23-06-2018 23:22:14

Fremtidens transport: Intelligent, lynhurtig og en anelse utopisk

Vi tager dig på en kort rejse gennem nogle af løsningerne for fremtidens transport.
20. jan. 2016 Af Maria Behrendt - Ingeniøren

Når vi - og medierne - taler om fremtidens transport, handler det for øjeblikket ofte om deleøkonomi og selvkørende/førerløse biler. Naturligt i en tid, hvor Uber er trådt ind på taxa-markedet i strid modvind, hvor trafikselskaber ruller delebiler ud på vejene, og hvor tech-giganterne Google og Apple begge bebuder, at de har selvkørende biler, som er klar til at køre på vejene, lige på trapperne.

Meld dig ind i IDA Fremtidsteknologi

IDA Fremtidsteknologi er et netværk, der beskæftiger sig tværgående med alle teknologier og deres muligheder og konsekvenser.

Lær af kolleger. Hør de mest visionære talere. Del din viden og vær selv med til at bidrage. 

Meld dig ind her

Det er gratis for alle.

Men fremtidens transport er også andet end biler. Den er intelligent, flyvende, supersonisk og sommetider en anelse utopisk. Læs bare med.

ITS, intelligente transportsystemer, er efterhånden ingen ny idé. Flere steder, særligt i København, bliver trafikken blandt andet gelejdet glattere igennem med overvågning, der styrer lysreguleringen, mens elektroniske farttavler langs motorvejen er med til at sikre optimale hastighedsbegrænsninger.


I fremtidens Smart Cities er trafikstyring en integreret del af byen. Sensorer, wifi-signaler, kameraer, gps’er og så videre sørger for, at trafikken bliver afviklet så effektivt som muligt. København er på forkant. I 2014 vandt hovedstaden den internationale pris ‘World Smart Cities Award’ for at have verdens bedste plan for indsamling og brug af data til at skabe en grønnere by, der har større livskvalitet for borgerne og bedre erhvervsklima.

I USA er trængsel i storbyer en kæmpe udfordring, som også har givet grobund for en industri af løsninger. Men det er ikke kun i carpoolings hjemland, der er fokus på at løse trængsel i trafikken. På grænsen mellem Schweiz og Frankrig tester virksomheden Xerox i øjeblikket en passagerdektektor, der tæller personer i en bil. Ideen er, at teknologien skal give biler med flere passagerer fordele, så de kommer hurtigere frem i trafikken.

Vi bevæger os fra trafikstyringen og elegant forbi fremtidens busser, som naturligvis er elektriske og oplades på farten enten via induktion eller en såkaldt pantografløsning.

Fra busserne springer vi straks videre til et par projekter ude i den store verden, som på nogle teknologiske områder bare er længere frem end lille Danmark. Blandt andet i Japan, hvor der satses benhårdt på lynhurtigt togtrafik. Sidste år satte et japansk Maglev-tog hastighedsrekord med hele 603 km/t i 10,8 sekunder, og i 2027 vil japanerne have færdiggjort en 286 kilometer lang magnettog-bane mellem millionbyerne Tokyo og Nagoya, hvor rejsetid er på bare 40 minutter. Togets gennemsnitshastighed er altså 429 km/t. Også USA poster millioner i at udvikle Maglev-baner.

Ikke bare højhastighedstog er på fremtidens tegnebræt. Det er også højhastighedsfly. Siden Concordens pensionering i 2003 har supersonisk passagerflyvning været sat på stand-by, men sidste år tog flyproducenten Airbus patent på et supersonisk fly-design, som med en hastighed på Mach 4,5 vil kunne flyve mellem London og New York på bare én time. Og hvem ved, måske byder fremtiden sågar på hypersonisk passagerflyvning - altså med hastigheder på Mach 5 eller derover.

Biler, busser, tog og fly: Alle er de velkendte teknologier, selvom deres fremtidige design formentlig kommer til at ændre sig radikalt. I kategorien for helt ny transport-teknologi er blandt andet det hypede hyperloop-rørtog, som Tesla og SpaceX-stifter Elon Musk fremlagde ideen om i 2013. I år begynder selskabet Hyperloop Transportation Technologies at bygge verdens første hyperloop-bane, der skal transportere folk i kapsler på en otte kilometer lang strækning i Californien.

Også fremtidens transport i rummet er der store (og aparte) planer for. Japanerne er igen på banen med en vision om at bygge en rumelevator ved hjælp af tråde af nanokulstofrør, som skal stå færdig i 2050, og en canadisk virksomhed vil designe et 20 kilometer højt tårn, som skal sende raketter horisontalt ud i rummet. Eksperter har indtil videre afvist begge forslag som ren utopi.   

Hyperloop - er Elon Musks vision et seriøst bud på fremtidens transport?
Hyperloop - er Elon Musks vision et seriøst bud på fremtidens transport?

Transport: I 2013 fremlagde entreprenøren Elon Musk sit bud på fremtidens transport - det såkaldte Hyperloop. Men hvad er Musks Hyperloop? Og er det ren vision eller et seriøst bud på en konkurrent til flybr ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close