21-07-2018 17:08:08

Enkeltbillet til Mars

Christian vil til Mars. Hvis det lykkes, vil hans liv blive meget dramatisk og kedeligt, og han vender aldrig tilbage.
13. maj. 2015 Af Steven Snedker - blogger om anvendt teknologi
<p>Hvad ville du sige til at blive iført en særlig dragt og blive fragtet bort til en arbejdslejr i en iskold ørken flere hundrede millioner kilometer hjemmefra? Læs om Mars One her.</p>

Hvad ville du sige til at blive iført en særlig dragt og blive fragtet bort til en arbejdslejr i en iskold ørken flere hundrede millioner kilometer hjemmefra? Læs om Mars One her.

Hvad ville du sige til at blive iført en særlig dragt og blive fragtet bort til en arbejdslejr i en iskold ørken flere hundrede millioner kilometer hjemmefra? Uden chance for benådning, nogensinde? Du ville tilbringe resten af dine dage i et velisoleret skur. Ture udenfor ville foregå i ekstrem beskyttelsesdragt med iltudstyr.

 

Mars One

Christian er it-systemingeniør og blandt de 100 finalister til Mars One. I 2024 kan han komme på en enkeltbillet til Mars sammen med tre andre mennesker.

Mars One er et lidt særligt foretagende.

Organisationens mål er at kolonisere Mars, ikke bare besøge planeten. En hjemtur vil være alt, alt for dyr og penge er der ikke mange af.

Mars One har hverken stater eller rigmænd til at betale de astronomiske omkostninger, men forlader sig på at millioner af mennesker vil betale tusinder af kroner for at være med til at kolonisere vores naboplanet. Og at tv-kanaler vil betale milliarder af kroner for at fortælle historien.

Teoretisk set er det muligt for Mars One at nå finansieringsmålet. Men det ville i givet fald være første gang at mennesker uden solid statsfinansiering får sat noget på Mars.

1 - 2 - 3 - Koloniseret!

Koloniseringen foregår i tre trin.

I første omgang bliver der sendt skure og robotter til Mars.

Hvis det går godt: fire mennesker. 9 måneder tager det fra raketten bliver skudt af på jorden til et af menneskehedens børn, Christian, kravler ud af landingsfartøjet på Mars.

Hvis det går godt og Mars One stadig har penge: endnu et læs forsyninger og mennesker.

Teknisk set vil de førstankomne kunne hoppe højt af glæde ved synet af næste læs mennesker - tyngeaccelerationen er det halve af Jordens. I praksis vil der nok være lidt for lavt til loftet til dens slags vildskab. 

Livet på Mars

Livet på Mars svarer ganske meget til livet i en fangelejr i Sibirien. Bare værre.

I Lejr 1 vil der typisk mellem 0 og 100 graders kulde uden for skurene. 0,1% ilt og 95% CO2. Meget, meget værre end Shanghai i myldretiden. Og ellers er der bare gold ørken og mellem 50 og 400 millioner kilometer til nærmeste naboer.

Afstanden mellem Jorden og Mars svinger meget. Men der vil altid være så langt, at det er umuligt at føre en normal telefonsamtale med nogen derhjemme. 

Døden på Mars

Hvis noget går galt undervejs, dør Christian hurtigt.

  • Ingen ilt i rumskibet? Død på nogle minutter!
  • Kan landingsmodulet ikke bremse godt nok i Mars’ tynde atmosfære? Død på sekunder.
  • Lander de for langt fra lejren? Død på nogle dage.
  • Virker ilt-indvindingen ikke? Død på nogle dage eller uger.
  • Slår fødevareproduktionen fejl? Død på nogle uger.

Hvis alt går godt: udsigt til at bo i et skur med camping-lokum i 10-30 år. Med meget lidt at trøste sig med mens øjne, tænder, åndsevner og indre organer stille, eller dramatisk, står af.

Ikke for tøsedrenge!

Da Erik den Røde foretog sin første Grønladsekspeditior, var det med sværdet i ryggen. Han var dømt fredløs på Island og enhver havde lov til at slå ham ihjel. Så kunne han lige så godt tage chancen og drage over det iskolde og grusomme hav.

