20-06-2018 01:25:17

Fintech er den hurtigst voksende branche blandt startups i Norden

Fintech: Der bliver investeret massivt i finansielle teknologier i Norden. Især Sverige fører an, men også Danmark har fart på.
7. feb. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

Den nordiske fintech-branche har vokseværk. Nye virksomheder smider start-up-prædikatet og antallet af investeringer skyder i vejret. Eksempelvis blev der i 2016 investeret flere gange i finansielle teknologier, end der gjorde i 2014 og 2015 – til sammen. Og det betyder, at fintech pt er den hurtigst voksende branche blandt startups, hvis vi ser på alle de nordiske lande. Mere end 11 procent af de investerede penge i Norden går til fintech.

Tallene stammer fra en netop offentliggjort analyse fra Deloitte, der peger på, at det især er Sverige, der vækster, men også Norge, Finland, Island og især Danmark nærmer sig svenskerne. De mange investeringer betyder også, at de nordiske lande placerer sig lige efter de store finanscentre Storbrittanien og Tyskland, hvis man lægger landene sammen. Og væksten i investeringer overstiger både Storbritannien og Tyskland, og det er bemærkelsesværdigt.

”Norden bokser over sin vægtklasse, når vi sammenligner investeringer i FinTech-branchen med resten af de europæiske lande,” siger Marta Sjögren, der er principal hos Northzone.
Northzone er et venturekapital-firma, der blandt andet har været med til at føre store succeser som Spotify og iZettle frem i Sverige, og som nu investerer i især Fintech.

Analysen tager afsæt i de seneste tre års nøgletal og resultater i FinTech-branchen, og som nævnt er det især Sverige, der trækker læsset med mere end 50 større investeringer, som samlet løber op i cirka 400 millioner euro.

Analysen peger på, at mange banker i Norden var digitale pionere i slut 90’erne, og det ses i dag. Digitale finansielle løsninger har bidt sig fast som en norm, og eksempelvis bliver betalingskort i Norden brugt over dobbelt så meget som det europæiske gennemsnit.

Læs hele analysen på Deloitte.com

Ex-Googleansatte vil revolutionere banksektoren med nyt it-system
Ex-Googleansatte vil revolutionere banksektoren med nyt it-system

Fintech: Et britisk firma hævder, at de har løst den største udfordring inden for fintech - udskiftningen af bankernes forældede it-systemer.

Læs mere
Blockchains: Hvem skaber den første killer application og hvornår?
Blockchains: Hvem skaber den første killer application og hvornår?

Blockchain: Blockchain bliver ofte nævnt som en af de mest interessante fremtidsteknologier. Men teknologien er stadig primært for entusiaster, og vi mangler at se et produkt med potentiale til at ændre samfu ...

Læs mere
Blockchain
Blockchain

Blockchain bliver af de mest optimistiske beskrevet som teknologien med størst potentiale for at ændre vores hverdag siden internettet. Men hvad bliver teknologien brugt til allerede nu, og hvor ...

Læs mere
Blockchain-startup vil udskifte ældgammelt shipping-dokument
Blockchain-startup vil udskifte ældgammelt shipping-dokument

Blockchain: En decentraliseret dokument-løsning bygget på blockchain skal erstatte det klassiske papir-konnossement, som er blevet brugt i shippingbranchen i århundreder.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close