18-12-2017 19:37:54

Bæredygtigheden kalder på genteknologi

Genteknologi: GMO-teknologien har nærmest ikke rykket sig de sidste 30 år på grund af skepsis og monopoltilstande. Men den nye CRISPR-teknologi kan være kimen til den revolution af fødevareproduktion, som klimaforandringer og massiv befolkningstilvækst kræver
15. nov. 2017 Af Morten Scriver Andersen - Journalist
<p><em>Hvis vi i Danmark fortsat skal dyrke de afgrøder, vi gør i dag, skal vi muligvis kigge mod genteknologien for hjælp.</em></p>

Hvis vi i Danmark fortsat skal dyrke de afgrøder, vi gør i dag, skal vi muligvis kigge mod genteknologien for hjælp.

Man kan være for og imod, at vi piller ved naturen med teknologier som GMO, CRISPR eller traditionel forædling. Men i en verden, der i 2050 vil bestå af knap 10 milliarder mennesker, og med et klima i hastig forandring står det som en udfordring at brødføde os selv, hvis vi bare overlader naturen til sig selv.

Traditionel forædling har vi benyttet os af i mange år, når vi udnytter den genetiske variation, som enten allerede findes i naturen, eller som forøges ved at skabe tilfældige mutationer, hvorefter de bedste planter udvælges. Variation kan også opstå ved fx at krydse en hvede med en vild slægtning, der har en højere salttolerance og dermed er bedre egnet til at blive vandet med grundvand.

Sådanne processer kan tage mange år ved traditionel forædling. Derfor anses både genetisk modificering i laboratoriet som et effektiv alternativ til at skabe en bæredygtig og fremsynet fødevareproduktion. Men både traditionel GMO og CRISPR/Cas9-teknologien er omkranset af en vis skepsis blandt både forskere og almindelige borgere.

”Klimaet forandrer sig, og det kommer til at gå hurtigt. Og der kan der være behov for at have nogle nye redskaber for at dyrke ikke bare de afgrøder, vi har i dag, men også dem, vi kommer til at dyrke på vores breddegrader i de kommende år," siger Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent hos Landbrug og fødevarer.

Genmodificerede fødevarer

Ved genmodificerede fødevarer forstå​​r man fødevarer, som består af, indeholder eller er fremstillet af en organisme, som ved genteknologi har fået generne modificeret fx med et gen fra en anden organisme.

De fleste af de genmodificerede organismer, der er udviklet til fødevarebrug, er planter, som er gjort mere modstandsdygtige over for ukrud​​​tsmidler, angreb af skadedyr eller sygdomme. Der er også udviklet planter, som har forbedrede ernæringsmæssige egenskaber.

Der er godkendt en lang række genmodificerede planter, især majs, soja og bom​​uldsfrø, til fødevarebrug i EU. Planterne dyrkes for størstedelens vedkommende i lande uden for EU. De høstede produkter importeres til EU til foder- og fødevarebrug.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Hverken GMO eller CRISPR er nødvendigvis svaret på alle vores bønner, men de skal tages alvorligt og bruges i det omfang, at de kan løse alvorlige problemer. Det mener blandt andre Etisk Råd. Sidste år anerkendte de, at der ikke er noget forskning, der tyder på, at mennesker tager skade af at indtage GMO eller fødevarer fra dyr fodret med GMO.

Hensyn til mennesker, dyr og miljø

Alligevel er der en vis skepsis omkring GMOer, som står for genetisk modificerede organismer. Særligt når det gælder fødevarer med transgener, altså gener fra helt forskellige organismer, der blandes med en afgrøde for at lave hidtil ukendte skabninger. Du kan i princippet tage gener fra en virus, en bakterie, en krokodille eller en torsk og proppe den ind i en hvede.

Usikkerheden omkring GMO er årsag til, at der i Danmark endnu ikke dyrkes én eneste GMO-afgrøde. GMO-aktiviteten ligger langt hen ad vejen i hænderne på EU, som har en stram lovgivning på området. Dyrkning kræver en markedsføringstilladelse, som bliver givet på baggrund af en vurdering fra en række europæiske eksperter, om hvor vidt den gensplejsede afgrøder udgør en sundhedsmæssig risiko for mennesker, dyr og miljø.

Hos Landbrug og Fødevarer har man siden 1990’erne forholdt sig til GMO, og her ser man det som ét redskab blandt mange til at udvikle afgrøder og mikroorganismer. Men traditionel krydsningsforædling skaber også usikkerhed, fortæller, Bruno Sander Nielsen.

