19-02-2018 18:39:22

Et cirkulært affaldssystem: Der skal mere til end sortering

Cirkulær økonomi: I Danmark har vi tradition for at forbrænde vores affald, og det er en af de faktorer, der udfordrer arbejdet med at øge genanvendelsen. Det næste skridt mod fremtidens affaldssystem er, at procesindustrien for alvor kommer på banen og sætter genanvendelse i system.
9. feb. 2018 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

 

I Danmark producerer vi hvert år i omegnen af 11 millioner ton affald. De cirka 700 kilo per indbygger dækker både affald produceret i husholdning og erhverv, og det indeholder på samme tid en stor samfundsbelastning og en potentiel ressource.

Leise Marud  er stifter af virksomheden WASTEless, der arbejder for at reducere mængden af affald og for at forbedre mulighederne for at genanvende det affald, vi ikke kan undgå. Vi har sat hende stævne på en genbrugsstation til en snak om måden, vi håndterer affald i dag, og den mere cirkulære fremtid for affald, som vi gerne skal nå frem til.  

Skal vi supplere de 11 millioner ton affald med flere nøgletal, kan lidt mere end to tredjedele af de 11 millioner ton genanvendes, mens cirka en fjerdedel bliver brændt ifølge Miljøstyrelsen. De resterende 5-6 procent ender til deponering, midlertidig oplagring eller særlig behandling (læs mere i Miljøstyrelsens Affaldsstatik). Heldigvis er genanvendelsesprocenten steget de seneste år, men Leise Marud mener, at vi står over for et opgør med fortiden, som kræver en større omlægning, hvis vi for alvor skal løfte procentdelen af genanvendt affald.

Historisk set har vi brændt vores affald og lavet energi af det i Danmark, og de mange år med affaldsforbrænding betyder, at vi inden for en række typer affald fortsat ikke har gode processer for håndtering og bearbejdning af affald.

IDA Proces

Waste in a circular perspective

Tilmeld
Dato: 06 marts 2018
Sted: Kongens Lyngby

“Det er en overset problemstilling. For vi taler alle sortering, sortering, sortering, men der er ikke noget fokus på, hvad der skal ske med affald, og hvordan vi finder virksomheder, der kan aftage affald og skabe noget, der er værdifuldt,” siger hun.

Hendes pointe er, at vi i stedet sender en del af det affald, der rummer potentiale til at blive genbrugt til Sverige, Tyskland eller Holland. Her er der mindre tradition for at forbrænde og flere anlæg, der kan genanvende forskellige affaldstyper. Men du taber meget af den potentielle værdi, affaldet har, når der skal betales for transport til udlandet. Især hvis der er tale om affaldstyper, hvor værdien af råmaterialer er meget lav.

Mange udfordringer i at genanvende

Ifølge Leise Marud er industrien efterhånden blevet bedre til at genanvende deres eget affald, fordi der er økonomi i genanvendelse, og fordi mange virksomheder også skeler til en bæredygtig bundlinje. Så når virksomheder har en fejlproduktion, så forsøger de selv i høj grad at genanvende det.

Der er fortsat brancher, hvor det er en udfordring at genanvende materiale, så de ikke ender som affald, der bliver brændt. Det gælder fx tekstilindustrien, hvor meget af det tøj, der bliver produceret, er fibrene af en så lav kvalitet, at det kan være svært at genbruge. I byggeindustrien kan det være svært at komme af med træ, fordi der ikke er et økonomisk rentabelt marked for genanvendelse af træ. Historisk set har man også brugt beton og asfalt nedknust og til at komme i vejene. Men der ser man også på, om det er det mest bæredygtige, eller man kan finde alternativer. Men i det store hele er industrien ifølge Leise Marud godt på vej. Affaldet, vi producerer i de danske hjem, er til gengæld en helt anden type udfordring.

