18-02-2018 21:24:27

Få styr på super-egoerne, de aggressive og flinkeskole-eleverne

Gennem 20 år har Johnny Schultz undervist i ’personlig gennemslagskraft,’ og tilstrømningen til kurserne er konstant. Det handler om at kunne tune ind på andres kommunikationskanaler og levere sine budskaber med saft og kraft, og det er tilsyneladende en evergreen.
31. jan. 2018 Af Charlotte Holst - journalist, IDA
<p>At lære at træde i karakter og få sine budskaber igennem vil altid være relevant, og ikke kun for ledere, siger Johnny Schultz, der er underviser på kurset 'Styrk din personlige gennemslagskraft.'</p>

At lære at træde i karakter og få sine budskaber igennem vil altid være relevant, og ikke kun for ledere, siger Johnny Schultz, der er underviser på kurset 'Styrk din personlige gennemslagskraft.'

Et super-ego kværner løs, mens en flinkeskole-elev som sædvanlig sidder tavs og holder et ellers klogt og velplaceret indspark tilbage.

Det er to af de arketyper, cand.psych. Johnny Schultz fremhæver som nogle, der kan kaste grus i maskineriet til møder eller i andre dialog-situationer. Enten fordi de taler for meget, eller fordi de slet ikke taler.

Budskab og kropssprog

De første - ”personer med et ego på størrelse med Rundetårn”- som Johnny Schultz kalder dem, skal man have stoppet, så andre kan komme til. Flinkeskoleeleverne derimod, de skal lære at byde mere ind og komme ud af høflighedsskallen. Overordnet set handler det om kommunikation.

-Personlig gennemslagskraft handler generelt om verbal og non-verbal kommunikation, om hvordan både dit budskab og dit kropssprog fungerer, så du virker troværdig og autentisk, så du bliver hørt, forstået og respekteret. Der findes metoder til både at dække de sobre scenarier og dem, hvor det måske kører af sporet, siger Johnny Schultz.

Hvor kommer det fra?

En forudsætning for at blive god til at bruge metoderne er dog, at man også ser på personlig udvikling eller ”vækst”, som Johnny Schultz kalder det. Hvor slagkraftigt man formidler sine budskaber er nemlig vævet tæt sammen med, hvem man i øvrigt er.

-For at lære at træde mere i karakter, må man også stille sig selv spørgsmålene: hvorfor er jeg skruet sammen som jeg er, hvorfor er jeg blevet medlem af flinkeskolen, og hvordan melder jeg mig ud, siger Johnny Schultz.

Masser af de flinke

Faktisk er der ofte flinkeskoleelver på kurserne, for der findes i det hele taget mange af dem, siger Johnny Schultz og påpeger. Han understreger flere gange, det på ingen måde kun er kvinder, der er opdraget til at opføre sig næsten selvudslettende. Også mange mænd er medlemmer af flinkeskolen.

-Det er en udbredt misforståelse, at det kun er kvinder. Det er begge køn. Generelt er der alt for mange mennesker, der er så hæmmede og generte, eller så meget medlem af flinkeskolen, at de holder sig alt for meget tilbage, siger Johnny Schultz, der på kurset giver deltagerne mental styrketræning, så de – gennem teknikker – får mod til at overvinde generthed eller flinkeskolementalitet.

Stop de hæmningsløse

Over for de alt for flinke, står de alt for frembrusende. Mennesker der glemmer at lytte til andre. Dem skal man lære at tackle, for ellers kan de ødelægge møder eller dialoger i det hele taget, siger Johnny Schultz.

-Nogle taler konstant uden at lytte eller bryder hæmningsløst ind, nogle opfører sig nærmest aggressivt for at erobre dagsordenen, og det skaber frustrationer. For så bliver andre overhørt, og så er tiden pludselig forpasset, mødet er forbi, og nogle forlader det sure og frustrerede. Jeg har aldrig holdt de her kurser, uden der har sneget sig noget ind om konfliktløsning, siger Johnny Schultz, som lægger stor vægt på, at man får teknikker til at undgå den slags situationer.

-Der findes helt konkrete metoder – både non-verbale og verbale – der sikrer, at man kan komme til orde, siger Johnny Schultz.

Relevant for alle

Personlig gennemslagskraft er selvfølgelig relevant for ledere og folk, der ofte skal præsentere noget i deres arbejde. Men alle kan høste gevinst af at kunne udtrykke sig med ro, nærvær og eftertryk. Der er ingen tvivl om effekten af god kommunikation, siger han.

-Hvis vi forstår at tune ind på hinandens kommunikationskanaler, opnår vi større effektivitet, mere videndeling og færre konflikter.

Bliv hørt, forstået og respekteret

  • Har du brug for at blive bedre til at ”komme ud over rampen” med dit budskab - og blive hørt, forstået og respekteret?
  • Er du i situationer i arbejdslivet, hvor det forventes af dig, at du har stor personlig viljestyrke og gennemslagskraft?

Så er IDAs kursus 'Styrk din personlige gennemslagskraft' noget for dig.

Tys! Stilhed kan blive dit nye frynsegode
Tys! Stilhed kan blive dit nye frynsegode

Planlagt stilhed ved møder skaber ikke kun nærvær, kreativitet og beslutningsdygtighed. Det er også et stærkt attraktivt frynsegode i en larmende verden, siger Bastian Overgaard, der holder foredr ...

Læs mere
Sådan tryllebinder du dit publikum
Sådan tryllebinder du dit publikum

Hvordan ser du ud, når du står på scenen og skal levere din præsentation? Taler du rummet op? Er du energisk og dynamisk? Få gode tips til at levere dine præsentationer med personlig gennemslagskraft.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close