"Når man krydser planter, så får man jo ikke kun det ønskede gen krydset ind. Så kommer der også alt muligt skrammel og uønskede egenskaber, som man igennem hundredvis af generationer har forsøgt at krydse ud," siger han.

15 år med GMO-majs

En af de få GMO-afgrøder, der dyrkes i Europa, er en gensplejset majs, som gennem mere end 15 år har fyldt 100.000 hektarer i det sydlige Europa. Den er resistent over for et skadedyr, der kun lever i de varmere dele af Europa, så den er ikke aktuel herhjemme.

Bruno Sander Nielsen mener ikke, at der er umiddelbar udsigt til, at GMO-afgrøder vil blive markedsført i Danmark. Omvendt mener han på linje med Etisk Råd, at vi bør benytte os af teknologien, hvis det kan løse store problemer eller blot bane vej for mærkbar forbedring af vores fødevarer.

Det kan være ved at skrue ned for en uheldig egenskab ved en afgrøde, som kan påvirke sundheden hos os forbrugere.

”En af dem, der er i pipelinen, er en soja, der har en bedre fedtsyresammensætning, altså omega-3-fedtsyrer, som kan hjælpe en lille smule på sundhedstilstanden hos særligt midaldrende mænd, som ikke spiser så meget fisk, som de burde gøre,” fortæller Bruno Sander Nielsen.

Monopol bremser innovation

EU’s stramme lovgivning på GMO-området gør, at det er dyrt at komme igennem de lange og omkostningstunge processer for at blive godkendt på markedet. Og det udgør en væsentlig forhindring for teknologiens udvikling, mener Michael Broberg Palmgren, professor i plantefysiologi ved Københavns Universitet.

”Det er klart noget, der har hjulpet monopoliseringen af den agrokemiske industri og holder al ny innovation tilbage,” siger Michael Broberg Palmgren.

Særligt går det ud over mindre forædlere og universiteterne.

”Hvis jeg i morgen kom med en GMO-plante, der ud fra et bæredygtighedsperspektiv skal have mindre input, så kan jeg ikke se en vej ud på markerne for den. Det er der ingen forskere hjemme, der kan. Heller ingen af vores egne frøfirmaer. Frygten for GMO har gjort godkendelsesproceduren så tung, at entry-omkostningerne til markedet er blevet enorme. Fra universitetets side har det ingen gang på jorden at udvikle bæredygtige sorter med transgenteknikker, for det ville koste op mod en milliard kroner at få hver af dem godkendt,” siger han.

En ny revolution

Hvad er CRISPR?

CRISPR-teknologien betegnes ofte som en gen-saks, som forskere kan klippe og klistre i dyr, planter og menneskers arvemasser.

CRISPR fik sit gennembrud for få år siden, da det lykkedes forskere at identificere et protein i bakterier, der kan klippe i DNA, og som benytter en RNA-sekvens til at genkende, hvor DNA'et skal klippes.

Førhen kostede det 100.00 kroner at designe et protein, der kunne klippe i genomer, fordi man skulle designe det helt fra bunden. Med Crispr koster den samme procedure 100 kroner og er meget hurtigere.

På den positive side er både Bruno Sander Nielsen og Michael Broberg Palmgren enige, om at der ligger en revolution og venter i brugen af genteknologien. Her tænker de ikke på traditionel GMO med transgenetik, men blandt andet på det nye CRISPR-værktøj, som man i Kina netop har brugt til at lave en hvede, der er resistent over for den frygtede svampesygdom meldug og avle fedtfattige grise.

Ifølge Bruno Sander Nielsen er der en hel kasse af nye forædlingstekniker, vi skal holde øje med. Zinc Finger og TALEN hedder to af dem. Men det er CRISPR-teknologien, der har det med at løbe med overskrifterne.

"Med de nye teknikker, hvoraf nogle klart må anses for ikke at være GMO, så får mange planteforædlere, også de små som vi jo har i Europa, mulighed for at udnytte de her redskaber til at tilpasse afgrøderne til de forandringer, vi ved, der kommer,” siger Bruno Sander Nielsen.

CRISPR er bare en saks 

Mens man i Kina er i fuld gang med CRISPR-forsøgene, har vi i Danmark endnu ikke besluttet, om teknologien skal anses som GMO-teknologi i juridisk forstand.

