20-02-2018 14:50:33

Teknologiguru: Ekstrem teknologiudvikling knuser store virksomheder

Eksponentielt accelererende teknologier vil ifølge Salim Ismail fra Singularity University betyde enden for store internationale virksomheder, femårsplaner og tidsalderen, hvor ’bigger is better’.
20. apr. 2014 Af Marc Prosser - tidligere bragt på ing.dk
Salim Ismail giver et skarpt indblik i fremtiden, som den ser ud fra Silicon Valley.
Salim Ismail giver et skarpt indblik i fremtiden, som den ser ud fra Silicon Valley.

Historien har altid været rig på revolutioner, men en grundlæggende antagelse har været, at jo større og talstærk du var, desto bedre var du stillet.

Nu udfordrer eksponentielt accelererende teknologier inden for kunstig intelligens, biotek, neurovidenskab og informationsteknologi denne – og andre – basale antagelser og idéer.

Den teknologiske udvikling signalerer et skifte, der vil sende de fleste store virksomheder i graven sammen med strategiske femårsplaner. Det er et skifte, der vil betyde, at små omstillingsparate virksomheder og græsrodsorganisationer fremover vil være de primære drivkræfter for innovation og forandringer på globalt plan.

»Tidligere økonomier har alle været produkt- og videnbaserede, men vi er ved at skifte til ​​en informationsøkonomi. Til en vis grad var det arabiske forår et godt eksempel på, hvordan den frie spredning af information og brug af nye medier kan føre til ændringer og bogstavelig talt revolutioner, der var utænkelige for fem til ti år siden,« siger Salim Ismail, global ambassadør og stiftende direktør for Singularity University.

Universitetet er en tænketank, der blev grundlagt af blandt andet Googles øverste ingeniør, Ray Kurzweil. Singularity University ser på de store udfordringer, menneskeheden står over for, og hvordan teknologi kan hjælpe med at løse dem. Salim Ismail var med til at grundlægge Singularity University i 2008 efter lanceringen af sit seneste startup, Angstro (Google købte firmaet i 2010).

3D -printere viser skriften på væggen

Fakta om Singularity University

Singularity University er et miniuniversitet i hjertet af Silicon Valley. Underviserne på Singularity University hentes ind fra Stanford, Berkeley og andre universiteter i ind- og udland og fra virksomheder som Google, Facebook mfl. Underviserne er også investorer og kendte fremtidsforskere og debattører. Stedet er grundlagt i 2008 af bl.a. iværksætter og forfatter Ray Kurtzweil, som i dag arbejder for Google.

Den bærende ide er, at det er teknologi, som mere end noget andet forandrer verden og at teknologiens muligheder udvikler sig eksponentielt. Singularity University tilbyder korte efteruddannelser til ledere og længere ophold til unge talenter.

Læs mere på Singularity University's egen hjemmeside  og på Wikipedia

Salim Ismail peger ofte på 3D-printere som et eksempel på, hvilke ændringer nye teknologier kan medføre. Printerne illustrerer både de umiddelbare samfundsmæssige virkninger og nogle af de mange følgevirkninger, der kan forplante sig som ringe i vandet.

»Prisen på 3D-print bliver ved med at falde, og på et tidspunkt vil det være mere omkostningseffektivt for både enkeltpersoner og virksomheder at stå for deres egen produktion ved hjælp af deres egen 3D-printer eller ved hjælp af en lokal 3D-printerforretning. Det truer i realiteten store dele af den kinesiske fremstillingsindustri, som dybest er optimeret til at producere billige plastikdele,« forklarer han og fortsætter:

»Det har en umiddelbar virkning på arbejderne på de kinesiske fabrikker, hvor mange millioner risikerer pludselig at stå uden arbejde, men det vil også have en massiv effekt på rederier som eksempelvis Mærsk, der vil have færre ting at transportere rundt i verden. Der er tale om forandringer, der vil påvirke eksistensgrundlaget for flere hundreder millioner mennesker - og vi taler ikke om den fjerne fremtid. Det er forandringer, vi vil begynde at se i løbet af de næste fem år.«

Død over femårsplanerne

Salim Ismail: Sådan rammer og forandrer de nye teknologier

Salim Ismail er en af klodens dygtigste formidlere af trends og konsekvenser for nye teknologier. Han giver her, som tilknyttet Singularity University i Silicon Valley, den helt korte version.

Se interview fra hans besøg på IDAs konference Driving Technology i 2014.

Den accelererende udvikling af ny teknologi betyder, at virksomheder og organisationer vil have et stigende behov for at være i stand til at ændre retning og fokus ofte og hurtigt. Resultatet vil være en fundamental ændring af, hvordan de interagerer med verden omkring dem.

»Traditionelt har regeringer og store organisationer som eksempelvis multinationale selskaber specialiseret sig i at sidde på eller skjule oplysninger. Det er næsten umuligt i dag, men mange store organisationer og virksomheder er ikke villige til at indse det. For eksempel bruger mange store tech-virksomheder i dag flere penge på patentsager end på forskning og produktudvikling. De bruger med andre ord flere ressourcer på at sagsøge andre for at krænke deres idéer end at udvikle nye. På regeringsniveau har Edward Snowden illustreret, hvordan de er ved at miste kontrollen over viden og informationer, de forsøger at holde hemmelige,« siger Salim Ismail og fortsætter:

»Ændringerne vil betyde enden for mange store virksomheder, der ikke kan give slip på forældede idéer som eksempelvis strategiske femårsplaner. Vi befinder os i en overgangsperiode til en ny økonomi, hvor størrelse generelt vil være en hindring i stedet for en fordel. Det gælder både for virksomheder og lande, og i toppen af begge finder vi mennesker, der er dårligt rustet til at håndtere den slags ændringer.«

Han forudser, at store virksomheders evne til at overleve vil afhænge af deres evne til at spotte accelererende og banebrydende teknologier – de såkaldte ’disruptive technologies’.

