23-06-2018 19:37:18

Er du arbejdsnarkoman? - Test dig selv

8 procent af arbejdsstyrken består af arbejdsnarkomaner, viser norske undersøgelser. Tallene gælder også herhjemme, mener dansk erhvervspsykolog, der opfordrer lederne til at passe på sine ansatte - også de arbejdsivrige.
2. dec. 2016 Af IDA Learning
Erhvervspsykolog Pernille Rasmussen møder mange arbejdsnarkomaner i sit job. Hun mener, at lederne bærer et ansvar for at bremse de alt for arbejdsivrige.
Erhvervspsykolog Pernille Rasmussen møder mange arbejdsnarkomaner i sit job. Hun mener, at lederne bærer et ansvar for at bremse de alt for arbejdsivrige.

Vi elsker at arbejde

Som nordeuropæere er vi ifølge grundige studier fra økonomen Horst Feldmann påvirkede af en arbejdskultur, der bygger på Den Protestantiske Arbejdsmoral.

Oprindeligt blev det i protestantismen set som den sikre vej til frelse og evigt liv at arbejde hårdt og hengivent. Og selv om vi ikke er specielt religiøse længere, betragtes det at arbejde hårdt og længe stadig som en kardinaldyd.

Vi hylder dem, der tager en ekstra tørn og går den ekstra mil. Det giver status at gøre karriere på baggrund af hårdt arbejde, og den, der kan arbejde længe og vedholdende, bliver beundret på linje med nutidens triatleter og andre udøvere af ekstreme sportsgrene. Ikke at kunne holde fri i weekenden og at skulle arbejde om aftenen er ikke pinligt, men derimod et bevis på, at man har mere betydning end andre - at man er uundværlig.

Bagsiden af medaljen er en stigning i antallet af nordeuropæere, der bliver sygemeldt med stress, udbrændthed og depression.

Dine børn taler til dig om skolen, men skal du være ærlig, så tænker du mest på en vigtig problemstilling i det projekt, som du arbejder med på jobbet.

Inden du går i seng, lader du lige øjnene løbe henover din arbejdsmail - og ja, der er bid. Et svar fra en kollega. Du åbner, læser og reflekterer - og skriver lige en mail til din chef om, hvordan sagen har udviklet sig.

Du er til konfirmation hos et vennepar. Din mobil, der er på lydløs, summer i lommen, så du forlader lige bordet et kort øjeblik for at tjekke, om det skulle være arbejdsrelateret.

Det er ikke, fordi du *skal* tænke på jobbet hele tiden - du kan bare ikke lade være. Erstat 'jobbet' med 'træning', 'alkohol', 'sex', 'spil' eller 'narko', og man ville kalde dig afhængig.

Men fordi det er arbejde, og fordi vi i vores kultur, der bygger på den protestantiske arbejdsmoral, hylder den arbejdsomme, så bliver din afhængighed let betragtet som en dyd fremfor en last.

Vidensarbejdere i farezonen

Ikke desto mindre er din afhængighed et problem, mener erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, der i 13 år har beskæftiget sig med stressramte og der igennem mødt talrige arbejdsnarkomaner.

Ifølge hende er der ikke bestemte fag, der har flere arbejdsnarkomaner end andre, og lige så vel kvinder som mænd kan bliver ramt. Men det er lettere for mange højtuddannede arbejdsnarkomaner at få deres fix, mener hun.

»Det er nemt for mange vidensarbejdere især at lade arbejdet tage magten over os. Vi lægger en stor del af vores identitet i vores arbejde og karrierer. Og som højtuddannet vidensarbejder er man ofte så priviligeret, at man beskæftiger sig præcist med det, som man synes er mest spændende, og har mulighed for at gøre det døgnet rundt ved computeren og mobilen. Men hvis man ikke forstår at slippe arbejdet og holde fri, risikerer man at blive syg på et tidspunkt,« siger Pernille Rasmussen.

For selv om trangen til at fylde alle døgnets vågne timer med et arbejde, man elsker, er stor, så kan menneskets krop og sind ikke holde til det, og der kan være en tynd linje mellem at brænde og brænde ud, mener hun.

»Man kan ikke toppræstere i timevis. Trætheden sætter ind, og man begynder at lave fejl. Og hvis man ikke forstår at slippe sit arbejde, så sætter det sig på søvnkvaliteten, og man slider sig selv op,« siger Pernille Rasmussen.

Knap en kvart million er afhængige

Ifølge norske undersøgelse ledet af psykolog og doktor Cecilie Schou Andreassen kan omkring [hver tolvte på arbejdsmarkedet diagnosticeres som arbejdsnarkoman](http://www.uib.no/en/news/98186/workaholism-tied-psychiatric-disorders#). Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser, men Pernille Rasmussen vurderer, at tallet rammer godt. Det vil sige, at ud af den samlede arbejdsstyrke i Danmark på godt tre millioner, har mere end 240.000 en problematisk afhængighed af deres arbejde.

Det er imidlertid svært at vide, hvornår meget arbejde er *for* meget arbejde.

»Vi kan ikke kvantificere og sige, at 43 timer er for meget, mens 42 er ok. Problemet er individuelt og afhænger meget af den enkeltes evne til at slippe arbejdet helt, når man er hjemme,« siger hun.

