25-06-2017 17:45:52

Sådan forbereder du dig optimalt til jobsamtalen

Når du bliver indkaldt til jobsamtale, er virksomheden interesseret i netop dig som mulig kandidat til jobbet. Derfor er det vigtigt, at du er godt forberedt, så du kan overbevise virksomhedens medarbejdere om, at de skal vælge dig til det ledige job.
Ajourført den 27. sep. 2015 Af IDA Learning
Sådan forbereder du dig optimalt til jobsamtalen

Job og Karriere

Få hjælp til alt inden for karriere, kompetencer og efteruddannelse. IDA har en række værktøjer, der hjælper dig med at kortlægge din nuværende karrieresituation samt lægge puslespillet for fremtiden.

Se alle IDAs tilbud inden for Job og Karriere her.

Din optræden ved samtalen er det første rigtige indtryk, virksomheden får af dig som person. Tænk derfor på forhånd både over, hvilket tøj du har på, og hvordan du indleder samtalen. Undersøg, hvordan virksomheden fremstiller sig selv på hjemmesiden – er det en afslappet eller mere formel stil, der kræves – og tilpas så din påklædning efter det.

»Du skal tage tøj på som passer til jobbet. Søger du som biolog i kommunen, møder du jo ikke op i slips og som kvinde med højlakerede negle. Du tager pænt tøj på, fordi du respekterer, at det at blive indkaldt til en samtale er en seriøs ting,« siger karriererådgiver i IDAs Ledelse, karriere og kompetence Kim Knudsen, der giver en række råd til, hvordan man optimalt forbereder sig til en samtale i en virksomhed, hvor man har søgt et job.

Hvorfor passer du til jobbet?

Kim Knudsen rådgiver ansøgere, der er inviteret til samtale til at bruge tid på at genlæse stillingsopslaget, ansøgningen og CV’et grundigt igennem.

»Du skal forberede dig på at fortælle om både, hvem du er fagligt og personligt i forhold til virksomhedens behov, som du skal indfri med din personlighed og dine faglige kompetencer. Behovene kan du læse i stillingsopslaget,« siger han.

Du kan med fordel dele dine kompetencer op i de faglige, personlige og private – det er godt, at du klart og tydeligt kan fortælle, hvordan du indgår i faglige sammenhænge, og hvordan du vil bruge dine tidligere erfaringer i det job, du søger.

På det personlige plan kan du fortælle ud fra stillingsopslagets krav til personlighed. Du kan eventuelt supplere med at nævne andre, relevante personlige kompetencer – inspiration til dette kan du hente ved for eksempel at tage Styrketesten. 

Hvad kender du til os?

Du kan stort set som ansøger være sikker på, at du til samtalen vil blive stillet spørgsmålet: Hvad kender du så til os?

»Derfor er det vigtigt, at du har lavet en god research, så du kender deres virkelighed. Du kan hente hjælp i stillingsopslaget, virksomhedens hjemmeside, nyheder om virksomheden, og måske hvis nogen i dit netværk arbejder i virksomheden kan du ringe og høre lidt om arbejdspladsen og kulturen. Det er vigtigt for virksomheden at høre, hvorfor du har søgt job netop hos dem,« siger Kim Knudsen.

De skal mærke din motivation

Afklar dine karriereønsker med en karrieresamtale

Brug IDA, når du vil have hjælp til at udforme din egen karriereplan og vælge karriereretning.

Som medlem af IDA har du mulighed for 1 karrieresamtale hvert halve år. 

Book din karrieresamtale

Det er meget vigtigt, at de personer, der møder dig til samtalen kan mærke din motivation. Derfor skal du også øve dig i fortælle om det.

»De kan mærke din motivation, hvis du helt ind til kernen kan fortælle, hvorfor det her job lige er noget for dig. De skal kunne mærke, at du virkelig gerne vil det her job, at du er hen i mod motiveret og ikke væk fra motiveret (skal bare væk fra nuværende job). Du skal meget nøjagtigt kunne fortælle, hvorfor opgaverne og jobbet giver mening for dig – om det så er dine tidligere erfaringer eller en særlig interesse for virksomheden eller en kombination,« påpeger Kim Knudsen.

Elevatortalen skal sidde i skabet

Mange samtaler afsluttes med, at man bliver bedt om på to minutter at overbevise virksomheden om, at de skal ansætte dig.

En elevatortale er en kort præsentation af dig selv, dine kompetencer og ambitioner. Begrebet er opstået, fordi du skal forestille dig, at du er ansat i en stor virksomhed og træder ind i elevatoren, hvor du står ved siden af den travle administrerende direktør. Nu har du 30 sekunder til at præsentere dig selv bedst muligt. Til jobsamtalen må elevatortalen godt vare i et par minutter.

»Du skal på to minutter overbevise dem, du sidder til samtale med, hvorfor de skal ansætte dig. Du skal kort og præcist kunne fortælle, hvad du står for, og hvad der motiverer dig. Hvad er relevant erfaring i forhold til det konkrete job? Hvad kan du bidrage med at personlige kompetencer? Hvad er dine vigtigste faglige kompetencer? Hvilke resultater vil du levere – og hvordan bidrager du til holdånden?,« fastslår Kim Knudsen.

Elevatortalen kan afsluttes med en formulering om, at du synes, at det har været en rigtig god samtale og din interesse for jobbet er blevet skærpet yderligere.

Test dig selv: Jobsamtalens svære spørgsmål
Test dig selv: Jobsamtalens svære spørgsmål

Hvad er din største svaghed, bliver du nemt stresset og hvad vil du have i løn? Ved du, hvad du skal svare, når de svære spørgsmål dukker op til jobsamtalen?

Tag testen
Fremtidens jobsamtale kan starte med din videopræsentation: Sådan gør du
Fremtidens jobsamtale kan starte med din videopræsentation: Sådan gør du

I et jobmarked, der bliver stadig mere internationalt, kan skridtet mellem en jobansøgning og en jobsamtale være et ønske fra arbejdsgiveren om at se dig i en videopræsentation. Her er nogle gode ...

Læs mere
Scor en jobsamtale med en timet ansøgning
Scor en jobsamtale med en timet ansøgning

Ved du, hvornår det er allerbedst at skyde sin ansøgning afsted? Det har nemlig markant indflydelse på dine chancer for at komme til jobsamtale og få jobbet. Og hvad gør du egentlig med uopfordred ...

Læs mere
Sådan svarer du under jobsamtalen, når de spørger til din løn
Sådan svarer du under jobsamtalen, når de spørger til din løn

Når jobsamtalen begynder at blive alvor, kommer spørgsmålet uundgåeligt: "Hvad skal du have i løn?" Men hvordan skal du svare, så du ikke ender med at få for lidt, og heller ikke skræmmer din komm ...

Læs mere
Vær klar til anden jobsamtale og personlighedstest
Vær klar til anden jobsamtale og personlighedstest

Over halvdelen af alle virksomheder afholder to samtalerunder. Her er der typisk test og cases. Det er både til virksomhedens og kandidatens fordel, at virksomheden går grundigt til værks, påpeger ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close