23-07-2017 10:38:02

Digitalisering er nøglen til at styrke traditionelle industriprodukter

Skov A/S er en traditionel industrivirksomhed i Glyngøre, der i årtier har fremstillet produktionsstyring og ventilationsanlæg til svine- og kyllingefarme. For godt ti år siden fik de en stor ordre om at levere udstyr til kyllingefarme i Østen, hvor kunden også specifikt efterspurgte muligheden for at visualisere data, så de bedre kunne overvåge produktionen. Den ordre var en øjenåbner for ledelsen om, at der måske var en god forretningsmodel i digitalisering af deres mekaniske udstyr.
16. maj. 2017 Af Alexandra Instituttet

Ordren førte samtidig til en massiv satsning på området, og i 2009 lancerede de en IoT-platform, der giver deres kunder - typisk landmænd -  fuldt overblik over produktionen. Det gælder lige fra styring af foder til viden om dyrenes vægt og dødelighed.

Digitaliseringen var også en nødvendighed, forklarede Jesper Mogensen, CTO i Skov A/S, da han fortalte om virksomhedens digitale rejse på MADE Open Lab, der blev afholdt den 27. april på Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet.

- Vi var blevet kørt ud af markedet, hvis ikke vi havde digitaliseret. Enten af eksisterende konkurrenter eller af nogen udefra. Det havde gjort os til en ikke-attraktiv partner på levering af udstyr. Omvendt så har den digitale rejse tvunget os ud af vores komfortzone, og har ændret vores ‘mindset’, både markeds- og udviklingsmæssigt. Vi har kunnet bruge digitalisering som et brækjern.

Ifølge Jesper Mogensen behøver det ikke være ‘en brændende platform’, der sætter gang i digitaliseringen. Det kan også være et brændende ønske om at ændre måden man går på markedet på. Måske kan man med en digitalisering ramme andre kundegrupper, og dermed sikre virksomhedens levedygtighed. Han opfordrer samtidig til at finde eksterne partnere til at hjælpe med at løfte teknologien.

Cloud-løsning til professionelle ovne

En anden virksomhed, der har taget digitaliseringen til sig, er HOUNÖ, der producerer industrielle ovne. De har bevæget sig væk fra tidligere tiders statiske løsning til en digital ovn og har lanceret en cloud-løsning. Ved at tale med deres slutkunder fandt de frem til fire ’pain points’, hvor en cloud kunne hjælpe branchen. Med udgang i disse interviews har de designet en brugerplatform, der er skalerbar fra den individuelle restaurant til globale kædekunder.

- Gevinsten har været, at vi får viden om, hvordan ovnen bliver brugt og dens livscyklus. Det kan vi bruge til at fremtidssikre vores nye produkter og samtidig give ejeren nyttig viden om forbrug og planlagt service. Og så har vi kunnet hjælpe f.eks. store kæder med at spare nogle penge ved at kunne distribuere opskrifter og software. I stedet for at have en person, der kører rundt og opdaterer ovne med en usb-nøgle, har vi mulighed for at opdatere flere hundrede ovne på en gang, siger Rasmus Larsen, produktchef hos Hounö.

Væksten ligger på softwaredelen

Der er stadig mange danske virksomheder, der ikke har taget den rejse som SKOV A/S har været ude på, og som ikke har taget de her digitale teknologier til sig. Det er vigtigt, at flere virksomheder kommer med på vognen. Ellers risikerer de at tabe markedsandele. Det mener professor Kaj Grønbæk, Aarhus Universitet og Labchef hos Alexandra Instituttet.

- Digitalisering skaber ikke kun mere fleksible produkter. Vi kan også se, at de virksomheder, der har kastet sig ud i det her, har større vækst i arbejdspladser og indtjening på softwaredelen end på de fysiske produkter. Kig på, hvad for en række services, man kan skabe ud fra produktet. En traktor kan måske være svært at disrupte i sig selv. Men bliver den koblet til et økosystem, hvor landmanden kan opsamle data og styre den smartere, så ligger konkurrencen på økosystemet, siger han.

