23-09-2018 12:46:59

Fitnesstrackere på arbejdspladsen: Motivation eller overvågning?

Bliver man mere sund af at tælle skridt og kalorier i arbejdstiden? I sit ph.d.-projekt forsker Nanna Gorm Jensen i, hvordan arbejdspladser bruger aktivitetstrackere til at holde medarbejderne sunde – og hvordan medarbejderne tager imod dem.
31. aug. 2016 Af Vibeke Arildsen - ITU
Fitnesstrackere er i rivende udvikling og bliver blandt andet introduceret på arbejdspladser.
Fitnesstrackere er i rivende udvikling og bliver blandt andet introduceret på arbejdspladser.

Hvad forsker du i lige nu?

 Jeg forsker i activity tracking-teknologier, det vil sige gadgets som Fitbit, Apple Watch og Jawbones, der kan måle puls, skridt, kalorier og søvn. Teknologierne er i rivende udvikling og bliver blandt andet introduceret på arbejdspladser. På den ene side giver det rigtig god mening, fordi vi bruger meget tid på arbejdspladsen, og mange jobs er ret stillesiddende. På den anden side kan det blive en form for overvågning og et pres, at man pludselig også skal præstere ved at gå et bestemt antal skridt eller kilometer. I mit projekt ser jeg på, hvordan man kan introducere aktivitetstrackere på arbejdspladsen på en ordentlig måde, der rent faktisk hjælper medarbejderne.

Hvad har du fundet ud af indtil videre?

I Danmark har jeg interviewet deltagere i ’Tæl skridt’-kampagnen, en konkurrence på arbejdspladsen der handler om at gå så mange skridt som muligt. Jeg fandt ud af, at medarbejderne forhandler med hinanden undervejs. Man vil gerne støtte sine holdkammerater, men ikke presse hinanden for hårdt, for eksempel hvis nogen har barn syg. Størstedelen var ikke bekymrede over, at trackerne kunne afsløre noget om deres privatliv, men hvis kollegaerne kan se, at man kun har gået 2000 skridt på en søndag, spørger de ind til det. Så bliver man måske nødt til at fortælle, at man havde tømmermænd, selvom det ikke var noget, man ellers ville have delt med kollegaerne. Normerne omkring de her teknologier endnu ikke er fastlagte, så når de bliver introduceret på arbejdspladserne, må medarbejderne selv finde ud af, hvordan man respekterer hinandens grænser. 

Hvad er det mest spændende ved dit felt?

Der er enormt høje forventninger til at aktivitetstrackerne kan revolutionere sundhed ud fra tankegangen, at hvis du vil være sund, skal du have en tracker. Men det hjælper ikke nødvendigvis at vide, at man kun har gået 5000 skridt i dag, hvis man har en travl hverdag og ikke har tid til at bevæge sig mere. Det er spændende at undersøge, hvordan folk bruger teknologierne, så vi kan sørge for, at de rent faktisk kan leve op til forventningerne.

Artiklen er oprindeligt publiceret på ITU. 

Hvordan designer man antenner til wearables?
Hvordan designer man antenner til wearables?

Wearables-revolutionen er her, og vi køber smartwatches, sko med GPS og smykker der tracker din sundhed. Det stiller store krav til de små trådløse antenner, der skal koble alle de små dimser til ...

Læs mere
Wearables kan vurdere humøret hos folk med depression
Wearables kan vurdere humøret hos folk med depression

Wearables der bruges til at vurdere humøret hos folk med depression foretager korrekte målingerne, viser et studie fra DTU. Dog er wearables ikke altid pålidelige, og kan fx ikke bruges til at vu ...

Læs mere
Den næste wearable teknologi kan blive din hud
Den næste wearable teknologi kan blive din hud

Wearable teknologien har skabt små enheder såsom ure eller smykker, som er nemme at bære og ikke fylder særlig meget. Det nyeste inden for wearable teknologien er en integreret wearable skærm på d ...

Læs mere
Fremtidens smykker er koblet med teknologi
Fremtidens smykker er koblet med teknologi

Future Talks: Wearables er allerede blevet meget populære, men næste skridt er rigtige smykker kombineret med teknologi. Petra Ahde Deal, der er guldsmed og smykkedesigner, er allerede skridtet foran.

Læs mere

Deltag i debatten

Sundhedsteknologi - Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close