12-12-2018 04:56:24

Få selvrensende overflader ved hjælp af fotokatalyse

Tænk dig en verden, hvor spejle ikke kan dugge og vinduer ikke skal pudses. Dette er muligt ved hjælp af fotokatalytisk teknologi. Med udgangspunkt i titandioxids fotokatalytiske egenskaber kan man blandt andet udvikle antibakterielle fliser til operationsstuer, selvrensende beton og vinduer, men hvordan fungerer det egentlig?
27. jan. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen
Titandioxid kan bruges til at skabe bakterienedbrydende overfladebelægninger.
Titandioxid kan bruges til at skabe bakterienedbrydende overfladebelægninger.

Japan er foregangslandet, når det gælder kommerciel anvendelse af den fotokatalytiske teknologi. Metoden bruges blandt andet til at udvikle bakteriedræbende belægninger på for eksempel håndtag og maskiner.

Teknologien kan bruges til at forhindre utilstrækkelig rengøring, som blandt er et problem i sundhedsvæsnet og fødevareindustrien, hvor det kan være svært at komme til at gøre nogle overflade rene, og her kan med fordel anvende belægninger af titaniumdioxid. Titandioxid er traditionelt brugt i tandpasta, kosmetik og fødevarer som fortykningsmiddel og til den hvid pigment. I Japan bruger man teknologien til, at sidespejlene på nye biler forbliver dugfrie.  

Titandioxid kan bruges til at skabe bakterienedbrydende overfladebelægninger, da det under de korrekte lysforhold får fotokatalytiske egenskaber, hvilket betyder, at det kan nedbryde organiske stoffer som fx fedt og bakterier. Den fotokatalytiske nedbrydning sker, når en titandioxid-belægning rammes af lys med en bølgelængde på under 400 nm, altså UV-lys, hvor stærkt reaktive radikaler bliver dannet.

Disse radikaler kan nedbryde både fedt og bakterier, når de kommer i kontakt med overfladen under dannelse af CO2 og vand. Titandioxid fungerer udelukkende som katalysator i processen, og bliver derfor ikke opbrugt over tid.

Ud over at være fotokatalytisk aktiv, bliver TiO2-belægning under UV-belysning mere hydrofil, det vil sige, at vand der sidder på overfladen vil spredes som en tynd sammenhængende film fremfor at lægge sig som dråber på overfladen. 

Da den fotokatalytiske aktivitet kun sker på overfladen af titandioxid, er den fotokatalytiske kapacitet afhængig af overfladens størrelse. Her kan man med fordel bruge nanopartikler af titandioxid, som giver et større overfladeareal og kan derfor give en større fotokatalytisk kapacitet sammenlignet med en homogen titandioxidoverflade.

Du kan læse mere om fotokatalyse på Teknologisk Institut.


Deltag i debatten

Sundhedsteknologi - Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close