10-12-2018 05:35:15

Et skridt nærmere personlig antibiotika

Resistente bakterier er en af lægevidenskabens største udfordringer. Nyt studie gør det muligt at tilrettelægge personlige antibiotikabehandlinger, der udnytter bakteriernes svagheder.
14. feb. 2018 Af Morten Scriver Andersen - Journalist
<p><em>Forskerteamet fra DTU Biosustain har fået adgang til 50 år gamle bakterier fra cystisk fibrose-patienter.</em></p>

Forskerteamet fra DTU Biosustain har fået adgang til 50 år gamle bakterier fra cystisk fibrose-patienter.

Det er i år 90 år siden, den britiske læge og forsker Alexander Fleming ved et tilfælde opdagede penicillin. Fra da af fik kroppen en medicinsk hjælpende hånd, når den ikke selv kunne klare en halsbetændelse, en lungebetændelse eller et betændt sår.

Men ligesom mennesket bliver klogere, finder de skadelige bakterier nye veje til at overleve. I dag er det 30 år siden, der er blevet udviklet ny antibiotika til mennesker, og derfor er der et stadig større problem i lægevidenskaben: Bakterier udvikler i stigende grad antibiotikaresistens.

Morten Otto Alexander Sommer har med sit forskerteam på DTU ikke opdaget ny effektiv antibiotika, men derimod fundet nye måder at udnytte det gamle skyts på.

”Man har normalt den tanke om udviklingen af antibiotikaresistens, at det ufravigeligt stiger og bliver ved med at blive værre. Vi har fundet ud af, at når en bakterie udvikler resistens, så er der mange tilfælde, hvor den samtidig udvikler nye svagheder over for andre antibiotika,” fortæller Morten Otto Alexander Sommer, der er professor på DTU Biosustain.

50 år gammel bakteriebank

I et nyt studie publiceret i Cell har forskerteamet undersøgt bakterieudviklingen blandt patienter med den kroniske lungesygdom cystisk fibrose. Patienter med cystisk fibrose har ifølge Morten Otto Alexander Sommer ofte kroniske infektioner, der kræver lange antibiotikabehandlinger. Og i sidste ende er det netop disse forløb, der er skyld i, at lungerne bliver ødelagt.

”Det er et meget grelt eksempel, og vi har valgt det, fordi disse patienter har meget langvarige infektioner, som bliver behandlet med ekstremt meget antibiotika,” siger han.

Desuden ligger Rigshospitalet inde med en unik ressource på lige netop denne sygdom. Siden 1970’erne har man gemt bakterier fra patienter med cystisk fibrose, og det har man stillet til rådighed for DTU-forskerne.

”Det betyder, at vi ved at kigge på de bakterier også kan se, hvad der egentlig sker i patienter over en meget lang periode uden at vente i 50 år på at se tingene ske,” forklarer Morten Otto Alexander Sommer.

Kan allerede bruges

Det er den antibiotikaresistente patogene, sygdomsbærende bakterie, Pseudomonas aeruginosa, som forskerteamet har opdaget en svaghed i. Det er disse svagheder, som kan hjælpe til at skræddersy antibiotikabehandlinger for den enkelte patient.

”Patienterne bliver ikke kun behandlet med ét antibiotikum, de bliver behandlet med mange. Den rækkefølge, man behandler med, kan vi begynde at optimere på baggrund af de her principper. Hvis det så er i stand til at forsinke resistensudviklingen i de her bakterier, så kan det have en meget dramatisk positiv indflydelse på, hvordan patienterne klarer sig,” siger Morten Otto Alexander Sommer.

Fundet kan ifølge Morten Otto Alexander Sommer få store betydning ikke bare for cystisk fibrose-patienter, men har potentiale inden for en lang række kroniske infektionssygdomme.

”Det har det helt klart. Vi har arbejdet med én bakterie og én patientpopulation, men der er mange typer infektioner, fx kroniske sårinfektioner, hvor det kunne være relevant. Der er mange folk med sukkersyge, der har kroniske sår, som er inficerede, og som giver anledning til meget alvorlige problemer. Men også inden for malaria og turbekulose, hvor man har samme form for resistensudvikling, er det relevant,” siger Morten Otto Alexander Sommer.

Da opdagelsen ikke bunder i ny medicin, men blot en ny måde at sammensætte eksisterende medicin, kan læger allerede i dag benytte sig af principperne inden for behandling af cystisk fibrose.

Du kan høre mere til Morten Otto Alexander Sommer og den nyeste forskning inden for sundhedssektoren 27. februar i København, når en række forskere fortæller om deres arbejde.

Forskning hjælper til at forudsige spredning af resistens
Forskning hjælper til at forudsige spredning af resistens

Forskere kan nu rangordne resistensgener. Det bidrager til at forudsige spredningen af antibiotikaresistens.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close