Fra sæbedispenser til rottefælde

På dagen blev der vist flere eksempler på, hvad det er for nogle digitale services, som virksomhederne kan udvikle, fx ved hjælp af trådløs teknologi. Grundfos har udviklet et trådløst installationsværktøj, der gør det nemt at regulere flowet, når man etablerer gulvvarme i et hus. Berendsen har udviklet en smart sæbedispenser, der kan se, om man vasker hænder, når man går på toilettet. Det giver ikke kun indblik i, hvilke dispensere, der mangler sæbe. Det giver også indblik i organisationers arbejdsgange og procedurer. Der blev også vist andre eksempler som en rottefælde, der har givet helt andre funktioner ved at digitalisere dem.
 
Ifølge Nigel Edmondson, direktør i MADE, så er udviklingen med smarte produkter typisk startet hos de større virksomheder. Men mange mindre virksomheder, som typisk er underleverandører, er også begyndt at komme med.
 
- Vi kan se, at der er et stort potentiale i at gå fra et mekanisk produkt til et digitalt produkt. Det betyder, at vi skal kigge på vores fabrik på en helt ny måde. Kunderne kan tale med fabrikken, når de bestiller et produkt. De får et kundespecifikt produkt, hvor man kan tilføje nye funktioner, og fx måle forbrug. Det gør det også nemmere at opdatere produktet, og dermed vedligeholde det, siger han.

Virksomheder, der ikke kommer med på den her bølge, risikerer at være ‘out of business’ inden for få år, mener Ole Lehrmann Madsen, direktør på Alexandra Instituttet.

- Hvis man ikke følger med, er jeg sikker på at man meget hurtigt taber markedsandele. Fysiske produkter vil blive digitaliseret fremadrettet, så det er en nødvendighed at følge med. Men ud over det tekniske, det mindst lige så vigtigt, at tænke over, hvor man tjener pengene, siger Ole Lehrmann Madsen.

En måde at finde en konkurrencefordel er it-sikkerhed

It-sikkerhed og produkter, der er koblet til nettet, hænger nødvendigvis ikke sammen. Det har der været masser af eksempler på de sidste par år. Sådan lyder det fra Gert Læssøe Mikkelsen, leder af Security Lab på Alexandra Instituttet.

Et kendt eksempel er en firehjulstrækker fra Chrysler, der havnede i grøften, da hackere overtog styringen. Tesla har også haft sikkerhedsproblemer. Forskellen er bare, at Tesla fra starten har tænkt som et softwarefirma og har derfor nemt kunnet opdatere softwaren i deres biler. Chrysler var nødt til at kalde deres biler ind for at rette sikkerhedsfejlen.

Det er også gået galt i smarte låse, hvor trivielle angreb har kunnet låse låsen op. Der har også været smarte køleskabe, hvor man har kunnet få adgang til ejerens mailkonto. Det er gået galt i babyalarmer, hvor man nemt kunne aflytte, hvad der foregik på den her babyalarm. Det er også eksempler på legetøjsdukker, hvor it-sikkerheden har været så håbløs, at de tyske myndigheder har forbudt salg af det.

 - Danske virksomheder er nødt til at gøre it-sikkerhed til et anliggende for den øverste ledelse. Det hører ikke kun til nede i it-afdelingen. De er nødt til at tænke it-sikkerhed ind fra starten af. Det er både bedre og billigere. Og det er ikke en hurtig ting man klistrer på til sidst. Danske produkter er kendetegnet ved at have høj kvalitet, og det bliver de nødt til at bære med over i den digitale verden. Gør sikkerhed til en konkurrenceparameter og brug det som salgsargument over for kunderne, siger Gert Læssøe Mikkelsen.

Artiklen er oprindelig udgivet hos Alexandra Instituttet.


Deltag i debatten

IT - artikler og arrangementer

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close