved faste ansættelser formentlig vil have en tendens til at vælge mere allround medarbejdere, som kan løse flere typer opgaver. Og for de dygtige freelancere er fleksibiliteten også et nøgleord.

“Vi kan se, at flere og flere begynder at arbejde som deres egen chef som freelancer, konsulent og projektansat, eller hvad man nu kalder det. Fællesnævneren er, at du springer fra projekt til projekt og ikke nødvendigvis er gift med den samme virksomhed,” siger Mathias Tao Agger Linnemann, der er CEO i en af de nye digitale arbejdsplatforme, Worksome, og en klar fortaler for platformsøkonomien.

Især unge efterlyser mere fleksible jobs. Og der ligger en stor styrke i at kunne beskæftige sig med de opgaver, som du selv vælger at byde ind på. Det giver mulighed for at beskæftige sig med mere interessante opgaver, ligesom det kan give mulighed for at stifte bekendtskab med nye opgaver på en uforpligtende måde, hvis det er en retning, man overveje at bevæge sig i arbejdsmæssigt. Samtidig vil freelancerne i mange tilfælde også have en langt højere grad af frihed i forhold til, hvornår og hvor opgaven bliver løst.

Brugt på den rigtige måde kan de digitale arbejdsplatforme også vise sig, at være en bro til arbejdsmarkedet for folk på kanten. Fx peger nogle på, at Uber havde held til at få en gruppe mennesker i en art beskæftigelse, som ellers har haft svært ved at finde arbejde. Andre peger til gengæld på, at det kan få den modsatte effekt.

En anden fordel for virksomheder, der benytter arbejdskraft fra digitale arbejdsplatforme, er, at man kan vælge den helt rigtige fra en pool af arbejdere, som også inkluderer lande som Indien, Kina, Østeuropa. Og det kan gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige.

“Tager man det fra virksomhedernes side, kan vi se, at der er en konstant mangel på den fornødne arbejdskraft. Vi kan se det på naturvidenskabelige fag, it, programmører osv. Og så bliver behovet for at være omstillingsparat ved med at stige,” siger Mathias Tao Agger Linnemann.

Arbejdsmarkedet bliver altså markant større, og det kan være en god måde at dække nogle af de stillinger, som er svære at finde medarbejdere til i dag. Og samtidig skal man ikke være blind for, at det selvfølgelig er en fordel for en virksomhed, at lønnen til en ansat i Filipinerne vil ligge væsentlig under en tilsvarende dansk løn.

Et ikke-reguleret felt

Men netop lønnen er også et godt eksempel på, at et skift fra en klassisk tilværelse som lønmodtager til at arbejde fuldtid via globale, digitale arbejdsplatforme ikke er uden udfordringer. For vælger du at finde dine opgaver via digitale arbejdsplatforme, forsvinder det traditionelle arbejdsgiver/arbejdstager-forhold i de fleste tilfælde. I stedet bliver du af at regne for selvstændig, og så er der pludselig en række goder, som du selv skal sikre dig, forklarer Anna Ilsøe, som er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS). Det gælder fx pension, forsikring, løn under sygdom og barsel, feriepenge, videreuddannelse mm. Og det er en større pakke, end de fleste tænker over.

Anna Ilsøe

Anna Ilsøe har i en årrække forsket i den danske models udvikling og udfordringer i den private sektor, og aktuelt leder hun to større forskningsprojekter, der undersøger digitaliseringens konsekvenser for arbejdsmarkedet i privat service.

Senest har hun skrevet artiklen “The digitalisation of service work - social partner responses in Denmark, Sweden and Germany”, hvor hun har interviewet fagforeninger og arbejdsgiverforeninger i tre lande. 

“Hvis du regner igennem, hvad overenskomsterne egentlig lægger oven i løn - og det du også burde lægge oven i dit honorar som freelancer - så er du oppe på 50-100 procent oveni,” siger Anna Ilsøe og fortsætter.

“Det er rigtig meget, og derfor tror jeg også, at det kan være rigtig svært som freelancer at sørge for at sætte 50-100 procent oveni, hver gang man forhandler et honorar. Især når det er mindre honorarer. Hvis man får et honorar på 2000 kroner, skal man også huske, at halvdelen skal gå til pensioner og forsikringer. Samtidigt er det mange forskellige kasser, man som selvstændig skal huske at indbetale til”.

