23-06-2018 19:29:46

Metalvirksomhed på Als købte robotter og skabte arbejdspladser

Med effektiv automation har Linaks underleverandør,AKK Industri, vist, at det er muligt at konkurrere med lavtlønslande i Østeuropa.
8. jun. 2014 Af Bjørn Godske - Journalist på Ingeniøren

I en produktionshal i Sønderborg står syv blå robotter. De svejser, flytter og pakker stålrør. Herefter køres rørene til kunden, som bor bare 14 kilometer nordpå i retning mod Nordborg.

Kunden hedder Linak, som er et kendt navn inden for produktion af lineære aktuatorer. Men underleverandøren, AKK Industri, er der nok ikke mange, der kender navnet på – til trods for, at den er en af Linaks vigtigste underleverandører.

Men hvordan kan en metalvirksomhed som AKK Industri med 28 ansatte holde fast i en højvolumenproduktion i Danmark? Med lønninger, der er mindst fem gange så høje som i det Østeuropa, hvortil enorme mængder af metalarbejde over de sidste ti år er blevet outsourcet?

Svaret er robotter, og det har hverken kostet arbejdspladser eller smalhals – tværtimod, fortæller den ene af de tre medejere af AKK Industri, Klaus Poulsen. Han kommer egentlig fra Aulum, men fik tilbuddet om at købe virksomheden for fem år siden:

»Da vi i sin tid overtog fabrikken hernede, var der otte ansatte, og de regnede bare med, at vi ville lukke og flytte produktionen til Aulum,« fortæller han.

Lidt automation er også godt
Men Linak rørte på sig, og startskuddet til et tættere samarbejde blev en lille serie på 2.000 af de stålrør, som Linak bruger til deres hæve-sænkeborde. Sådan fortsatte det i nogle år. AKK Industri tilbød Linak en god pris på at få svejset stålrør, og kvaliteten var i top. Der blev gennemført mindre automationsprojekter: Et drejebord med fiksturer og nogle nye værktøjer til lynhurtigt at standse huller:

»Så Linak fik øjnene op for, at vi faktisk kunne noget, og at vores priser ikke var så ringe endda,« siger Klaus Poulsen.

Faktum var dog, at Linak sendte de store ordrer til udlandet og lod AKK Industri tage sig af de mindre med mange omstillinger. Men så en dag for et år siden kom Linak og bad om et tilbud på stålrør til deres løftesøjle DL6. Klaus Poulsen indså, at de her faktisk havde brug for rigtig mange sæt stålrør:

»Det her kunne sætte fuld gas på produktionen, så jeg gik hjem og kontaktede nogle robotfolk og bad dem om at lave en skitse med robotter og klippeværktøj. Så sjussede jeg mig frem til nogle produktionstider og årsvolumener. Det præsenterede jeg for Linak,« fortæller han.

Linak havde egentlig bare været interesseret i en pris, men Klaus Poulsen ville også gerne fortælle Linak, hvordan man var kommet frem til prisen:

»Jeg ved, Linak indhentede priser fra to østlande. Men da nogle teknikere havde set på vores løsning, kunne jeg godt mærke, at vores pris var ganske fornuftig. Pludselig kunne vi konkurrere med østlandene, også om de store ordrer,« siger han.

Stor ordre i udsigt
Nu skulle det gå hurtigt, for Linak stod med en ordre på 200.000 løftesøjler om året. Hver søjle består af tre rør.

Derfor blev der indkaldt tre forskellige robotleverandører. Kontrakten gik til Tommy Skov, som driver enkeltmandsfirmaet Roboman. Det var Linak ikke vildt begejstrede for, husker Klaus Poulsen, for hvad nu hvis Tommy Skov fik en mursten i hovedet? Men Tommy Skov havde løst formaliteterne så projektet var sikret, og den syv mand store forsamling hos Linak var tilfredse – med roboman som total leverandør.

Syv nye håndterings- og svejse­robotter med tilhørende udstyr blev indkøbt, så robotbemandingen i dag er oppe på 11.

Centralt i den nye produktion er to håndterings- og to svejserobotter, som samler de tre rørelementer, der tilsammen udgør en løftesøjle. De fire robotter svinger ind over hinanden i noget, der i første omgang ligner et kaotisk mønster. Men efter lidt tid kommer der systematik i bevægelserne og de tre rør bevæger sig igennem systemet.

Kapaciteten for anlægget kan skrues helt op til 330.000 løftesøjler om året, og hele anlægget kan betjenes af 1,5 person i gennemsnit. Opgaven er at føde dele af de elementer, som skal svejses, udføre kvalitetskontrol samt samle de specielle Linak-paller, hvorpå løftesøjlerne skal pakkes.

Automation er ikke farligt
Klaus Poulsen har ikke fortrudt, at produktionen i Sønderborg blev gennemautomatiseret. Når man først har fået det lidt ind under neglene, er det nemlig slet ikke så farligt, som nogen måske tror:

»Men det kræver, at forarbejdet er i orden. Det er robotleverandørens pligt at spørge helt ind til kernen og have styr på alle processerne, før projektet bliver sat i gang,« slår han fast.

Her er det vigtigt at understrege, at selv om anlægget hos AKK Industri er bygget til masseproduktion, så tror Klaus Poulsen, at det også muligt at komme langt ned i styktal:

»Sådan som vi har opbygget det, vil jeg tro, at vi kan komme ned i seriestørrelser på 3.000-4.000. Forprogrammerne ligger i cellen, og så tager det kun omkring 20 sekunder at stille om til noget andet,« siger han. 

Farlige storkunder
Selv om AKK Industri leverer til andre kunder, så fylder Linak absolut mest, og Klaus Poulsen erkender da også, at det er en farlig vej, nu hvor AKK Industri leverer komponenter til 11 ud af de 16 forskellige løftesøjler, Linak bruger:

»Du kan jo ikke være helt sikker på, at der ikke kommer en anden leverandør og overhaler dig indenom. Men nu kender vi hinanden så godt. Vi har kigget hinanden i øjnene og er blevet enige om, at nu laver vi det her i Danmark,« siger han og understreger, at det ikke bare er prisen, som er god, men også det nære kendskab til hinanden. En afstand mellem kunde og leverandør på bare 14 kilometer giver nogle helt unikke muligheder for at ses og tale om tingene.

Robotanlægget hos AKK er i år nomineret til Dansk Robotnetværk, Diras, automationpris. Prisen uddeles på Automation 2014 i dagene 9.-11. september i Brøndbyhallen.


Deltag i debatten

luk
close