15-10-2018 17:31:18

Fremtidens el-net skal følge vind og vejr

Med iPower kan reguleringen af fremtidens el-forbrug automatisk følge den varierende elproduktion fra for eksempel vindmøller.
5. aug. 2015 Af Teknologisk Institut

Strømmen fra vindenergi kommer bogstaveligt talt som vinden blæser. Det kan derfor lyde som en stor opgave at få lagt driften af de mange millioner køleskabe, vaskemaskiner og øvrige elektriske apparater i Danmark over på en så varierende energikilde.

Men det er ikke desto mindre ambitionen i iPower-projektet, som er et samarbejde imellem forskere og industripartnere, og som Teknologisk Institut er medansvarlig for.

På stormfulde dage, hvor vindmøllerne laver energi, skal fremtidens el-net kunne udnytte denne energi og øjeblikkeligt forsyne de mange apparater med den nødvendige strøm. Det, at vinden tager til, skal i sig selv virke som et wake-up call til apparaterne – hvorefter de igen skal ”gå i dvale”, når vinden lægger sig.

Men skiftet skal foregå umærkeligt, og det må ikke gribe forstyrrende ind i brugen af køleskab og vaskemaskine. Derfor er iPower i gang med at udvikle en intelligent styring af el-nettet, et SmartGrid, der effektivt kan absorbere den svingende energiproduktion til gavn for både industri og privatsektor.

iPower har nu været i gang i 4 år og de fleste PhD-studerende i projektet er ved at afslutte deres forskning. Derved går projektet over i innovationsfasen, hvor viden skal implementeres hos de deltagende virksomheder i en række projekter med blandt andet kølesystemer, aircondition og varmepumper. Hvor det primært hidtil har været universiteterne, der har stået for forskningen, er det nu Teknologisk Institut, der har ansvaret for innovation.

iPower afholder halvårlige internationale møder og næste gang er i maj, hvor virksomhederne præsenterer deres erfaring med arbejde i en strategisk platform og hvor deres konkrete udbytter er blevet undersøgt af vore energiantropologer. Samtidig vil mødet indeholde en status på, hvordan man kan inddrage brugerne i Smart Grid  - en emne der også er varetaget af Teknologisk Institut i iPower.

Du kan læse originalartiklen på Teknologisk Instituts hjemmeside. 


Deltag i debatten

Energilagring

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close