19-09-2017 19:02:57

Gå-på-mod gav job lynhurtigt efter eksamen

Casper Christoffersen, der blev uddannet bygningsingeniør 10. januar, stod midt i februar med to jobtilbud på hånden. Han kontaktede en i Føtex med tøj på fra et entreprenørfirma – og ringede til et firma efter at have set en artikel i Licitationen.
3. mar. 2017 Af IDA Learning
Nyuddannede Casper Christoffersen følte, at der skulle ske noget, da de jobopslag, han så, alle krævede folk med erfaring. Det gav pote at kontakte en mand med tøj på fra et entreprenørfirma i køen i Føtex og at ringe på en artikel fra Licitationen. I dag er han byggeleder i CJ Group i Aarhus.
Nyuddannede Casper Christoffersen følte, at der skulle ske noget, da de jobopslag, han så, alle krævede folk med erfaring. Det gav pote at kontakte en mand med tøj på fra et entreprenørfirma i køen i Føtex og at ringe på en artikel fra Licitationen. I dag er han byggeleder i CJ Group i Aarhus.

Sådan skriver du et fængende cv og ansøgning

IDAs karriererådgivere for studerende har samlet deres bedste råd til cv og ansøgning:

Viser dit cv din optimale profil?

Den gode ansøgning - sådan kommer du øverst i bunken

14 dage efter, at Casper Christoffersen stod med eksamensbeviset som bygningsingeniør fra Aarhus Universitet, stod han med sin første ansættelseskontrakt. Hans friske jobjagt indeholdt gå-på-mod og en vis portion frækhed, der involverede en mand i Føtex med et entreprenørlogo på tøjet og en opringning få timer efter, en artikel var offentliggjort om et hurtigt voksende århusiansk firma.

”Jeg indså hurtigt, at alle søgte erfarne projektledere med tre til fem års erfaring, så jeg måtte tænkte anderledes end de traditionelle jobopslag. Da jeg så en mand i Føtex med forholdsvis rent tøj, tænkte jeg, at han var ingeniør og tog chancen,” siger Casper Christoffersen, der er nyuddannet bygningsingeniør fra 10. januar i år.

Manden fra Føtex var byggeleder i latinerkvarteret og Casper Christoffersen fik chefens nummer. Han fik lov til at sende en ansøgning og meldingen lød, at der ikke var noget i Aarhus, men de tilbød ham et job i København.

Artikel førte til jobtilbud

Lige inden jobtilbuddet i København så Casper Christoffersen en artikel i Licitationen ’CJ Group har fart på i Aarhus’ om entreprenøren, der var ved at opruste. Artiklen blev lagt på klokken 10.33 24. januar – og klokken to ringede han til direktøren.

”Direktøren fortalte om de spændende projekter, og at de manglede byggeledere og projektledere. Meldingen lød, at hvis jeg sendte en god ansøgning, kunne jeg komme til samtale,” siger han.

Direktøren blev dog syg, og der gik en uges tid, hvor Casper Christoffersen ringede flere gange. Han kom til første samtale en mandag, om fredagen mødte han projektchefen og byggeleder på byggepladsen – og om eftermiddagen blev han ringet op og fik tilbudt jobbet. Mandag underskrev han kontrakten – og onsdag 15. februar startede han i jobbet som byggeleder.

Faldt for friskhed og gå-på-mod

Direktør i CJ Group Aarhus A/S Knud-Erik Kjær faldt for Casper Christoffersens friskhed og dejlige gå-på mod.

”I første omgang kunne jeg ikke stille Casper noget job i udsigt, da vi lige havde ansat to unge ingeniører. Men han maste på, hvilket gjorde, at jeg fik lyst til at møde ham,” siger Knud-Erik Kjær og fortsætter:

”Mit indtryk af Casper var rigtig godt, og jeg tror han er en mand med potentiale. Mange unge mennesker kunne lære noget af hans gejst og vilje til at komme i betragtning. Det er jo blandt andet det, vi som entreprenører har brug for i hverdagen – medarbejdere med gå-på mod, som ikke nødvendigvis tager et nej for et nej.”

I CJ Group Aarhus A/S mener de at have fået fat i en mand, der har en god fremtid foran sig – og som over en årrække kan udvikle sit talent i den hurtigt voksende ejerledede entreprenørvirksomhed med 11 ingeniører og konstruktører, som arbejder med styringsopgaver inden for hoved- og totalentreprise.

IDA-tricks brugt i CV og ansøgning

I oktober var Casper Christoffersen til et dimittendseminar i IDA om CV og jobsøgning, hvor han fik mailen på IDAs karriererådgiver i Aarhus. Han talte med karriererådgivere i København, men havde brug for tale med én rådgiver ansigt til ansigt.

”Vi brugte en time eller halvanden time og jeg fik skrevet rettelser ind i CV’et og min ansøgning, som, jeg jo efterfølgende har fået meget ros for, var meget velformuleret. Så besøget på IDA-kontoret i Aarhus har nok også hjulpet mig i jobjagten,” siger han.

Let at vælge mellem de to tilbud

Under studiet var Casper Christoffersen i praktik i NCC København – og vidste med sig selv, at han gerne ville prøve at arbejde i et mindre firma med en flad organisation med meget kontakt til ejerne og direktørerne.

”Jeg har også en kæreste i Aarhus, så det var ikke svært at vælge mit nuværende job, fremfor det i København. Her er vildt spændende projekter. Lige nu er jeg byggeleder på en bygning, hvor der skal bygges en ekstra etage til penthouselejligheder. Det er ikke hver dag sådanne opgaver dukker op,” siger Casper Christoffersen.

Sådan fik jeg den helt rigtige praktikplads: IDA-rådgivning gjorde mig skarp i praktiksøgningen
Sådan fik jeg den helt rigtige praktikplads: IDA-rådgivning gjorde mig skarp i praktiksøgningen

Anne Hansen, der læser til produktionsingeniør på Syddansk Universitet, er netop startet i praktik i Rockwool. Rådgivning i IDA har gjort hende bevidst om, hvad hun skulle gå efter.

Læs mere
Studerende aner ikke, hvad graduate-programmer er
Studerende aner ikke, hvad graduate-programmer er

Virksomheder leverer uklar kommunikation om graduate-programmer. Undersøgelse viser, at de studerende har et lavt kendskab til programmerne – og de ved ikke, hvad fordelen i et graduate-program i ...

Læs mere
Sådan forbereder du dig optimalt til jobsamtalen
Sådan forbereder du dig optimalt til jobsamtalen

Når du bliver indkaldt til jobsamtale, er virksomheden interesseret i netop dig som mulig kandidat til jobbet. Derfor er det vigtigt, at du er godt forberedt, så du kan overbevise virksomhedens me ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close