»Nøglen vil være en analytisk skabelon, der giver dig et indblik i, hvad der sker, og gør dig i stand til at spotte de eksponentielle teknologier. Problemet med eksponentielle teknologier er dog, at de ser lineære ud meget længe, indtil de rammer kurven og for alvor sætter fart på.«

»Det, store virksomheder bør gøre, er at gennemsøge det ’disruptive’ landskab for innovative start-ups og så indgå samarbejdsaftaler med dem. Deloitte gennemførte for nylig en undersøgelse, der viste, at det kan lade sig gøre at identificere disse start-ups, hvis du er villig til at bruge analytikere på overvågningen af ​​udviklingen i disse industrier.«

At bukke under for accelererende succes

Det handler med andre ord om at kunne spotte de gæs, der lægger guldæg. Men det er kun en del af udfordringen. Den anden del er at vide, hvornår den accelererende udvikling betyder, at en tilsyneladende god og stærk forretningsidé med et tilhørende moderne produkt allerede kan være forældet.

»Den gamle grundidé for onlineindustrien var, at du gemte oplysninger og derefter delte dem. Det er mere eller mindre det, du gør med Facebook. Den nye trend-kommunikation synes at fokusere på deling og derefter hurtig sletning. Det er for eksempel det, SnapChat gør,« siger Salim Ismail.

Den gennemsnitlige tid, det tager en virksomhed at nå til milliard-dollar-mærket for omsætning, plejede at være 40 til 50 år. I dag er det 15 år. Det er en indikation af, hvordan teknologien udvikler sig hurtigere, og hvordan nye teknologier og forretningsidéer er i stand til at sprede sig globalt meget hurtigt.

»Ulempen for virksomheder og organisationer er, at teknologi og brugernes krav ændrer sig så hurtigt, at du, når du når milliard-dollar-mærket, allerede er i overhængende fare for at være forældet. Det er en del af grunden til, at en succesfuld virksomhed som Facebook pludselig er under pres. Det samme gælder modeller for reklame- og abonnementsaftaler inden for markering og pr-industrien, der først for nylig har omstillet sig til et fokus på den nuværende generation af onlinevirksomheder og nu er nødt til at forberede sig på en ny omstilling,« siger Salim Ismail og fortsætter:

»Hvis du som en større virksomhed ønsker at overleve omstillingen, skal en central del af din forretningsplan være en lancering af din egen platform for ’disruptive technologies’, hvor du danner fundamentet for en række mindre, stort set uafhængige selskaber. Det er noget, der gælder for stort set alle industrier.«

»At overhale forandringer og den skandinaviske fordel«
Mens de globale ændringer giver problemer for nogle, giver de nye muligheder for andre. For eksempel kan mange ulande gå direkte til en tele-infrastruktur, der bygger på brug af mobiltelefoner, i stedet for at spilde penge på at grave telefonkabler ned i jorden. På nogle områder har udviklingslandene allerede overhalet den vestlige verden. For eksempel var Kenya et af de første lande til at indføre mobil valuta. I dag foregår mere end 40 % af landets økonomiske transaktioner gennem den virtuelle, telefoniske M-Pesa valuta.

Salim Ismail mener, at de skandinaviske lande og selskaber har en klar fordel i forhold til deres større naboer, når det gælder den nye økonomi.

»Jeg har været i Skandinavien før, og en af ​​de ting, jeg har hørt, er, at det er svært at konkurrere med mastodonter som dem, der findes i for eksempel Tyskland. Hvis man ser på de sidste ti år, så har Skandinavien skabt Skype, torrent fildeling-sitet Pirate Bay og Spotify, der alle kan beskrives som ’disruptive technologies’. I den samme periode er der ikke sket meget på den front i Tyskland. En af fordelene, der findes her, er, at de mindre virksomheder og politiske systemer betyder, at omkostningerne ved at afprøve nye idéer og teknologier er mindre,« siger Salim Ismail.

En informationsbaseret økonomi har brug for ny infrastruktur til at tage sig af de øgede mængder af information. Ifølge Salim Ismail er der netop her flere gode eksempler på, hvordan de behov repræsenterer begyndelsen på en bevægelse fra en verden, hvor top-down-hierarkiske strukturer dominerer, til en bottom-up-internetdrevet open source-verden.

»Telekommunikation ville normalt blive betragtet som en industri domineret af store virksomheder, hvor udvikling og nytænkning er en langsom, besværlig og dyr proces. En tidligere elev hos Singularity University, kaldet Emiliano Kargieman, lancerede for nylig sin første nanosatellit. Den er omtrent på størrelse med en skotøjsæske og kan bruges til blandt andet at udføre videnskabelig forskning, at tage billeder af Jorden og kommunikation. Den aktuelle pris for en af hans satellitter er 40.000 dollars, mens omkostningerne forbundet med at få den ud i rummet er omtrent det dobbelte af det. Det betyder, at ikke blot mindre lande, men virksomheder eller videnskabelige organisationer har gode muligheder for at investere i deres egne satellitter. I betragtning af den teknologiske udvikling vil det blot vare et par år, før de vil være i stand til at lancere deres egne uafhængige kommunikationsnetværk,« siger han.

Salim Ismail kommer til København i forbindelse med IDAs konferencen 'Driving Technology', der finder sted i Ingeniørhuset 19. og 20. maj. Her vil fire internationale profiler ind fra Singularity University i Silicon Valley dele ud af deres viden og coache topledere og virksomhedsstrateger fra hele Norden. Læs mere her


Deltag i debatten

luk
close