23-06-2018 19:39:38

Din smartphone skal gøre dig sundere end nogensinde før

Smartphones muligheder er mange, men nu skal din smartphone også gøre dig sundere end nogensinde før ved at fungere som din personlige "læge".
10. jan. 2017 Af Katja Isabel Romme Simonsen

I dag benytter omkring 2 milliarder mennesker i verden sig af en smartphone og spenderer mange timer på både Facebook, Twitter, Snapchat m.m.

Forskning foretaget af Dscout viser, at vi i gennemsnit rører ved vores skærm 2.500 gange om dagen. Noget der med fordel kan bruges i forhold til vores sundhed, da smartphonen ikke kun fungerer som en kommunikationsteknologi, men også registrerer alle mulige data om, hvad vi foretager os på mobilen. Det skriver Singularity Hub.

Vi ved, at jo mere nøjagtige og jo hurtigere en diagnose bliver stillet, des bedre chancer er der for at komme lidelsen til livs i tide, og her kan vores smartphone benyttes. Det er især i områder, hvor der er begrænset adgang til sundhedspersonale, at vores smartphone kan bruges til at diagnosticere.

Nogle af mulighederne vores smartphone kan give os i forhold til at agere som en personlig "læge" er ved at tilkoble enheder til ens smartphone. Enhederne skal både kunne teste og analysere vores blod og urin samt evaluere vores nyrer eller lever funktioner.

Smartphone skal dog ikke erstatte de eksisterende læger, men skal supplere læger med at træffe bedre beslutninger på baggrund af alle de helbredsdata vores smartphone kan opspore såsom søvn, motion, ernæring osv.

Der er allerede opfundet bærbare enheder, der skal kobles med din smartphone heriblandt en enhed, der kan udføre en ELISA, som er en test, der kan spore HIV, syfilis og andre seksuelt overførte sygdomme. En enhed som både er meget billigere end de traditionelle måleapparater og samtidig meget hurtigere og transportabel.

Samtidig kan smartphonen også bruges som en virtuel assistent i form af en app kaldet Ada, som kan udføre en diagnosticering, før du kommer i kontakt med en rigtig læge. Ada er allerede gået nummer et på listen som mest downloadet sundhedsapplikationen i over 20 lande heriblandt Australien og Malaysia.

Fire grunde til, hvorfor en smartphone kan være nyttig i forhold diagnosticering:

  • Internet der gør det muligt for patienterne at sende mails med billeder af udslet, blå mærker m.m.
  • Videokamera der kan benyttes til virtuelle vurderinger af ikke-kritisk diagnosticering.
  • USB-porte der giver mulighed for at forbinde sensorer og andet medicinsk hardware til fx test af blod.
  • Processorer der kan køre applikationer, som kan afkode signaler.

 Du kan læse mere om, hvordan din smartphone skal gøre dig sundere på Singularity Hub.

Droner skal levere medicin i Rwanda
Droner skal levere medicin i Rwanda

Til juli vil droner i Rwanda redde liv. Dronerne vil kunne levere livsnødvendig medicin til klinikkerne inden for 15-45 minutter, hvilket førhen har været umuligt grundet dårlige vejtilstande i la ...

Læs mere
Udfordringen for telemedicin er ikke teknikken
Udfordringen for telemedicin er ikke teknikken

En analyse fra Alexandra Instituttet viser, at det ikke er nok at indføre nye måder at monitorere borgerne på og dele borgernes sundhedsdata mellem kommunen og klinikkerne på sygehuset. Udfordring ...

Læs mere

Deltag i debatten

Sundhedsteknologi - Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close