Hun peger også på skattebetalingen som et komplekst område. For når der er ikke er en klar arbejdsgiver, er der heller ikke en automatisk indberetningspligt af lønnen til Skat, og så skal den, der laver arbejdet, selv indberette sin indkomst til Skat.

“Får man gjort det hvis man tjener under 50.000 kr. om året og ikke er CVR registreret? Og er det helt klart, hvordan det skal foregå? Der er en række uklarheder her,” siger hun og fortsætter.

“Og endnu mere komplekst bliver det, hvis man - som tilfældet var med Uber - både skal indberette fradrag for slid på egen bil, fradrag for udgifter til kørsel plus skattebetaling i forhold til egen løn”.

Men selv om Anna Ilsøe mener, at de digitale arbejdsplatforme på mange måder er et endnu ikke reguleret felt, så er der alligevel forskelle i, hvad udfordringerne er i et land som USA, på EU-plan og i Danmark. Samtidig er det vigtigt at have for øje, at der er stor forskel på de globale og de nordiske arbejdsplatforme, ligesom væksten i atypiske ansættelser har været undervejs i mange år, så der er ikke tale om en udvikling, der kommer pludseligt. Hun mener også, at det er svært at sammenligne fx ingeniører, som er en eftertragtet faggruppe med lav arbejdsløshed, med fx ufaglærte indvandrere, som i højere grad befinder sig på kanten af det danske jobmarked.

“Den danske model har tilpasset sig mange gange til forandringer på arbejdsmarkedet. Så jeg tænker egentlig, at man også kan lave nogle forsøg på at tilpasse modellen her. Men jeg tror, at organisationerne på arbejdsmarkedet kommer til at strække sig lidt i de første forsøg. De kan ikke nødvendigvis få en full blown dansk model med sektoroverenskomster i første forsøg. Man bliver nødt til at eksperimentere sig frem med eksempelvis ramme-, virksomheds- eller vikaroverenskomster,” siger Anna Ilsøe.

Alle - inklusiv ingeniører - bør være bekymrede

Mere bekymret for fremmarchen af de digitale arbejdsplatforme er den britiske økonom Guy Standing. Han er især kendt for at have reaktualiseret begrebet prekariatet. En social klasse, som hovedsageligt består af unge akademikere, freelancere, immigranter og løsarbejdere, som har en ufrivillig løs tilknytning til arbejdsmarkedet uden pension, ferie og dagpenge (se faktaboks for mere info om prekariatet). Og han forudser, at de digitale platforme kan være med til at skubbe flere ud i en usikker tilværelse på kanten af jobmarkedet.

“Jeg mener, at alle erhverv - inklusiv ingeniører - bør være bekymret for udviklingen af et prekariat. For det, vi har set i løbet af de sidste 10 år, er, at erhverv efter erhverv bliver fragmenteret, så der er en elite, som tjener ekstremt høje lønninger, og en gruppe som får fjernet traditionelle rettigheder som sikkerhed i ansættelse, pension, gode lønninger, betalte feriedage osv. Og størrelsen af prekariatet vil accelerere som følge af digitale arbejdsplatforme,” siger han.

Guy Standing og prekariatet

Guy Standing er en engelsk professor i økonomi og arbejdsmarkedsforhold, der især har markeret sig med sin definition af begrebet prekariatet.

Hans bog “The Precariat - The new dangerous class” er oversat til 22 sprog, og Guy Standing har i de seneste år holdt mere end 400 oplæg i 38 forskellige lande om prekariatet.
Det centrale i Guy Standings teori om prekariaetet er, at globaliseringsprocessen har skabt en helt ny klassestruktur. Øverst befinder sig en global elite, der ejer det meste af verdensproduktionen. Under denne gruppe befinder sig forskellige grupper med mere eller mindre faste jobs samt proletariatet.

Og som en ny klasse under proletariatet er så opstået det, flere kalder prekariatet. Det er den voksende gruppe, der arbejder i korttids- og deltidsjob, som er “prekære” og ofte ingen beskyttelse har. Prekariatet er således ikke en del af den den gamle arbejderklasse, proletariatet, som har nogenlunde fast fuldtidsarbejde, er organiseret i fagforeninger og derfor har en vis form for beskyttelse herigennem.

