18-10-2018 07:17:09

Gartner: 8,4 milliarder elektroniske enheder er koblet på internettet i 2017

Internet of things: Vores elektroniske enheder kommer i stigende grad på internettet. Gartner forudsiger, at der i 2017 vil være mere end 8,4 milliarder IoT-enheder koblet til internettet, og det er en stigning på 31 procent i forhold til 2016.
8. feb. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Gartner: 8,4 milliarder elektroniske enheder er koblet på internettet i 2017

Internet of Things har de seneste år opnået enorm hype - og nogle steder også en latterliggørelse på grund af de mange tilfælde, hvor det er svært at se meningen med galskaben. Men faktum er, at vi i stigende grad omgiver os med elektroniske enheder, der kan gå på nettet.

Analysehuset Gartners bud er, at vi i 2017 vil runde 8,4 milliarder enheder koblet på internettet, hvilket vil være en stigning på 31 i forhold til året før. I samme notat forudser de også, at indkøb plus service-udgifter i forbindelse med opkoplingen af de mange enheder vil nå næsten 2 billioner (Ja, 2.000.000.000.000) dollars. Det er primært Kina, Nordamerika og Vesteuropa, der driver udviklingen, og disse tre regioner vil alene stå for 67 procent af de installerede IoT-devices i 2017.

Når fordelene ved IoT bliver beskrevet handler det ofte om smart cities, udnyttelse af big data, overvågning af industri-udstyr, så defekter kan spottes tidligt og lignende. Men indtil videre er det primært forbrugerelektronik, der bliver koblet på internettet. Gartner anslår, at cirka 5,2 milliarder af enhederne, der er koblet på internettet i 2017, vil være forbrugerelektronik som smart tv’s, digitale tv-modtagerbokse, højtalere, sikkerhedskameraer etc.

Læs mere hos Gartner

»IoT-producenterne er fuldstændig ligeglade med sikkerhed«
»IoT-producenterne er fuldstændig ligeglade med sikkerhed«

Internet of things: Vi vælter os i elektroniske enheder, der er koblet på internettet. Men vores nye, smarte legetøj udgør en stigende risiko for vores it-sikkerhed

Læs mere
Internet of Things – hvorfor og hvordan?
Internet of Things – hvorfor og hvordan?

Internet of Things (IoT) eller tingenes internet på dansk er en af tidens helt store teknologiske trends. I elektronik- og it-branchen snakker alle om, at der skal udvikles nye smarte apparater, s ...

Læs mere
Internet of things - Nu sker det
Internet of things - Nu sker det

Taler: Claus Klint, Direktør IBM Watson Internet of Things, Norden. Der har været meget hype om IoT i de seneste år, og det er nu, at virksomheder og offentlige institutioner investerer i IoT. IBM vil de ...

Læs mere
Fremtidens internet flyder over med båndbredde
Fremtidens internet flyder over med båndbredde

Hvad betyder det, når nettet snart kan flytte nærmest uendelige datamængder på et splitsekund? Brad Templeton svarer som husekspert i computervidenskab ved Singularity University i Silicon Valley.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close