24-09-2017 15:57:00

»Fremtidsteknologi kommer med risici, vi er nødt til at tale om«

Fremtidsteknologi: En række nye teknologier har potentiale til at løfte vores levevilkår dramatisk. Men teknologi har samtidig også potentiale til at udslette menneskeheden, og derfor bør vi allerede nu tage diskussionen om, hvordan vi fx håndterer kunstig intelligens og avancerede militærteknologier.
4. jul. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
»Fremtidsteknologi kommer med risici, vi er nødt til at tale om«

Sætningen “Here be Dragons” er en frase brugt i udkanten af gamle kort, når der skulle signaleres, at der var fare på færde eller uudforskede territorier.

Samme metafor har den svenske matematiker og forfatter Olle Häggström brugt som titel til sin bog, der har fået undertitlen “Science, Technology and the Future of Humanity”. Bogen handler om de mange teknologiske grænser, der bliver krydset i disse år, og er skrevet på baggrund af forfatterens stigende bekymring i forhold til måden, vi taler om udviklingen inden for forskning og teknologi.

“Min bog er et ydmygt forsøg på at påpege, at teknologisk udvikling kan være til den gode og den onde side. I mainstreamdebatten - og specielt fra forskningsinstitutionerne, ledere og politikeres side - tager vi det som en selvfølge, at udviklingen kun vil blive til det bedre. Jeg tror, at de fordele, vi kan få fra ny teknologi, er virkelig store, men der er også nogle risici, vi er nødt til at tale om,” siger Olle Häggström.

Han mener, at den debat er praktisk talt ikke-eksisterende i dag, og at vi skulle have startet den for lang tid siden. Han peger på, at vi begynder at se teknologier, der har potentiale til at ligge jorden øde, rykke nærmere. Hvornår vi har dem, er svært at sige. Forfatteren peger på, at der er forskere, der mener, at vi vil opleve robotter, der er klogere end mennesker, inden for et tidsspænd på 10 og 200 år. Men vi ved det reelt set ikke.

“Jeg bruger mange sider i min bog på at diskutere kunstig intelligens og konsekvenserne af et gennembrud på dette område. Forskernes bud varierer utroligt meget, og jeg vil ikke hævde, at jeg har en speciel indsigt, der slår dem alle. Så jeg synes, det mest rigtige er at acceptere, at det er utroligt svært at spå om, hvornår vi når et gennembrud, men det er også derfor, at vi er nødt til at tage diskussionen allerede nu”.

Syntesebiologi er en farlig teknologi

Konkret er Olle Häggström fx bange for, at vi udvikler robotter, der er både klogere og stærkere end mennesker. Og vil vi så være i stand til at kontrollere sådan en situation, eller vil et scenarie ala Skynet i Terminator-filmene, hvor robotterne tager magten, blive virkeligt?

“Det er svært at se, hvordan vi skulle være i stand til at kontrollere det. Det er muligt, at vi kan finde en vej, men vi er nødt til at tænke det meget grundigt igennem, før vi har et gennembrud. For dette er ikke et felt, hvor vi kan improvisere, når vi først har et gennembrud,” siger han.

Kunstig intelligens fylder meget i Here be Dragons, men på kort sigt er han mere bekymret for syntesebiologi. Allerede om 10 år kan denne teknologi ifølge Olle Häggström blive et ubehageligt bekendtskab i de forkerte hænder.

“Når jeg peger på, at syntesebiologi måske er den farligste teknologi på kort sigt, er det fordi, det vil være en teknologi, der vil være svær at bremse. Når evnen til at skabe dødbringende virusser i laboratoriet vil sprede sig, vil det også blive uhyggeligt svært at stoppe terrorister fra at få adgang til teknologien, og så har vi en meget farlig situation,” siger han.

