18-06-2018 05:57:25

Førerløse biler? Autonome skibe er det næste

Et skib uden besætning vil inden for de næste 10-15 år være en realitet. Skibet kontrolleres i stedet fra et operations center på den anden side af kloden.
6. feb. 2017 Af Katja Isabel Romme Simonsen
Virksomheden Rolls-Royce har igangsat et projekt i Finland kaldet Advanced Autonomous Waterborne Applications, der skal gøre skibe fuldstændig autonome
Virksomheden Rolls-Royce har igangsat et projekt i Finland kaldet Advanced Autonomous Waterborne Applications, der skal gøre skibe fuldstændig autonome

Ifølge en rapport fra 2012 udgivet af forsikringsselskabet Allianze sker mellem 75-96 procent af alle søulykker grundet menneskelige fejl. Fejl, som i fremtiden vil være reduceret ved brugen af autonome skibe. Det skriver Spectrum.

Virksomheden Rolls-Royce har igangsat et projekt i Finland kaldet Advanced Autonomous Waterborne Applications, der skal gøre skibe fuldstændig autonome. De autonome skibe er er både sikrere, mere effektive og billigere at sejle.

Udfordringen er dog at gøre skibene fuldstændig autonome, da det kræver en kombination af relevante teknologier for, at de autonome skibe kan undgå mulige farer. 

Dette består blandt andet af udviklingen af ​​fjernstyret og autonome operationer, hvor skibet selv skal kunne sanse og kommunikere, hvad der foregår omkring det. På den måde kan skibet selv navigere og undgå kollisioner på sin vej.  

Rolls-Royce arbejder på et system, der skal give skibene situationsfornemmelse baseret på billeder fra high-definitions lys og infrarøde kameraer med LIDAR og radarmålinger, der giver et detaljeret billede af skibets nærområde. Disse informationer kan derefter enten sendes til et fjernoperations center, hvor det enten vil blive præsenteret for en erfaren skipper, hvis det er meget komplekst, eller hvis det derimod er lettere tilgængeligt, kan skibets indbyggede computere selv tage et valg. 

Skibets autonome navigationssystem ville kunne drage fordel af mange andre informationskilder som fx satellitnavigation, vejrforudsigelser samt oplysninger om andre skibe i farvandet.

Brugen af data fra forskellige sensorer vil også være en central del af skibets systemet, som fx om motorerne eller de elektriske generatorer m.m.. Oplysningerne kan bruges, hvis der opstår kritiske situationer, hvor maskindelene begynder at svigte. Samtidig kan oplysningerne bruges til vedligeholdelse og forebygge kritiske situationer, før de sker.

Du kan læse mere om autonome skibe på Spectrum samt se videoen om, hvordan Rolls-Royce operations center vil fungere i fremtiden.


Deltag i debatten

Trafik og infrastruktur

Nyeste Trafik og Infrastruktur-jobs

luk
close