19-09-2017 19:14:59

Europas første 3D-printet hus skal ligge i Nordhavn

3D Print: Al begyndelse er svær, men tirsdag blev fundamentet lagt for Europas første 3D-printede hus i Nordhavn som demonstration for en skeptisk byggebranche
14. sep. 2017 Af Morten Scriver Andersen - Journalist
<p><em>The BOD bliver Europas første 3D-printet hus og kommer til at ligge på adressen Kattegatvej 2. Foto, 3D Printhuset.</em></p>

The BOD bliver Europas første 3D-printet hus og kommer til at ligge på adressen Kattegatvej 2. Foto, 3D Printhuset.

På Kattegatvej 2 i Nordhavn kan man i fremtiden leje sig ind i et vaskeægte pionerprojekt af en kontorbygning, hvis alt går godt. Det er nemlig adressen for Europas første 3D-printede bygning, der skal stå færdig i løbet af november.

The BOD (Building on Demand) bliver navnet på Nordhavns fremtidige beboer, og tirsdag blev randfundamentet lagt med stor opmærksomhed fra den danske presse. Administrerende direktør for By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen, havde æren af at klippe den røde snor.

”Som tidligere overborgmester og nuværende direktør i By & Havn har jeg overværet begyndelsen på mange byggerier, men den her er altså noget specielt, hvad det store fremmøde i dag fra interesserede og pressen da også vidner om. I dag kan vi med egne øjne se, hvordan Europas første 3D-printet bygning bliver til. I dag ser vi fremtiden,” sagde Jens Kramer Mikkelsen ved åbningen af demonstrationen.

Vil vise mulighederne

De fremmødte tilskuere kunne se det cementtegnende printhoved svæve rundt i præcise mekaniske bevægelser i fundamentets helt særlige form, der omkranser det, der skal blive 50 kvadratmeter kontorplads. Hurtigt gik det ikke, og fordi en pumpe brød ned samme morgen, var store dele af operationen også håndholdt. Sådan bliver det dog ikke fremover, og hastigheden kan blive sat kraftigt op, forudsiger Henrik Lund-Nielsen, administrerende direktør for 3D Printhuset, der i et partnerskab med bland andre NCC står bag The BOD.

IDA Byg

3D Printet byggeri – ”State of the art”

Tilmeld
Dato: 30 november 2017
Sted: København V

"Det er lidt ligesom, når du får et nyt computersystem. Selvom det er ti gang bedre end dit gamle, så er du med sikkerhed langsommere til at bruge det første gang. Vi brugte formentlig 4 gange så lang tid, som vi vil til projekt nummer tre," siger han.

"Det her er et demonstrationsprojekt for at vise mulighederne, fordi der har været en vis tøven over for, hvad 3D-print kunne i forhold til europæiske standarder."

Som med mobiltelefonerne

Henrik Lund-Nielsen er dog ikke i tvivl, om at The BOD er startskuddet til noget større. Hvad dette større bliver, er han dog mere vævende omkring.

"Det der sker mere og mere nu, og er sket inden for de sidste ti år, er, at 3D-print er gået fra produktudviklingsfasen og ind i fremstillingsfasen. Og der er et kæmpe drive inden for industrien," siger han.

Han sammenligner med dengang, man lykkedes med at koble en mobiltelefon på internettet første gang tilbage i 2001. Skærmen var tre linjer i sort og hvid, og det var de færreste, der kunne forudsige den betydning, som smartphonen har fået på almindelige menneskers dagligdag. Men også det var et første skridt.

"Det er typisk for den teknologiske udvikling. Det er meget svært at forudsige helt præcis, hvor stort det bliver, og hvor hurtigt det kommer. Jeg tror bestemt, det vil tage lang tid, og her i starten vil det være relativt mindre konstruktioner, hvor man har behov for designmæssige elementer," siger Henrik Lund-Nielsen om 3D-printteknologiens muligheder i byggeindustrien.

De næste faser i The BOD består af traditionel udstøbning af den øvre del af fundamentet, hvorefter 3D-printeren tager over igen og printer væggene op i en højde af 4,5 meter.

Du kan høre mere om området ved konferencen 3D-printet byggeri – State of the Art, hvor 15 af verdens førende eksperter vil fortælle de nyste visioner og muligheder inden for 3D-printet byggeri

30 nov.
3D Printet byggeri – ”State of the art”

Contour Crafting, Apis Cor, Cazza og andre af verdens førende indenfor 3D printet byggeri vil dele deres viden/erfaringer. De store materiale- og teknik leverandører, samt entreprenører vil give d ...

Tilmeld
1 nov.
3D printede bygninger

Kom og hør om 3D printede huse og hvordan teknologien ville kunne gøre byggeri mere bæredygtigt og effektivt.

Tilmeld
Fremtidsforsker: 3D-print bliver den tredje industrielle revolution
Fremtidsforsker: 3D-print bliver den tredje industrielle revolution

Hver mand sin fabrik. Det er en af tankerne bag fremtidsforsker Rolf Jensens forudsigelser om en ny renæssance, der vil vende op og ned på de vante forestillinger om vores samfund.

Læs mere
I fremtiden er dit hus, din bil og din flyvetur 3D-printet

Tidligere var 3D-print forbeholdt udvikling af mindre prototyper, men i dag lurer printerens revolution inden for blandt andet byggebranche, flyindustri og bildesign lige om hjørnet. Læs med om de ...

Læs mere
Verdens største 3D-printer skal bygge lavprisboliger
Verdens største 3D-printer skal bygge lavprisboliger

I Italien har man skabt verdens største 3D-printer. Den 12 meter høje Big Delta skal bygge huse af materialer fra lokalområdet.

Læs mere
Markedet for 3D-printet beton bliver fordoblet i løbet af de næste fem år
Markedet for 3D-printet beton bliver fordoblet i løbet af de næste fem år

Beton: 3D-print af beton står over for sit store gennembrud. I løbet af de næste fem år bliver teknologien billigere og hurtigere end traditionelle metoder.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close