23-09-2018 12:47:05

Dine gamle erfaringer er måske ikke meget værd i en industri 4.0-kontekst

Industri 4.0: Man skal være meget åben for nye dynamikker og logikker, hvis man vil udpege den næste vindervirksomhed i en industri 4.0-kontekst. Det fortæller Thomas Marschall, som er business angel og lever af at udpege de næste vindervirksomheder
18. jan. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

Lad os med det samme gøre det klart. Dette er ikke stedet, hvor du finder den hurtige opskrift til, hvordan du spotter den næste Facebook, den næste Uber eller den næste Instagram. For i en tid, hvor vi er på vej ind i den fjerde industrielle revolution, er det en mere kompleks opgave end nogensinde.

“Der er masser af kloge mennesker, der forsøger at finde opskriften på, hvordan man finder den næste vindervirksomhed. Og min enkle tilgang er, at det findes ikke,” siger Thomas Marschall, der er business angel og investerer i virksomheder.

I forbindelse med konferencen Industri 4.0 i praksis talte han om, hvad den teknologiske udvikling i disse år medfører af store udfordringer, men også mange nye muligheder for alle brancher. Hvor kan man forvente at mulighederne for danske produktionsvirksomheder opstår, og hvor vil de blive udfordrede.

Han peger på, at det er afgørende, at du er åben for nye dynamikker og logikker, hvis du skal spotte, hvilke virksomheder, der kommer til at klare sig godt, og hvilke der må bukke under. Og det er menneskeligt lidt en udfordring.

“Man er jo vant til at drage sig nogle erfaringer, og så føle sig tryg ved, hvordan tingene hænger sammen. Og det retter man sig så efter fremadrettet. Men det tror jeg ikke er ideelt i denne sammenhæng,” fortæller han.

Som eksempel peger han på et medie som f.eks. Instagram, der har skabt en milliardforretning på at lade enhver med en mobiltelefon tage billeder og uploade dem til en åben platform.

“Du skal se, at der findes en basis for noget, der kan udvikle sig til noget interessant. Altså fx narcissisme-kulturen. At du kan lægge en forretningsmodel op ad, narcissisme-kulturen, det er jo fantastisk,” siger han og forklarer.

“At man kan begynde at se behovet for at udstille sig rundt omkring kan du omsætte til nogle services. Som milliarder af unge mennesker verden over har en interesse i”.

Driving Design
Driving Design

Join Driving Design and kick off the new design year in style on January 18, 2018. This year we'll dive into new technology and explore how it might help us design better. We'll sprint through ev ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close