Da Erik den Røde senere drog ud for at kolonisere Grønland, var det med 25 skibe og 700 mennesker. At kun 14 skibe nåede frem, var selvfølgelig tragisk. Men alternativet var ikke så meget bedre.

Det var et magert liv på Island. Sult og kulde var altid tæt på. Tilfældig død fra en rift i fingeren, en lungebetændelse eller en pil stod altid og lurede.

Mange kunne sige “Alt andet end dette!” og så drage ud i håbet om et bedre liv.

Christian Ohlendorrf Knudsens situation er helt anderledes. Han er ikke dømt fredløs, trues ikke af sult og nød. Han kunne formentlig leve i luksus og tryghed til sin dødsdag. Fællessang og bægerklang med gode venner i huse, på både, på strande, i bjerge. Vidunderlige steder, man ikke finder i et skur på Mars.

Mars 500

Europa, Rusland og Kina simulerede en tur til Mars mellem 2007 og 2011. Projektet blev kaldt Mars 500.

I den sidste del af eksperimentet blev seks mand lukket inde i et lille rumskib i 520 dage. Kontakten med “Jorden” var realistisk forsinket og, for at undgå drama, var projektets eneste kvinde, 25-årige Marina Tugusheva, blevet efterladt tilbage på jorden.

Mars 500 var en succes. Besætningen slog ikke hinanden ihjel og blev ikke særlig sindssyge af den både ekstremt stressende og ekstremt kedelige oplevelse.

Mars-projektet

Allerede i 1952 skrev Werner von Braun, der senere var en af de hovedansvarlige for at sætte mennesker på månen, bogen Das Marsprojekt. Her skitserede han menneskets første tur til Mars.

Omkostningerne ved bemandede missioner har dog hidtil været så enorme, at det ikke er blevet til noget.

Enkeltbillet-løsningen reducerer omkostningerne betragteligt. Men om Mars One, Christian Knudsen eller andre når frem til Mars inden for de næste 25 år er stadig mere end usikkert.


Læs mere om ekspeditionen her

Christian Ohlendorff Knudsen skriver på Google

https://plus.google.com/u/0/+ChristianOhlendorffKnudsen/posts

BT spørger hvad Christian vil sige, hvis han bliver det første menneske på Mars

http://www.bt.dk/danmark/dansker-blandt-de-sidste-100-til-en-enkeltbillet-til-mars

Et hurtigt interview med Christian

https://vimeo.com/121707172

Wikipedia om menneskeholdige missioner til mars

http://en.wikipedia.org/wiki/Human_mission_to_Mars

og om Mars 500 projektet

http://en.wikipedia.org/wiki/MARS-500

Mars One-projektets hjemmeside

http://www.mars-one.com/

Iflscience tror ikke særlig meget på Mars One

http://www.iflscience.com/space/should-we-get-our-hopes-about-mars-one

http://www.iflscience.com/space/whats-going-mars-one

Om planeten

http://www.rummet.dk/solsystemet/mars/fakta-om-solen

Det Europæiske Rumagentur har brugt de sidste 10 år på at flyve rundt om Mars. Det er der kommet denne ejendomsmæglervideo ud af

https://www.youtube.com/watch?v=XOPUdZtnt24

Fremtidens materialer
Fremtidens materialer

Oplev fremtidens materiale Grafén, der blev opdaget i 2004. Se professor Peter Bøggild fortælle om de store muligheder i prgrammerbare grundstoffer.

Læs mere
FUTURE TALK #1: Sådan møder vi væsner fra rummet
FUTURE TALK #1: Sådan møder vi væsner fra rummet

Filminstruktøren Michael Madsen gav på IDA Future Talks sit bud på beredskabet for modtagelsen af væsner fra rummet?

Læs mere
Anders Høeg Nissen - en omvandrende cyborg
Anders Høeg Nissen - en omvandrende cyborg

Hvad vil det sige at være en cyborg - og hvordan var det at få skidt en chip ind i hånden?

Læs mere

Deltag i debatten

Vil du vide mere om Future Talks? Mød oplægsholderne og se videoer her:

luk
close