17-12-2018 20:38:41

Fem IT-blogs der gør dig klogere

Privacy, big data og Internet of things (IoT) er tre begreber, der vender op og ned på it-verdenen disse år. Vi har samlet fem blogs, der sætter spot på tre af tidens helt store emner inden for it.
23. sep. 2015 Af Maria Behrendt - Ingeniøren

Ofte rejser særligt sikkerhedsspørgsmål en ophedet debat, når der tales om en fremtid, hvor personlige data kan blive tilgængelige for højestbydende, og selv toilet og køleskab er koblet til nettet uden særlig kryptering.

Men både big data og IoT er trends, der er kommet for at blive - og vokse, understreger eksperterne. Det samme er heldigvis sikkerheds- og privacydiskussionerne. Vi guider dig til fem blogs, der gør dig klogere på de tre begreber.

De 10 vigtigste teknologiske trends

Det teknologiske analyseinstitut og rådgivningsfirma Gartner laver hvert år en liste over de ti vigtigste teknologiske trends. IoT var i 2015 udnævnt som en af dem. Instituttet udgiver også materiale om b.la sikkerhed, big data og cloud-løsninger og har en række blogs inden for emnerne, der opdateres på ugentlig basis.

Forum med alt inden for IoT 

Vil du vide lidt om alt inden for IoT er internetofthings.eu et godt sted at starte. Siden har et blogunivers, der opdateres flere gange daglig med indlæg fra knap 300 medlemmer af det såkaldte IoT Council, der kalder sig en ‘tænketank’, men snarere er en gruppe af mere eller mindre professionelle, der har forskellige ideer og meninger om IoT. Er du typen, der kan skille skidt fra kanel, er her et rigtig godt forum at blive klogere i.

Privacy-gurus

Der er over årerne dukket en del ‘privacy-gurus’ frem i overfladen, men blandt de, der skiller sig ud fra mængden, er den international anerkendte privacy-pioneer og stifter af vagthunde-gruppen Privacy International, Simon Davies, der har bloggen privacysurgeon.org. Efter hans efter eget udsagn ‘stikker han hul på tumoren af det institutionelle bedrag’.

Internetsikkerhed

Også Afrikanske Bruce Schneier er værd at fremhæve. Den 52-årige uddannede kryptolog og sikkerheds- og privacyspecialist blogger både for The Guardian og skriver for The Atlantic, men han har også sin egen blog på schneier, der handler om internetsikkerhed.

IT-sikkerhed og privacy i dansk kontekst

I den danske afdeling er mange af de fremmeste it-bloggere samlet på Version2.dk/blogs, hvor blandt andet it-politisk rådgiver hos fagforbundet Prosa, Ole Tange, blogger om it-sikkerhed og privacy i en dansk kontekst.

Driving IT

Driving IT giver den 2. november 2018 et unikt indblik i it-verdenens konstante ændringer. og du kommer hjem med konkret og brugbar viden om IT og udvikling.  Tilmeld dig nu.

Læs mere

Deltag i debatten

IT - artikler og arrangementer

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close