IDA Miljø

Cirkulær økonomi - det nye sort

Tilmeld
Dato: 05 marts 2018
Sted: Højbjerg

“Husholdningsaffald er en anden historie. Det er et stort samsurium af alt muligt. Det gør det meget sværere og dyrere at genanvende især problematiske fraktioner som plast. Også fordi der ikke er mange procesanlæg i Danmark, der kan vaske og sortere f.eks. husholdningsplast,” siger hun.

Det samme gør sig gældende for tekstil. Det kræver, at nogen investerer i en tekstilmølle og bearbejdningsprocesser.

“Papir, pap, metal og glas er mere etablerede genanvendelsesindustrier. Men her er der også problemer med renheden, som man ikke ser inden for industriaffald. Fx fortalte pladslederen her på genbrugsstationen netop, at de havde fået en helt container papir retur, fordi der var to sække med gavepapir i containeren. det er dyrt for kommunerne og dermed forbrugerne.”

Træaffald er et eksempel, som ifølge Leise Marud er i en uheldig vækst. Der bliver afleveret 200.000 ton træ på de danske genbrugsstationer om året, og det hober sig op, fordi markedet er mættet. Det er alt fra gode gedigne træmøbler, billige Ikea-møbler af sammensat træ, loftbrædder og de mange køkkener, som bliver hevet ud, erstattet af nye og kørt på genbrugspladsen. Men træet kan i mange tilfælde kun genanvendes som spånplade, og her mangler der aftagere.

Lave råvarepriser

Mens vi taler ved træcontaineren på genbrugspladsen holder en kassebil fra et gulvlæggerfirma ind og begynder at hælde helt nye gulvbrædder op til alt det andet kasserede træ. De fortæller næsten undskyldende, at brædderne er i overskud, og at de ikke har plads til at opbevare det eller tid til at sætte det til salg. Derfor er det nemmeste at køre det på genbrugspladsen.

“Det er dyrt at sortere i pæne brædder. Så det er billigere for tømrermesteren at køre i byggemarkedet og købe nyt end at køre herud og hente,” siger hun.

Derfor skal godt træ slet ikke ende i træcontaineren. Men det gør det, så længe der ikke er et klart økonomisk incitament til at bruge tiden på at sortere og forsøge at afsætte det på anden vis.

“Udfordringerne er, at råvarepriserne er utrolig lave. Så der er mange ting, du får 0 kroner for, hvis du ikke ligefrem skal betale for at komme af med det,” siger Leise Marud.

Hun nævner metal og elektronikskrot som nogle af de få typer affald, du i dag kan få penge for. Men generelt er værdien af materialer så lav, at det ikke er nødvendigt at genanvende dem ud fra et økonomisk synspunkt. Så genanvendelse sker primært ud fra et bæredygtigshedsprincip.

Penge at tjene i at genbruge affald

Ud over elektronik er vi i dag dygtige til at genbruge affald som dåser, glas og papir. Primært fordi vi har nogle nogle velfungerende processer og en etableret industri, der kan aftage og behandle affaldet. Det tilsvarende økosystem findes i mindre grad, når vi taler materialer som plast eller tekstil.

Selv om der er lang vej til en situation, hvor vi gør op med årtiers tradition for at brænde affald, slår Leise Marud fast, at hun er optimist i forhold til, at der kommer en sammenhængende værdikæde. Det kræver, at procesindustrien kommer på banen, og at der nu begynder at komme virksomheder, der kan aftage en stor del af de affaldsgrupper, der i dag ender med at blive brændt.

“Jeg arbejder med virksomheder, der kigger på områder, fordi de kan se, at der er penge i det. For pludselig er der en råvare, som du kan få penge for at aftage. Kommunerne betaler jo fx for at komme af med træ,” siger hun.

Når Leise Marud skal give bud på, hvordan vi får endnu flere nye virksomheder, der kan se fidusen i at bygge en forretning op omkring genbrug, er der især ét håndtag, der har en effekt.