Ingen løsninger

Olle Häggström er professor i matematisk statistik på Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg, men det er ikke i kraft af sin normale forskning, at han nu har kastet sig over teknologi og menneskets fremtid. Han forsøger dog at sætte sin forståelse for matematik og statistik i spil i bogens kapitler og kommer vidt omkring i forhold til emner. Udover kunstig intelligens behandler han blandt andet nanoteknologi og 3D-print, ligesom han ser på klimaforandringer, dommedagsteorier, kontakten til andre civilizationer i rummet og forskning fra en filosofisk vinkel.

En lang række af problemstillinger, som ifølge forfatteren kan have en uheldig effekt på verden, hvis vi ikke er opmærksomme på de negative potentialer, som teknologierne besidder. Leder du efter svar på, hvordan vi løser disse udfordringer, bliver du til gengæld skuffet.

“Jeg har ikke en løsning. Jeg peger kun på de udfordringer, som vi er nødt til at forsøge at finde løsninger på og laver en indledende kortlægning af de fremtidsteknologier, der bliver forsket i,” siger Olle Häggström og giver alligevel et bud på, hvad han mener bør ske.

“Jeg så gerne, at dette arbejde (kortlægningen af potentielt farlige teknologier) blev gjort på et mere ambitiøst og systematisk niveau. Jeg synes, det vil være en god ide, at det involverer regeringer eller institutioner som EU, fordi det vil give projektet mere legitimitet”.

Trial and error duer ikke

Spar op til 30 % på dine forsikringer, som medlem af IDA

Som medlem af IDA får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer!

Prøv vores forsikringsberegner og find ud af hvor meget du kan spare på KUN 5 min.

Beregn din besparelse

Uanset om vi taler om teknologier som selvkørende biler, 3D-print, nano-robotter eller kunstig intelligens, bliver der lagt penge i udviklingen, fordi det kan gøre vores liv lettere eller bedre. Ikke fordi det er teknologi, som kan være med til at bringe menneskeheden i knæ. Og Olle Häggströms ærinde er heller ikke, at vi skal droppe forskning. Der er dog områder, hvor det ifølge forfatteren vil give mening at overveje meget nøje, om det virkelig er risikoen værd.

“Jeg synes, at der er områder, hvor vi skal være meget forsigtige med at sprede viden ubegrænset. Det gælder fx syntesebiologi. Men der er også militære teknologier med kunstig intelligens, som arbejder hen mod at have droner og autonome robotter, og det synes jeg er en ekstremt farlig retning at gå. Forestil dig, at Islamisk Stat eller en anden terrororganisation får adgang til avanceret militær droneteknologi,” siger han.

Det er intet nyt i, at ny teknologi får folk til at rynke på brynene. Da de første tog kom, blev der stillet spørgsmål ved, om den menneskelige krop virkelig var bygget til at køre mere end 40 kilometer i timen. Senere blev der advaret mod radioen, der fik folk til at undlade at læse og mobiltelefonen, der grillede din hjerne. Og allerede 400 år f.Kr. advarede Platon mod skriftsproget, fordi det ville dræbe vores hukommelse. Ingen af de teknologier, mennesket hidtil har skabt - hvis vi undlader at medregne atomkraft - har dog for alvor haft potentiale til at udslette menneskeheden. Men ifølge Olle Häggström er det mulige ‘impact’ fra nogle af de nye teknologier så stort, at vi ikke har råd til at tage chancer.

“Der vil altid være teknologi-optimister, der vil sige, at vi har håndteret nye teknologier før, og at vi vil være i stand til det igen. Men nu er vi nået til teknologier, hvor ‘trial and error’-tankegangen ikke længere er tilstrækkelig. Det gælder fx kunstig intelligens, for når vi først har fået et gennembrud, får vi formentlig ikke en chance til”.

Har du holdninger til fremtidsteknologi? Meld dig ind i IDA Fremtidsteknologi

Meld dig ind i IDA Fremtidsteknologi
Meld dig ind i IDA Fremtidsteknologi

IDA Fremtidsteknologi er et netværk, der beskæftiger sig tværgående med alle teknologier og deres muligheder og konsekvenser. Det kan være helt nye teknologier, eller kendte teknologier, som imple ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close