23-06-2018 23:21:33

Folkeskoleelever mangler matematiske kompetencer

20 procent af danske gymnasieelever dumper eksamen i matematik på B-niveau. Det skyldes, at eleverne lærer for lidt i folkeskolen. Det mener lektor emeritus Leif H. Andersen.
11. apr. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen
20 procent af eleverne i gymnasiet dumper matematik eksamen på B-niveau.
20 procent af eleverne i gymnasiet dumper matematik eksamen på B-niveau.

Der har været tale om reformer på uddannelsesområdet, hvor det skal være et krav, at alle elever skal have matematik på mindst B-niveau. Men dette er en katastrofe, mener Leif H. Andersen i kronikken på Berlingske

Video: Matematik for 9. klasser

Ingeniørens har sat fokus på matematik for 9. klasse og produceret 37 matematikvideoer. Videoerne forklarer om alt for talbehandling til algebra og løsning af ligninger.

Du kan finde dem på Ingeniøren eller på deres YouTube kanal.

Hvis Danmark skal overleve som et moderne og rigt land, er det vigtigt, at eleverne forlader uddannelsessystemet med brugbare matematiske kompetencer, mener Leif H. Andersen, der er lektor emeritus med fagene fysik og matematik.   

Når eleverne i første matematiktime i gymnasiet skal repetere, hvad de har lært i folkeskole, har et mindretal ikke de fornødne kompetencer. Det er især brøkregning, ligningsløsning og procentregning, der skaber problemet. Og hovedproblemet er, at eleverne ikke har fået den fornødne undervisning i folkeskole. 

Leif H. Andersen mener, at computeren er en katastrofe i matematikundervisningen, og den spiller en rolle i elevernes forhold til matematik. 

"Skal de løse en opgave i matematik eller fysik, starter de med computeren og ikke med at sætte sig ind i opgaven. Så ryger opgavens tal ind på skærmen, en indtastningsfejl af 7,9 gange 9,3, så resultatet bliver 137,2 generer ikke, og at toget kører 120.000 km/t undrer kun få. Anvendelsen af computeren i undervisningen dræber den matematiske tænksomhed og kompetence, " mener han.

Eleverne burde i stedet lære den hårde sandhed om brugen af computeren til både naturvidenskab og teknik, mener Leif H. Andersen. 

"Man kan ikke meningsfuldt anvende en computer til ret meget, hvis man ikke selv, i princippet, kan gøre det med papir og blyant! Man kan heller ikke meningsfuldt bruge en computer til at løse en opgave, man ikke forstår – skønt det ofte er det, den bruges til i gymnasiet. Undervisningen i matematik i folkeskole og gymnasium skaber studenter med et forkvaklet forhold til både computer og matematik. Jeg så et sted, at man i ingeniørtunge virksomheder må starte med at lære nyuddannede ingeniører at holde fingrene fra tastaturet, indtil de har sat sig ind i – og forstået – det problem, de skal arbejde med" siger han.

Du kan læse hele kronikken på Berlingske.


Deltag i debatten

luk
close