Står det til Michael Broberg Palmgren, bør CRISPR-teknologien ikke omkranses af samme skepsis som transgenetikken, fordi den blot skal anses som en gen-saks, der kan mutere et gen, som nok kan være nyttigt for planten i den vilde natur, men ikke er det set fra vores synspunkt. Mutationer opstår hele tiden i naturen. Også inde i os selv. Vi har fx blå øjne, fordi vi har fået ødelagt et gen, der er med til at bære evnen til at lave brunt pigment i øjnene.

”Alt, hvad der kan muteres, er allerede blevet muteret mange gange før. Du kan ikke lave noget nyt ved at klippe i et gen. Med transgenetik laver du noget fundamentalt nyt, som du ellers aldrig kunne lave i naturen. Men når du klipper, så laver du noget, der må være sket igen og igen i naturen uden, at nogen bemærkede det. Den eneste forskel er, at vi nu udvælger og tager os af de planter, der er blevet muteret, mens de i naturen normalt ville være gået til grunde,” forklarer Michael Broberg Palmgren.

Enormt uudnyttet potentiale

Michael Broberg Palmgren mener, at GMO-teknologien har fået et ufortjent dårligt rygte, men ser frem til den forestående revolution inden for fødevarer, som CRISPR kan medføre. For teknologien er afgørende for at skabe en mere bæredygtigt fødevareproduktion

”Det, vi er interesserede i, er et mere bæredygtigt jordbrug i fremtiden, som har mindre input af kemikalier og gødning. Og der kan man jo se på de vilde planter. Dem behøver du ikke at sprøjte, for de er meget mere robuste end vores kultiverede planter, som er gennemmuterede i vores bestræbelser på at forædle dem. Hvis vi finder ud af, at de er svækket, fordi de utilsigtet har mistet nogle gener, der er gode for dem, når de skal klare sig i kampen mod skadedyr, så er den nye genteknologi oplagt til at hjælpe dem til at beskytte sig selv,” forklarer han.

Michael Broberg Palmgren peger på det himmelråbende forhold, at vi kun har kultiveret omkring 200 ud af verdens 300.000 plantearter.

”Der er jo et helt enormt uudnyttet potentiale af planter, som vi ikke har kultiveret,” siger han.

En spådom

Han påpeger, at vigtige næringskilder som korn, majs, ris, hvede og byg er såkaldte enårige græsser. De skal sås hvert år og har et rodsystem, der går meget kort ned i jorden. Der findes også flerårige græsser som dem, vi har i græsplænen. De har rødder, der går længere ned i jorden, og det betyder, at de kan udnytte jordens ressourcer bedre.

”Én spådom for fremtiden er, at vi vil dyrke flerårige græsser. Det vil vi kultivere, fordi jordbehandlingen vil være meget mere skånsom, vi skal pleje dem meget mindre og ressourceeffektiviseringen vil være meget højere. Men den tror jeg ikke, du får de store firmaer med på,” siger han under henvisning til monopoltilstanden inden for genteknologi, som CRISPR-teknologien indeholder potentialet til at bryde og få de mindre forædlere på banen igen.

Du kan høre mere fra blandt andre Bruno Sander Nielsen på arrangementet GMO – Hvad kan teknologien i dag 23. november i København.

CRISPR skaber fedtfattigt bacon
CRISPR skaber fedtfattigt bacon

Kineserne har med genteknologien CRISPR skabt en fedtfattig gris. Det kan gavne alle bacon-elskerne.

Læs mere
CRISPR vil revolutionere fødevareproduktionen
CRISPR vil revolutionere fødevareproduktionen

Inden for de næste par år vil du du kunne spise CRISPR-ændret korn i din havregryn eller CRISPR-ændret hvede i din pasta. Genteknologien CRISPR er i gang med at revolutionere fødevareproduktionen ...

Læs mere
Crispr: “Før skød vi med spredehagl, nu sigter vi”
Crispr: “Før skød vi med spredehagl, nu sigter vi”

Crispr: Crispr er en fantastisk nyskabelse inden for biotek, fordi man kan lave ændringer i DNA langt hurtigere og billigere, fortæller Bjørn Gunnar Voldborg, Director CHO Cell Line Development.

Læs mere
Crispr
Crispr

Clustered regularly interspaced short palindromic repeats - eller bare CRISPR er forskernes nyeste genetiske værktøj og lidt af en revolution. Vi har samlet en række artikler på denne side. 

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close