21-06-2018 10:33:09

Få en forsmag på, hvordan fremtidens byer fungerer

Arbejder du med smart cities? Så er det oplagt at få en forsmag på, hvordan fremtidens byer fungerer. Danmark topper listen over smarte byer, og vi har her samlet fem eksempler på byer, som har lagt sig forrest i feltet med intelligente gadelamper, apps der hjælper borgerne med at komme effektivt igennem byen, og datasæt der gør de kommunale forvaltninger mere effektive.
28. aug. 2015 Af Alexandra Instituttet

København

Set med danske briller er det svært at nævne eksempler på intelligente byer uden at nævne København. Byen vandt sidste efterår World Smart Cities Award for planen Copenhagen Connecting, der går ud på at bruge big data fra mobiltelefoner, GPS-signaler i busser og sensorer i skraldespande til at mindske trafikbelastningen, reducere forureningen og CO2-udledningen.

Trends og adfærd i byrummet

Er vi på forkant med intelligent mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed? Find ud af det d. 3. november på konferencen ”Trends og adfærd i byrummet”.

Med trafikanten i centrum er det vigtigt, at byrummet afspejler et sammenspil af transportform, den teknologiske platform og de trends der påvirker vores adfærd.

Vores transportadfærd er et sammenspil af muligheder- eller mangel på samme.

Læs mere om konferencen

Byen satser i øjeblikket på at få frigjort de enorme datamængder, der ligger mere eller mindre gemt i it-systemer i kommunen. Disse data kan bruges til at lave nye mobilapplikationer, der kan spare tid, energi, forbedre miljøet og f.eks. gøre det lettere at finde en parkeringsplads.

Hitachi Consulting er derfor blevet valgt til at bygge en innovativ big data-platform, der skal hjælpe med til at forbedre livskvaliteten i hovedstadsområdet, stimulere erhvervsaktiviteter og bidrage til at nå det ambitiøse mål om at gøre København CO2-neutral i 2025.

Den kommende big data-platform bliver til i samarbejde med Københavns Kommune, Region Hovedstaden, den danske cleantech klynge (CLEAN) og et konsortium af partnere, der har en ambition om at etablere en omfattende markedsplads for big data, hvor man kan sælge og købe data virksomheder imellem. Platformen vil give både etablerede og nystartede virksomheder samt den akademiske verden og offentlige sektor mulighed for at integrere flere informationskilder og på den måde udvikle smarte løsninger og mobilapplikationer, så vi bedre kan møde udfordringerne inden for bæredygtighed og livskvalitet.

Fremtidens byer blev til på Nørrebro
Alexandra Instituttet er Hitachi Consultings videnspartner og har stået bag to workshops og flere matchmaking-møder. Derudover har vi også været medarrangør af et Smart City Hackathon, som blev afholdt i samarbejde med Erhvervsstyrelsen. Her blev førende eksperter sluppet løs sammen med 50 hackere, der kom med nye smart city-koncepter - alt lige fra at sende lastbilerne ud af byerne til at gøre det nemmere at finde en parkeringsplads.

Aarhus

Gratis internet, RFID-chips i cyklerne og brugerinvolvering i bydelene. Det er nogle af eksemplerne på, hvordan Smart Aarhus har godt gang i at virkeliggøre en mere intelligent byudvikling. Det skal forbedre hverdagen og løfte indsatsen for at finde effektive og bæredygtige løsninger på de udfordringer, der deles af mange byer over hele verden.

Helt aktuelt er Aarhus med i EU-projektet Organicity, der netop er skudt i gang med to workshops, hvor Alexandra Instituttet var medarrangør. Se hvad der kom ud af de to workshops her.

Sammen med London og Santander sætter projektet mennesker i centrum for udviklingen af fremtidens byer. Da projektet anser borgerinddragelse som et lige så vigtigt parameter som teknologiske løsninger, er der afsat 1,8 mio. euro direkte til borgerdrevne eksperimenter - et af dem er Digital Bydel, der involverer borgerne i udviklingsprocessen.

Aarhus var også den første by i Danmark til at etablere en åben dataplatform, ODAA - Open Data Aarhus, der giver borgerne mulighed for at udforske data og udvikle nye services. Alexandra Instituttet har hjulpet med at udvikle platformen og hele økosystemet omkring den.

Du kan læse mere om projekterne i Aarhus på Smart Aarhus.

London

London er rangeret som nummer syv på Fast Economy’s liste over smarte byer i Europa. De kårer London som det bedste sted at starte en virksomhed i Europa, da betingelserne ligner dem, der findes i amerikanske start-up knudepunkter som Silicon Valley og New York-området.

Udover at have en smart økonomi og være med i OrganiCity, scorer byen højt på digitalisering af forvaltningen og udviklingen af åbne datasæt.

Santander

10.000 sensorer fordelt i veje, skraldespande og lygtepæle taler næsten for sig selv. Nordspanske Santander er en af de europæiske byer, der er langt fremme med at gøre byen smartere. Udover at være med i OrganiCity, er det EU-projektet Smart Santander, der er driver den intelligente byudvikling.

Smart Santander er en eksperimentel forskningsinstallation i fuld størrelse, der udnytter Internet-of-Things (IoT) til smart city-tjenester. Her advarer tusindvis af sensorer beboerne om trafikpropper, regulerer kunstvanding i byens parker og styrer gadebelysningen, så den f.eks. er mere intens på steder, hvor der er mere trafik og større flow af fodgængere.

Alexandra Instituttet har bygget flere smart city-applikationer, herunder en smart parking-app og en crowdfunding-app, der bidrager til at gøre byen mere ressourceeffektiv, mindske CO2-udledningen og øge borgernes livskvalitet.

Torino

Stigende befolkningsvækst er en udfordring for de fleste europæiske byer. Det gælder også Torino, der er en af de italienske byer, der er længst fremme med en strategi for at reducere energiforbruget.

Alexandra Instituttet hjælper byen med at udvikle software og en platform, der skal styre byens affalds- og vandforsyning. Der bliver ligeledes arbejdet med at inddrage borgerne. Det er en del af EU-projektet ALMANAC, der har til formål at reducere energiforbruget i Torino inden 2020.

Byen er ikke bygget til, at det nuværende indbyggertal på 900.000 fordobles eller tredobles. Derfor spiller apps og sensorer en vigtig rolle til at få byen til at fungere på en smartere måde. Det handler f.eks. om sensorer, der finder vandlækager i private hjem, og dermed giver borgerne indsigt i, hvor meget vand de selv, nabolaget eller offentlige bygninger forbruger. Det kan også være sensorer, der måler niveauet af skrald i byens skraldespande, ruteoptimering for afhentning af affald eller fugtighedsmålere i byens parker, så man kun vander, når planter og træer trænger til det.

Du kan også læse originalartiklen på Alexandra Instituttet. 

Du kan høre et oplæg om Smart Cities på HI-messen i Technomania, som er navnet på IDA’s hal d. 24. september i Herning. 


Deltag i debatten

luk
close