21-06-2018 10:15:18

Frankrig vil dække 1000 kilometer vej med solceller

Solceller: Mulighederne med solceller bliver skubbet dag for dag. Over de næste fem år vil Frankrig anlægge 1000 kilometer vej belagt med solceller.
5. feb. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

Vi er kommet langt, siden princippet bag solceller blev præsenteret i 1839. Solceller er i dag markant billigere, mere effektive og holdbare end tidligere, og samtidig kommer der stadig flere bud på alternative placeringer. Nu bliver solceller testet som vejbelægning. 

Allerede sidste år kunne Ingeniøren fortælle om et amerikansk crowdfunding-koncept, hvor solcellepaneler kunne bruges som vejunderlag. Et af problemerne ved opsætning af sollecelleanlæg er, at de har brug for en stor overflade. Kan solcellepaneler erstatte eller lægges oven på traditionelle asfaltveje, er der åbnet op for gigantiske overfladearealer verden over. 

I Frankrig lancerede Colas Group (stort ingeniørhus med speciale i veje og infrastruktur) i oktober deres eget bud på solceller, der kunne erstatte asfaltvej. Konceptet blev blandt andet vist frem på klimakonferencen COP21, og nu er teknologien vurderet til at være bæredygtig nok til at blive rullet ud i forholdsvis stor skala. 

Ifølge et tweet fra den franske energi og miljøminister, Ségolène Royal, vil Frankrig over de næste fem år anlægge 1000 kilometer vej med solcellepaneler. Arbejder begynder ifølge norske Teknisk Ukeblad allerede i 2016.  

 Segolene Royal Twitter

Traditionelle solceller i ny indpakning

Den primære udfordring ved at anlægge veje beklædt med solceller er at lave panelerne både holdbare og effektive. Hvordan franske Colas Group har løst den udfordring, er ikke beskrevet. Men ifølge Josefine Selj fra det norske Institutt for energiteknikk (IFE), handler det formentlig om en mindre ændring af traditionelle solceller. 

"Det lader til, at selve solcellerne er traditionelle polykrystallinsk silicium-solceller i en standard størrelse på 15 centimeter. Produktudviklingen ligger i indkapslingen. Det er normalt at benytte glas, men her er der brugt polymer og harpiks. Det er sandsynligvis det, der gør dem tyndere end traditionelle solcellepaneler," siger Josefine Selj til Teknisk Ukeblad


Deltag i debatten

Trafik og infrastruktur

luk
close