22-02-2018 10:10:26

Festos guldsmed overgår helikopteren

BionicOpteren, som automationsspecialisten Festo demonstrerer på Technomania, er en tro kopi af flyvningens absolutte mester guldsmeden. Festos Bionic Learning Network har skabt det ultimative flyvende legetøj, som naturligvis kan styres let og intuitivt med en smartphone.

Alle, der har observeret en guldsmed danse akrobatisk rundt i luften, må være enige i, at guldsmeden er et unikt insekt med nogle helt unikke flyveegenskaber. Lige så blød, flaksende og langsom en sommerfugl er at se på – ligeså kontant, lynhurtig og præcis er en guldsmed.

Op og ned, frem, tilbage og til siden - plus fuldkommen stillestående i luften. En gludsmed er naturens helikopter – og så alligevel ikke helt. Guldsmeden behøver nemlig ikke at vippe fremad for at generere fremdrift, og kan således i modsætning til helikopteren flyve horisontalt og svæve som et svævefly.

Se Danmarkspremieren på BionicOpteren

BionicOpteren blev vist for første gang i Danmark på Technomania.

Se den blive præsenteret på Technomania her

Festos forskningsnetværk Bionic Learning Network, der søger inspiration fra naturen, har naturligvis ikke overset naturens ubestridte mester i flyvning. På dette års Technomania vil man således med egne øjne kunne se en demonstration af Festos BionicOpter, som er en tro kopi af en guldsmed og et mesterværk i mekatronik.

Letvægtskonstruktion med 13 frihedsgrader
Trods et vingefang på 63 cm og en kropslængde på 44 cm vejer Festos BionicOpter blot 175 gram.

Vingerne består af en kulfiberramme dækket af en tynd folie og selve kroppen er fremstillet af fleksibelt polyamid og terpolymer. Materialevalget gør hele systemet fleksibelt, ultra let men robust.

Kroppens små opdelte celler rummer batteriet plus 9 servomotorer og en højtydende ARM mikrocontroller. Alle fire vinger styres af en lille motor, som kan levere en slagfrekvens på mellem 15 og 20 Hz. (1.frihedsgrad). Vingerne, som styres individuelt af hver sin servomotor, kan som på en ægte guldsmed drejes fra vandret til lodret og snos med op til 90 grader. (2., 3., 4., 5. frihedsgrad). 

Fire motorer på vingeleddene styrer amplituderne og med en lineær bevægelse i vingeroden kan den integrerede krumtapmekanisme justeres trinløst til at variere afbøjningen mellem ca. 80 og 130 grader (6., 7., 8., 9. frihedsgrad). 

Vingernes svingretning bestemmer flyveretningen mens mængden af fremdrift kan reguleres ved hjælp af amplituderegulatoren. Denne kombination gør det muligt for BionicOpteren at svæve på stedet, samt manøvrere i alle retninger.

De sidste fire frihedsgrader er i hoved og hale. Guldsmedekroppen er udstyret med fire fleksible muskler lavet af nitinol. Disse legeringer med formhukommelse (SMA’s) trækker sig sammen, når de udsættes for varme og udvider sig når de køler ned. Ved at sende en elektrisk strøm gennem SMA’s skabes ultralette aktuatorer, der bevæger hovedet vandret og halen lodret (10., 11., 12., 13. frihedsgrad).

Styres med en smartphone
BionicOpteren mestre flere flyvefærdigheder end en helikopter, et fly og et svævefly til sammen og trods sin meget høje kompleksitet kan BionicOpteren styres nemt og intuitivt via en smartphone.

Festo demonstrerer igen på fornem vis, at naturen overgår alt og derfor er det bedste sted at søge inspiration, hvis man skal skabe innovation.

Festo BionicOpter
Festo BionicOpter

Oplevelse: Der er i høj grad ”noget i luften”, til Technomania d. 24. september. Den tyske automationsspecialist Festo præsenterer nemlig det synlige resultat af et usædvanligt teknologiprojekt: En BionicO ...

Læs mere
BionicOpter får danmarkspremiere på Technomania 2015
BionicOpter får danmarkspremiere på Technomania 2015

Der er i høj grad ”noget i luften”, når Ingeniørforeningen, IDA 24. september slår dørene op til Technomania-universet i hal F på dette års teknologi- og industrimesse.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close