“Der er ingen tvivl om, at det er lovgivning, der flytter noget. Kommunerne skal fx genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet, så de skal finde måder, og det gør, at man kan få penge for at aftage affald. Så det er dansk lovgivning og EU-lovgivning, der skubber markedet,” siger Leise Marud.  

Hun mener også, at teknologi kan hjælpe på vejen til et mere finmasket affaldssystem med mindre afbrænding. Det kan fx være sorteringsrobotter til plast, som er dukket op flere steder i landet som fx Vestforbrænding. Et andet eksempel er Dansk Affaldsminimering og MV Plast i Randers, der er gået samme om at genanvende husholdningsplast til nye produkter, der kan indgå i værdikæden. Men Leise Marud mener ikke, at vi skal forvente, at en teknologisk revolution på landets genbrugspladser vil fjerne problemet med affald lige foreløbigt.

“Det, der virkelig vil gøre en forskel, er, hvis råvarepriserne i højere grad afspejlede den miljømæssige omkostning. For råvarerpriserne afspejler ikke den miljømæssige påvirkning, så det bliver et ulige game at være i. Det er det, der skal rykke næste gang,” siger hun.

Det er bedre slet ikke at skabe affald

På endnu længere sigt mener Leise Marud, at vi skal vende hele problematikken på hovedet.

“Det næste vi skal diskutere, når vi er færdige med at tale cirkularitet, er forebyggelse. Hvordan kan vi spilde mindre?” spørger hun og fortsætter.

“Ud fra et samfundsperspektiv vil det være bedre at lade være med at lave så meget affald. Så vi bør måske fjerne fokus fra, at vi skal være bedre til at genanvende og i stedet satse på at blive bedre til ikke at lave affald overhovedet”.

Vi har bevæget os ind i et skur på genbrugspladsen, og her er der stillet en række småting, som folk har afleveret, men alligevel ikke turdet smide i småt brændbart. Skuret indeholder alt fra billeder, bamser, brætspil, kulørt plastiklegetøj og masser af andet ukurant nips.

Og de mange ting udstiller også tydeligt, hvordan noget egner sig til genbrug, mens andet er af så tarvelig kvalitet, at det aldrig vil give mening. Som eksempel peger Leise Marud på en nisse i en nissedragt, hvor tekstilerne er så dårlige, at den næsten stikker, når man rør ved den. Den består af blandet plast, og der er flettet glimmer ind i dragten, der gør den umulig  at genanvende. Den slags håber Leise Marud, at vi i fremtiden vil producere mindre af. Men lokalet rummer også en række ting, som grundlæggende ikke fejler noget, men som alligevel er afleveret til genbrug og potentielt set afbrænding.

“Nu står vi her med en lampe og nogle taburetter, der ikke fejler noget, men folk vil bare gerne have noget nyt. Det bliver forhåbentlig det næste, vi kommer til at tale om. Men det er en rejse, vi er på,” siger hun.

6 mar.
Waste in a circular perspective

Come along and get inspired to how waste can become a valuable resource. The meeting is a collaboration between DTU Skylab and IDA Proces and will be a great event for exchanging good ideas and n ...

Tilmeld
Cirkulær økonomi vinder indpas: Fra ressource til ressource
Cirkulær økonomi vinder indpas: Fra ressource til ressource

Cirkulær økonomi: En ressource skal forblive en ressource fremfor at ende som affald. Det er tanken bag cirkulær økonomi, som vinder stadigt større indpas blandt virksomheder og politikere. Vi opdaterer dig her.

Læs mere
5 mar.
Cirkulær økonomi - det nye sort

Regeringens Rådgivende Udvalg om Cirkulær Økonomi har udgivet en rapport med 27 konkrete anbefalinger. På mødet diskuteres muligheder, barrierer, bæredygtighed og relation til andre sektorer.

Tilmeld

Deltag i debatten

luk
close