24-06-2018 05:02:27

Google har brugt 3,6 milliard dollars på “moonshots”

Disruption: Google tjener masser af penge, men det er dyrt at jage nye indtjeningsområder. Søgegiganten har aldrig brugt flere penge på innovation end i 2015.
12. feb. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

2015 stod på mange måder i disruptionens tegn og blev året, hvor der for alvor blev sat fokus på, hvor vigtigt det er for virksomheder at blive ved med at udvikle sig.
Sporene fra giganter som Kodak og Blockbuster, der på få år er gået fra at være markedsledere til at gå konkurs på grund af manglende innovation, skræmmer. Disrupter du ikke dig selv, kan du hurtigt ende med at skulle dreje nøglen om. Eller sagt kort og brutalt: Disrupt dig selv eller dø.

Google blev selv en gigant ved at disrupte markedet for søgninger på nettet, og det ligger i firmaets DNA at sætte nye projekter i søen. Firmaet har fået meget opmærksomhed på den såkaldte “20 percent policy”, hvor ansatte fik mulighed for at bruge 20 procent af deres arbejdstid på projekter, der “vil gavne Google” (en politik som i øvrigt kører i noget mindre skala i dag). Og siden 2010 har søgefirmaet samlet en række af de mest hemmelige projekter i inkubatoren X (oprindeligt Google X).

Moonshots er et vilkår i Google

En række af projekterne er gennem årene blevet store succeser. Det gælder fx Google News, Gmail, Android samt AdSense, og i øjeblikket er der meget fokus på Googles selvkørende biler, som ser ud til at gå fra at være en vild ide til rent faktisk at blive en reel indtjeningskilde i løbet af få år.

Evig innovation er altså et livsvilkår for videnstunge virksomheder, der vil overleve. Men det er ikke billigt at blive ved med at skabe nye forretningsideer, og Googles regnskab for 2015 viser, at der aldrig er brugt flere penge på udvikling i firmaet. Hele 3,6 milliarder dollars er kategoriseret under “Other Bets” i regnskabet, og det er næsten en fordobling i forhold til 2014, hvor der blev brugt 1,9 milliarder dollars.

Google stiftede holdingselskabet Alphabet Inc. i slutningen af 2015, og det er i det nye se

lskabs regnskab, du kan læse, at firmaet har brugt 3,6 milliarder dollars på “Other Bets”. En rubrik Google-stifteren Larry Page tidligere har navngivet “Moonshots”. Moonshots er blevet en fast term i Google-regi - firmaet har ligefrem en “Captain of Moonshots”.

Det er ikke muligt at se, hvad der præcist ligger i kategorien “Other Bets” - og altså dermed præcist hvad Moonshots dækker over. Men det er her, du blandt andet kan finde projekterne i X, termostat-firmaet Nest, medicinalfirmaet Calico og bredbåndsfirmaet Fiber. Og ifølge Google selv er næsten en fjerdedel af tabet i “Other Bets” relateret til massive udrulninger af fiberbredbånd i en række store amerikanske byer. Så moonshots dækker altså også over opbygning af infrastruktur og ikke kun udvikling.

Googles resultat - eller Alphabet Incs om du vil - var i øvrigt fortsat bomstærkt. Overskuddet blev på næsten 5 milliarder dollars, og Alphabet har en anslået værdi på cirka 555 milliarder dollars. Så selv om Google selv forventer at bruge endnu flere penge på Moonshots i 2016, er der ikke umiddelbart fare for, at bunden ryger ud af pengekassen. 

Danske virksomheder fokuserer ikke nok på disruption
Danske virksomheder fokuserer ikke nok på disruption

I løbet af de kommende år vil den teknologiske udvikling åbne op for nye markeder og forretningsmodeller herunder disruption, men danske virksomheder har ikke nok fokus nok på de muligheder og tru ...

Læs mere
Droner, disruption og en flyvende BionicOpter - se hvad I læste i 2015
Droner, disruption og en flyvende BionicOpter - se hvad I læste i 2015

2015 blev året, hvor droner, disruption, 3D printede biler og en flyvende guldsmed tegnede et billede af fremtidens teknologier.

Læs mere
Hvad er Singularity og de eksponentielle teknologier
Hvad er Singularity og de eksponentielle teknologier

Singularity University dyrker de eksponentielle teknologier, som kan forandre verden til gavn for menneskeheden. Underviserne kommer fra topuniversiteter og virksomheder, bl.a. Harvard, MIT og Google.

Læs mere
Overlev i en verden af eksponentielle organisationer
Overlev i en verden af eksponentielle organisationer

Mød manden bag bestselleren 'Eksponentielle organisationer: Salim Ismail, der gæstede dette års Driving technology.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close