Familien lider

Det er ikke mængden af arbejde, der bestemmer om, man er arbejdsnarkoman, men mængden af den tid, man bruger af at tænke på arbejdet. Når man begynder at droppe sine fritidsaktiviteter og venner og familie for at hellige sig arbejdet, så bør alarmklokken ringe. For der er store risici ved at udvikle arbejdsmarkomani. Der er for eksempel større risiko for at blive skilt, siger Pernille Rasmussen:

»Undersøgelser fra USA viser, at arbejdsnarkomanen begynder at sætte ægtefællen og børnene i anden række. Det kan godt være, at man tror, at familien kommer først, men hvis man altid prioriterer at tage telefonen, når arbejdet ringer, og at tjekke arbejdsmailen, når man har fri, så rammer det familiemedlemmernes selvværd. De oplever nemlig, at kunderne og kollegerne og cheferne er vigtigere, og føler sig nedprioriteret,« siger hun.

Ydermere viser de norske undersøgelser, at arbejdsnarkomaner oftere end andre bærer på psykiatriske diagnoser. Således lider arbejdsnarkomaner typisk tre gange så ofte af ADHD, OCD, angst eller depression som resten af befolkningen.

Ledelsens ansvar

Pernille Rasmussen mener, at ledelserne i virksomhederne har en stor opgave i at sikre, at en medarbejder, der viser iver efter at arbejde for meget, ikke risikerer at overbelaste sig selv. I stedet skal lederne sætte grænser for arbejdet og sikre, at medarbejderen får tid til at holde fri. Men hun erkender, det kan være svært at bremse de meget engagerede.

»Lederne elsker jo de hårdtarbejdende i teamet. Mens dem, som de fornemmer træder på bremsen, kan virke irriterende. Men hvis lederne ikke får bremset arbejdsnarkomanerne i tide, så kan det dels gå galt for medarbejderen, der er i fare for at brænde ud, dels udvikle en usund arbejdskultur på arbejdspladsen, som skaber utilfredshed hos de medarbejdere med et sundt arbejdsmønster. God ledelse er kunne uddelegere arbejdet, men også at kunne afgrænse arbejdsmængden for den enkelte,« siger Pernille Rasmussen.

Hun opfordrer danske ledere til at lade sig inspirere af virksomheder som [VW, der har valgt at slukke for sin mailserver](http://www.bbc.com/news/technology-16314901) uden for arbejdstiden for at hindre medarbejdere i at bruge tid på mails, når de har fri, og oversætter virksomhed [Translated By Us, der har indført en seks timers arbejdsdag](http://www.business.dk/ledelse/seks-timers-arbejdsdag-er-benhaard-business-det-bliver-lettere-at-fyre-folk), fordi det gør medarbejderne mere produktive.

Er du arbejdsnarkoman?

Med skalaen Bergen Work Addiction Scale, som er udviklet af den norske psykolog og doktor Cecilie Schou Andreassen, kan du undersøge, om du er arbejdsnarkoman.

Nedenstående syv udsagn kan besvares på en femtrinsskala med Aldrig, Sjældent, Nogle gange, Ofte eller Altid.

  • Du tænker på, hvordan du kan få mere tid til at arbejde
  • Du arbejder meget mere, end du havde planlagt
  • Du arbejder for at mindske skyld, angst, hjælpeløshed eller depression
  • Du har fået at vide af andre, at du burde arbejde mindre, uden at lytte til dem
  • Du bliver stresset, hvis du bliver forhindret i at arbejde
  • Du nedprioriterer hobbyer, fritidsaktiviteter eller træning til fordel for arbejde
  • Du arbejder så meget, at det har en negativ virkning på dit helbred

Svarer du Ofte eller Altid på fire af flere af kriterierne, er du arbejdsnarkoman.

 

Når arbejdet kan dræbe
Når arbejdet kan dræbe

Ledere og medarbejdere skal fælles tage ansvar for at forebygge langvarig stress. Vi skal skabe arbejdspladser, hvor livskvalitet er i højsædet, fordi det ganske enkelt er i alles interesse, mener ...

Læs mere
 Få styrke, selvtillid og modstandskraft: Du kan selv trykke på dopaminknappen
Få styrke, selvtillid og modstandskraft: Du kan selv trykke på dopaminknappen

Få indblik i og gode råd til hvordan du kan opbygge styrke, selvtillid og modstandskraft. Chefpsykolog og ph.d på Psykiatisk Center på Frederiksberg Hospital Irene Oestrich fortæller, hvordan vi k ...

Læs mere
Sådan planlægger du din karriere
Sådan planlægger du din karriere

Det er en god idé at stoppe op, få snuden ud af plovfuren og overveje med dig selv, hvad et godt job er, lyder rådet fra karriererådgiver Morten Esmann fra Ledelse, Karriere og Kompetence i Ingeni ...

Læs mere
Få styr på dine lederkompetencer, når det gælder stress
Få styr på dine lederkompetencer, når det gælder stress

Mange ledere er usikre, når det gælder opgaven om at håndtere og forebygge stress på arbejdspladsen. De mangler viden om, hvad stress er, og har ofte ikke de værktøjer, der kræves. Der er stort po ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close