23-06-2018 23:19:01

Forskere har skabt en menneske-gris-hybrid

Forskere på Salk Insitute er kommet et skridt tættere på at kunne dyrke organer i et laboratorium. De har nemlig skabt en hybrid mellem et menneske og en gris.
27. jan. 2017 Af Katja Isabel Romme Simonsen
Forskere på Salk Institute i Californien har skabt en hybrid mellem et menneske og en gris.
Forskere på Salk Institute i Californien har skabt en hybrid mellem et menneske og en gris.

Hvert tiende minut bliver en person tilføjet på ventelisten til en organtransplantation, og hver dag dør 22 personer på listen grundet mangel på et organ. 

Det har fået forskere på Salk Institute i Californien til at skabe en hybrid mellem et menneske og en gris. Dette bliver kaldet en kimær og er et individ, som består af celler fra to forskellige arter. Målet med forsøget er at skabe organer, der kan bruges til transplantation. Det er første gang man har formået at få menneskeceller til at fungere i en ikke-menneskelig organisme.

Der eksisterer to muligheder i forhold til at lave en hybrid. Det første er at transplantere et organ fra en art til en anden. Dette er dog risikabelt, da chancen for, at kroppen frastøder organet, er stor. 

Den anden mulighed begynder på et mere embryonisk plan, hvor man placerer et dyrs celler i et embryo af en anden art og lader dem gro sammen til en hybrid. 

Grunden til at forskerne har valgt at bruge celler fra grise er, at der er en stor lighed mellem dem og menneskers organer. Det har dog ikke gjort det nemmere. Det er krævende at få celler til at gro inde i det rigtige slags væv og organer. Det har taget forskerne på Salk Institute fire år at lave en menneske-dyr kimær og 40 samarbejdspartnere.

“We tried three different types of human cells, essentially representing three different times in the developmental process,” forklarer Jun Wu, forsker på Salk Insitute, til National Geographic.

Når de rigtige menneskeceller blev injiceret i svine embryosne, overlevede fostrene. Derefter blev de sat ind i et voksent svin, som bar forstrene mellem tre til fire uger, hvorefter de blev fjernet og analyseret.

“In all, the team created 186 later-stage chimeric embryos that survived, and we estimate each had about one in 100,000 human cells,” siger Wu.

Du kan læse mere om forsøget i tidskriftet Cell.


Deltag i debatten

Sundhedsteknologi - Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close