22-02-2018 10:13:07

Fire eksempler hvor big data skaber mulighed for individuel tilpasning

Big data transformerer industrien ved at skabe maskiner, der kan høre, se og reagere mere effektivt. Se hvordan brugen af big data skaber nye muligheder.
5. apr. 2016 Af Alexandra Instituttet
Big data gør det  blandt andet muligt at individualisere produkterne i endnu højrere grad.
Big data gør det blandt andet muligt at individualisere produkterne i endnu højrere grad.

Big data handler grundlæggende om volume, variety, velocity og value. De første tre beskriver trenden med at datamængderne stiger, i takt med at flere ting bliver koblet på nettet. Men det er den sidste, der er særlig interessant, fordi den handler om, hvordan man kan bearbejde data og skabe helt nye forretningsmodeller.

Vi bringer her nogle eksempler på, hvad det er for nogle områder, hvor brugen af big data slår igennem i øjeblikket.

1. De, der kan regne på flere data, vinder

Vi ser i øjeblikket flere eksempler på, hvordan der opstår nye virksomheder med big data. Grundlæggende så tager de data, der er ustrukturerede, og kombinerer dem med software og skaber ud af det et nyt produkt. Det oplever vi, når vi booker et fly, bestiller hotelværelser eller bestiller en taxa, eller i de forskellige betalingssystemer. I takt med at der kommer flere analyseværktøjer, der kan bearbejde big data og udnytte værdier af dem, vil mulighederne for at skabe nye forretningsmodeller også blive accelereret.

2. Data individualiserer ruteplanlægningen

Data skaber også nye perspektiver med trafikplanlægningen. I dag har man typisk gravet spoler i vejene til at måle trafikmængden, og hvor hurtigt folk kører. Men det virker naturligvis kun de steder, hvor de er gravet ned. Her kan GPS-data og de andre sensorer, der sidder i smartphones være med til at forbedre trafikken og dermed miljøet.

Begrebet hedder crowd-sensing og er en del af projektet Ecosense, som ledes af dataloger på Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. Her har målet været at udvikle teknikker og software, som kan afkorte bilkøerne og skabe klimabevidsthed i de tre byer, der er med i projektet, nemlig Aarhus, København og Sønderborg. Ved at bruge sensorerne i folks mobiltelefoner kan man måle, hvor brugeren befinder sig og ud fra rystelserne fortælle, om personen fx kører bil, bus eller på cykel. Med de informationer kan man udvikle værktøjer, så trafikanterne fx kan få information om brændstof, og om der er tidsbesparelser ved at skifte til tog eller bus eller fx el-bil.

Et andet eksempel fra Aalborg Universitet, hvor man har indsamlet 3,4 milliarder GPS-målinger fra taxikørsel og sygetransport og brugt dem til at kortlægge bilkøer og trafikpropper på det danske vejnet. Ved at bruge GPS-data har man derigennem fået en langt mere præcis ruteplanlægning. Her viser erfaringen, at de kommuner, der er med i projektet, kan spare fem til ti procent på taxakørslen.

Tilsvarende kører de forsøg i bl.a. Californien og Holland, hvor folk har en app på telefonen, der sender GPS positionen ind, og hvor de derefter får at vide, hvor der er risiko for kø, og samtidig får de forslag til en rute, der bringer dem hurtigere på arbejde. En af pointerne er, at for eksempel 60 procent får at vide, at de skal blive på motorvejen, mens de andre bliver sendt en anden vej. Bundlinjen er, at alle kommer hurtigere frem, fordi der kommer mindre trafik på motorvejen. Man individualiserer på den måde ruteplanlægningen.

3. Data kan gøre energiforsyningen mere fleksibel

I 2050 har man en forventning om, at elforbruget bliver tredoblet, og samtidig bliver forsyningen mere svingende, fordi meget af energien vil komme fra vindmøller eller solenergi.

For ti år siden ville vi skrue op og ned for kraftvarmeværkerne, men det kan man ikke med vindmøller og solfangere, og derfor er man nødt til at gøre energibehovet mere fleksibelt. Det kan vi gøre ved at koble vores el-biler, opvaskemaskiner, køleskabe, varmepumper og frysere på nettet.

I 2050 vil op mod 80 procent af energibehovet være fleksibelt. Opvaskemaskinen får måske to knapper: En, der hedder, "start nu" og en, der hedder "start senere". Det betyder, at du kan fortælle systemet, at i det her tidsrum har du brug for halvanden kilowatt time, og så starter den måske klokken to i nat, hvor der er meget vind og ikke er så meget forbrug.

3. Vi går fra standardisering til personlig tilpasning

Big data gør det muligt at individualisere produkterne i endnu højrere grad. Og her hjælper forbrugerne godt på vej. De skaber enorme mængder data ved hvert eneste klik på nettet, opdatering på sociale medier eller faktiske køb på nettet. Vi går fra standardisering til individualisering. Det betyder eksempelvis, at man i stedet for at sende den samme reklameavis ud til alle, så kan man lave personligt rettede e-mail kampagner. Det betyder også, at man kan få medicin optimeret til den enkelte, så man opnår den maksimale effekt med de mindst mulige bivirkninger.

Artiklen er oprindeligt publiceret på Alexandra Instituttet. 


Deltag i debatten

IT - artikler og arrangementer

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close