19-09-2018 03:48:33

Elon Musk frygter ikke ond kunstig intelligens. Han frygter onde mennesker med kunstig intelligens

Kunstig intelligens: Kunstig intelligens har potentiale til at ændre grundlæggende på vores hverdag. Men ifølge Elon Musk er vi nødt til at sikre, at teknologien bliver demokratiseret, hvis den ikke skal blive farlig for hele menneskeheden.
19. sep. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Elon Musk er bange for, at kunstig intelligens vil blive brugt af onde mennesker.

Der er ingen tvivl om, at Elon Musk har stor respekt for kunstig intelligens. I december var han med til at stifte organisationen Open.ai, der har til formål at sikre, at kunstig intelligens bliver en teknologi, der kommer alle mennesker til gavn. Og da Tesla og SpaceX-ejeren var på besøg i programmet “How to Build the Future”, understregede han igen, at kunstig intelligens har et både godt og et dårligt potentiale. Da han blev bedt om at pege på fem problemer, som iværksætteren mener, der er behov for at arbejde med, blev kunstig intelligens igen hevet frem.

“Jeg mener, at kunstig intelligens er den teknologi med ubetinget størst potentiale for at påvirke menneskeheden. Så er det er virkelig vigtigt, at vi håndterer udviklingen af kunstig intelligens på en god måde,” siger Elon Musk i programmet.

I programmet peger SpaceX og Tesla-entreprenøren på, at den rigtige håndtering formentlig vil være en form for demokratisering af kunstig intelligens. Ingen - hverken firmaer eller enkeltpersoner - bør i Elon Musks optik have kontrollen over avanceret kunstig intelligens.

“Jeg mener, det vil være ekstremt farligt. Teknologien kunne også blive stjålet af onde mennesker - fx en ond diktator eller et land, der sendte agenter for at stjæle den og få kontrol. Og det vil bare blive en virkelig ustabil situation”, siger han i programmet.

Den klassiske frygt for kunstig intelligens handler om robotter, der har fået deres egen vilje og gør oprør mod menneskeheden. Men det er ikke den kunstig intelligens, der løber løbsk, som Elon Musk frygter.

“Jeg tror ikke, at der er en risiko for, at kunstig intelligens vil udvikle sin egen vilje nu og her. Jeg mener, at vi skal være bekymret for, om nogen vil bruge kunstig intelligens på en negativ måde. Og selv hvis folk ikke vil bruge den på en negativ måde, vil folk kunne tage den fra dem og bruge den negativt. Det, tror jeg, er en større fare. Så jeg mener, at vi er nødt til at have en demokratisering af kunstig intelligens, som vil gøre den bredt tilgængelig,” siger han.

Se hele interviewet over artiklen eller læs mere om kunstig intelligens her:

Kunstig intelligens
Kunstig intelligens

Kunstig intelligens er formentlig den fremtidsteknologi, der har størst potentiale for at skabe markante ændringer i vores dagligdag. Men hvad er kunstig intelligens, hvordan bliver teknologien e ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close