23-06-2018 04:37:55

Fremtidsteknologi? Her bliver droner brugt i dag

Fra varelevering og landbrug til hollywood produktioner og ejendomsmægling. Droner er allerede i dag blevet sat til alskens opgaver i utallige sammenhænge. IDA Universe har samlet seks jobs, droner udfører i dag.
10. maj. 2016 Af Magnus Boye
Fremtidsteknologi? Her bliver droner brugt i dag

For de fleste mennesker falder droner sandsynligvis et sted mellem en gadget, en fremtidsteknologi og et militært værktøj. Men de små flyvende maskiner har for længst gjort et succesfuldt indtog i en lang række forskellige brancher. IDA Universe har her samlet en perlerække af dronejobs, der kan give begreb om teknologiens potentiale.

0-dags levering

Amazon har længe brygget på planer om at levere dine online bestillinger via droner. Det skulle optimalt set betyde levering allerede samme dag. Selv om strategien umiddelbart udfordres af blandt andet mangel på landingspladser, er Amazon-boss Jeff Bezo ikke i tvivl:

- Det kommer til at virke, det kommer til at ske, og det kommer til at være rigtig sjovt, har han tidligere forklaret om projektet.

Se en af Amazons testflyvninger:

Sælg et hus

Hvis boligkøberne rigtig skal lokkes er det oplagt med et luftfoto af den sydvendte terrasse. Af samme grund er droner også blevet et almindeligt redskab for ejendomsmæglere. Resultatet er langt fra begrænset til stillbilleder fra oven, men tæller også video indvendigt og udvendigt, der giver god fornemmelse af det potentielle drømmehus.

Se her hvordan dronen kan sælge huset:

Redde truede dyr

En gruppe forskere har taget droner i brug i Afrika for at beskytte truede dyr. Dronerne skal for luften dels holde styr på dyrebestanden og dels afsløre krybskytter.

- Vi tror det vil være et vigtigt værktøj, som vil gøre arbedjdet med at beskytte disse dyrbarte arter langt mere effektivt, fortæller WWF’s Crawford Allan til CBS.

Se indslaget her:

Katastrofehjælp i luften

Nødhjælps- og redningsarbejdere har flere måder at udnytte droner på. Selskabet Doheny Drones fremhæver, at droner kan bruges til at finde personer, der er forsvundet, få overblik over en demonstration, eller kortlægge en oversvømmelse eller skovbrand. Alternativt kan en drone sørge for at få en redningsvest ud til børn fanget i en flod, som en amerikansk brandmand gjorde sidste år.

Filme til Hollywood

Hvis filmskabere vil undgå bøvl med kraner og lifte kan de med fordel bruge droner til at finde og filme fra den gode vinkel. Teknikken er blandt andet brugt i storfilm som The Wolf of Wall Street, og i Mary J. Bliges musikvideo til nummeret ‘Doubt’. Effekten kan ses her:

Landbrugsdrone

Også i landbruget har droner debutteret. Avancerede infarøde sensorer på dronen kan analysere om afgrøder har sygdomme eller andre problemer, som landmanden skal reagerer på. Eller også kan landmænd som i Japan sprøjte med pesticider fra droner:

 Vil du vide endnu mere om droner, møde verdens førende eksperter eller pitche din drone-ide, så skal du være med til Nordic Drone Games 2016

Nordic Drone Games
Nordic Drone Games

COME DRONE WITH US! Den 1. juni 2016 blev der afholdt Nordic Drone Games 2016 i Odense. Det var 6 timer med droner, spændende demonstrationer, inspirerende talere og vilde konkurrencer for alle d ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close