Guy Standing har skrevet en række bøger, der følger på “The Precariat” og er en stor fortaler for indførelsen af basisindkomst.

Guy Standing ser flere farer ved de digitale arbejdsplatforme. Blandt andet at de digitale platforme bliver så stærke, at der opstår monopollignende tilstande, hvor du som arbejdstager er afhængig af én eller ganske få platforme, som kan tage en uforholdsvismæssig stor procentdel af kagen, når en arbejdstager løser en opgave.

“En platform som Uber går ind på et marked og taber med vilje penge. Så ofte vil de betale chaufførerne ekstra, samtidig med, at de kræver mindre for en tur. Og så snart de har udkonkurreret konkurrenterne, så hæver de priserne og har et monopol,” siger han og fortsætter.

“Det er vanvittigt, at platforms-ejerne tjener milliarder, og folkene som står for alt arbejdet får faldende lønninger, faldende “benefits” og mere usikkerhed. Jeg mener, at politikerne, fagforeningerne og arbejdsgiverne har en stor opgave i at adressere det,” siger han.

Guy Standing peger også på, at de digitale arbejdsplatforme kan give problemer for især de arbejdere, som ikke hører til blandt de mest succesfulde. For et andet aspekt, som Guy Standing finder problematisk, er, at mange digitale arbejdsplatforme har et ratingsystem, hvor arbejdsgiver og arbejdstager vurderer modparten som en grundlæggende feature. Og ender du først med en lav rating, bliver det også meget svært at finde opgaver, ligesom det også bliver svært bare at skifte platform, hvis du har brugt meget tid på at skabe den profil, som de facto bliver din portfolio. Det efterlader platformene med en alt for stor magt at eje alt information om dit arbejdsliv, mener Guy Standing.

Vi har været forkælede

Platforme kan altså give nogle udfordringer i forhold til et ordnet arbejdsmarked. Men nogle af de udfordringer kan også være medvirkende til, at platformene bevæger sig tættere på en traditionel rolle som arbejdsgiver. For ifølge Anna Ilsøe arbejder en række af de danske og nordiske platforme, der formidler arbejdskraft, i et eller andet omfang på at komme tættere på en status som et vikarbureau eller lignende. Det skyldes, at den danske model giver en række fordele - både for virksomheder, borgere og staten. Overenskomsterne aflaster staten for en række udgifter – og samtidigt opnår virksomhederne frihed til at forhandle reglerne på arbejdsmarkedet med deres modpart uden særlig meget indblanding rent lovgivningsmæssigt.

“Vi har været forkælede i Danmark med et for borgerne forholdsvis enkelt skattesystem, fordi vi har tredjepartsindberetning direkte til Skat fra arbejdsgiverne. Hvis vi kommer ud i et freelancearbejdsmarked, hvor skatteindberetningen ligger hos freelancerne, der tjener 2000 kroner her, 5000 kroner der, så bliver det et meget større arbejde for den enkelte at indberette Skat,” siger Anna Ilsøe.

Hun peger på, at vi kan ende som i USA, hvor mange lønmodtagere er nødt til at hyre en revisor til at beregne skatten. Den bekymring har vi ikke i Danmark, hvor arbejdsgiverne automatisk indberetter lønindkomsterne.

“Det er et enkelt system set fra borgernes synsvinkel, og der kan vi komme over i en helt anden boldgade”.

Mere dialog med fagbevægelsen

Hun pointerer, at vi endnu ikke er landet, når det gælder den danske model og digitale arbejdsplatforme. Men der foregår en interessant bevægelse. Der findes platforme som Uber, der er rigtig langt fra at diskutere andre modeller end subcontracting til freelancere. Men så er der også platforme, der begynder at integrere elementer, som peger mod ordnede forhold i en mere traditionel forstand. Hun nævner Meploy og Happy Helper, der har lavet en mindsteløn på deres site. Happy Helper har også lavet en forsikringsordning for dem der arbejder via platformen.

“Man kan diskutere, om det er en høj løn. Men der begynder at opstå nogle praksisser, som peger i retning af ordnede forhold,” siger hun.

IDA Selvstændig

Kom godt fra start som selvstændig

Tilmeld Venteliste
Dato: 07 november 2017
Sted: København

Anna Ilsøe fortæller også, at hun har talt med ejerne af danske, svenske og norske platforme, og her er der typisk nogle andre overvejelser, end hvis man ser på fx amerikansk-ejede platforme. De nordisk-ejede har typisk mere dialog med fagbevægelsen.

