21-11-2017 16:40:25

Kom til konference om 3D, som er så meget mere end printere. Vi sætter fokus på emnet den 29. september 2017! Tilmeld dig her.

Fire webinarer der gør dig klogere på 3D print

Webinar: Bliv klogere på 3D print, og hvilke muligheder teknologien skaber gennem fire webinarer. Webinarerne ser både nærmere på materialevalg til 3D printere, 3D print i hospitalsvæsenet, og hvordan 3D print kan booste innovation.
28. jun. 2017 Af Katja Isabel Romme Simonsen

3D print bliver mere og mere udbredt og kan blandt andet burges til både at lave dit hus, give dig et nyt organ eller fremstille din chokolade. Vi giver dig her fire forskellige webinarer om 3D print, hvor vi dykker nærmere ned i teknologien og dens muligheder. 

3D print i hospitalsvæsenet

3D print giver mulighed for at individualisere medicinsk udstyr til den enkelte patient i stedet for standardløsninger. Det kan blandt andet bruges til fx hofteimplantater, der skal have bestemte mål i stedet for de prædefinerede standarder. Her kan man i stedet målrette hofteimplantatet specielt til patienten, og hvad der er behov for, hvis den nu ikke lige passer ind.

I webinaret kan du høre lektor i sundhedsteknologi Samuel Thrysøe fortælle, hvordan 3D print kan hjælpe både hjertekirurger eller patienter med luftvejslidelser. Han er uddannet cand.scient.med. og tog sidenhen en ph.d.-grad, hvor han forskede i brugen af 3D computermodeller til simulationer af blodstrømme og mekaniske belastninger, blandt andet i hjertekar systemet. 

Men inden man kaster sig hovedløs ud i medicinsk 3D print, så er der dog nogle ting, man skal overveje. Hvilke overvejelser kan du høre mere om i webinaret.

Teknologien bag 3D print

Bliv klog på 3D printerens udvikling, og hvilke forskellige slags 3D printere, der findes på markedet heriblandt væske- og pulverprintere. Espen Sivertsen, Cheif Executive Officer fra Type A Machine, fortæller om Type A Machines prisvindende serie 1 3D printere, som blandt andet bliver anvendt af giganter som Google, Tesla og Intel.

Du kan blandt komme helt tæt på 3D print teknologien, og hvordan den kan bruges til at få tilpasset forskellige produkter til kundens behov. Det kan fx være at scanne sine finger for at få den perfekte ring, der passer akkurat til en.

Samtidig afslører Espen Sivertsen i webinaret, hvad han tror, bliver den næste store ting inden for 3D print, samt hvad Type A Machines arbejder hen mod.

3D print booster innovation  

3D print bliver brugt i mange industrier i Danmark, og grunden til det er blandt andet, at det kan booste innovation. Det fortæller Simon Klint Berg, Bsc. Mechanical Enginerring, der arbejder hos 3D Printhuset, om i webinaret.

Måden hvorpå 3D print kan booste innovation er gennem iterativ produktudvikling. Fra idéen opstår, til man har et færdigt produkt, kan der gå lang tid, men ved hjælp af 3D print kan man nemt teste sin idé af allerede fra begyndelse, og samtidig lave flere iterationer. Dette forkorter designprocessen, og Simon Klint Berg giver flere eksempler på, hvordan 3D print har været med til at fået produkt langt hurtigere færdigudviklet.

3D prints muligheder og materialevalg 

3D print giver en masse muligheder for at fremstille forskellige produkter, men nogle gange giver det ikke altid mening at 3D Printe, selvom det er muligt. Det kan fx være i forhold til sko, hvor 3D printeren sagtens kan printe skoen, men så mangler man alligevel en sål, som også skal fremstilles. Uffe Bihlet, civilingeniør og ansat i FORCE Technology, fortæller i webinaret om de tilfælde, hvor 3D print giver mening herunder prototyper og skræddersyet produkter

3D print vil revolutionere hospitalsvæsenet i fremtiden
3D print vil revolutionere hospitalsvæsenet i fremtiden

3D print vil revolutionere hospitalsvæsenet i fremtiden. Hør lektor i sundhedsteknologi, Samuel Thrysøe, fortælle om, hvordan teknikken kan hjælpe hjertekirurger, patienter med luftvejslidelser, h ...

Se video
3D Printing Gone Wild – Type A Machines
3D Printing Gone Wild – Type A Machines

3D PRINTING GONE WILD – TYPE A MACHINES (ENGLISH) Experience Espen Sivertsen, Chief Executive Officer from Type A Machines, on stage at Technomania Thursday 24 September. The successful company T ...

Se video
Driving IT: Cool - 3D Printing Denmark – How, Why and Where?
Driving IT: Cool - 3D Printing Denmark – How, Why and Where?

3D Printing is spreading throughout industries in Denmark. I will give you an idea of how and why 3D Printing is used to boost innovation and business in Denmark.

Se video

Deltag i debatten

luk
close