20-06-2018 14:58:36

Robotter lærer nye opgaver ved at se på dig

Forskere fra Syddansk Universitet har skabt robotter, som kan programmere sig selv blot ved at se på vores bevægelser.
19. aug. 2014 Af Bjørn Godske - Journalist på Ingeniøren
Se video fra Syddansk Universitet, hvor forskere har skabt robotter, som kan lære en ny opgave blot ved at se en person udføre den.

Normalt skal robotter programmeres af eksperter for at kunne udføre en opgave. Det tager ofte lang tid og koster store summer.

Nu har forskere fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet udviklet en robot, som blot skal se på dine bevægelser for derefter at kunne gentage dem. Tilmed er robotten i stand til at lære af sine erfaringer og forbedre bevægelsen fra gang til gang.

»Robotten er udstyret med mange kameraer, som kan følge en persons bevægelser, og robotten indkoder sig, hvordan arbejdet skal udføres,« forklarer adjunkt Thiusius Rajeeth Savarimuthu.

Han tilføjer, at det gør robotterne meget mere fleksible og billigere at bruge.

Robotten kan endda blive klogere, for hver gang den udfører en opgave. Forskerne satte en robot til at udføre en opgave, og første gang tog det robotten 40 sekunder at gennemføre den. Men allerede anden gang var den dobbelt så hurtig. 

Forskerne tror, at sådanne robotter kan forandre fremtidens industriarbejdspladser signifikant. Derfor skal forskningsprojektet nu videreudvikles i samarbejde med små og mellemstore industrivirksomheder. Brugen af fleksible robotter kan betyde, at der ikke længere er økonomisk gevinst ved at flytte industriarbejdspladser til lavtlønslande.

Den lærenemme robot er en del af et treårigt europæisk forskningsprojekt kaldet IntellAct.


Deltag i debatten

luk
close