“En række nordiske platforme søger aktivt at arbejde hen imod ordnede forhold. Det er klart, at når man starter ud med en forretningsmodel, hvor man har freelancere eller selvstændige, så har man sit udgangspunkt der. Men der er rigtig mange overvejelser om, hvilken vej man skal gå hos flere af de her platforme. Så en af de vigtigste processer lige nu er at opretholde dialogen mellem platforme og organisationerne på det danske arbejdsmarked,” siger Anna Ilsøe.

Heller ikke Guy Standing mener, at vi skal undlade at bruge de digitale platforme.

“Der er ingen tvivl om, at de giver folk flere valg, og at de er fleksible og i nogle tilfælde praktiske.
Så det vil være en forkert tilgang at forsøge at stoppe digitale arbejdsplatforme,” siger han og fortsætter.

“Jeg mener, at vi i stedet bør arbejde for, at de bliver drevet til fordel for alle grupper. Og det er der intet, der tyder på, at de bliver i øjeblikket”.

Man er nødt til at prøve nogle ting af

Guy Standing fortæller, at han godt kan lide ideen om udviklingen af kooperativer. Og han mener, at det vil være en god måde at forhindre globale platforme, som primært er styret fra Silicon Valley i at få for stor magt og tage en større og større del af indkomsten. Fx kunne traditionelle fagforeninger som fx IDA selv skabe de platforme, som medlemmerne kan bruge og dermed spærre vejen for de rene markedsbaserede, som i mindre grad vil have arbejdstagernes vilkår for øje.

“Og for mig at se er der ingen grund til, at fx Ingeniørerforeningen i Danmark ikke kan designe en app og et system af “governance”, hvor standarder og etik overholdes, kontrakterne er i orden, og hvor indkomstfordelingen er lavet på en måde, der sikrer majoriteten frem for en lille minoritet,” siger han.

Anna Ilsøe gentager, at det er afgørende for at skabe en digital dansk model, at arbejdsmarkedets traditionelle aktører kan række ud, lave nogle eksperimenter og bidrage til at skabe gode modeller for de digitale arbejdsplatforme. For ellers er der andre aktører, der gør det. Det kunne eksempelvis være forskningsselskaber eller alternativer til de traditionellefagforeninger, som kan se en forretningsmodel på området. Og en model kan være selv at stå for platformen.

“Jeg synes, det er relevant at overveje flere forskellige muligheder for at samarbejde med platformene. For man er nødt til at prøve nogle ting af, før man finder en form, der passer alle involverede parter – inklusiv de borgere der ønsker at arbejde freelance,” siger hun.

Hvad kan IDA hjælpe dig med?

Du kan få juridisk rådgivning i IDA, uanset om du overvejer at blive selvstændig, freelancer, løser opgaver via digitale platforme, lige har startet din egen virksomhed eller har været i gang på området længe.

Den juridiske rådgivning omfatter blandt andet:

  • Rådgivning ved opgaveløsning via digitale arbejdsplatforme
  • Honorarstørrelse
  • Gennemgang af konsulentkontrakter, ejeraftaler, samarbejdsaftaler mv.
  • Rådgivning ved opstart af selvstændig virksomhed
  • Generel juridisk rådgivning og gode råd på området, så du sikres bedst mulige vilkår

Kontakt IDAs juridiske rådgivere

Se mere på IDAs site for selvstændige eller vores startup-sider, hvor du kan finde relevante webinarer

Som medlem af IDA kan du også få gratis indledende rådgivning hos revisor, selskabsretsadvokat mv. samt rabat på en række ydelser hos eksterne samarbejdspartnere, f.eks. inkassoservice, selskabsdokumenter og kontrakter

9 nov.
Kom godt fra start som selvstændig

Har du taget springet og startet din egen virksomhed? Eller drømmer du om at gøre det? Så kom og få gode råd til at takle alle de praktiske spørgsmål.

Tilmeld
Kom godt fra start som selvstændig
7 nov.
Kom godt fra start som selvstændig

Har du taget springet og startet din egen virksomhed? Eller drømmer du om at gøre det? Så kom og få gode råd til at takle alle de praktiske spørgsmål.

Tilmeld

Deltag i debatten

luk
close